FAQ vedr. DAD

Det skyldes, at Datatilsynet har præciseret, at forskningsinstitutioner har en oplysningspligt i et forskningsprojekt som dette.

NFA har modtaget data med det formål at anvende dem til forskning i samfundets interesse. Det kan ske uden samtykke, da der i lovgivningen er særlige regler for forskning under forudsætning af, at NFA følger strenge krav til datasikkerhed – hvilket NFA gør.¹

¹ _{Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger følger af Databeskyttelseslovens §10 om ”Samfundets interesse” og ”Forskningsformål}”.

Når data anvendes til forskning i samfundets interesse, er der undtagelser i loven, så oplysningerne som udgangspunkt ikke kan slettes.

Data bliver opbevaret, indtil de relevante forskningsprojekter er afsluttet. NFA er som offentlig forskningsinstitution forpligtet til at videregive data til Rigsarkivet, når de ikke længere anvendes til forskning. Det sker for at sikre, at vigtig viden bevares for fremtiden.

Det drejer sig om CPR-numre, medarbejdernummer, data om arbejdstider, fravær (fx ferie, orlov og sygefravær), jobtitel, arbejdssted og din eventuelle brug af vagtplanlægningssystemer til at ønske arbejdstider. Vi får ikke oplysninger om fx navn og adresse.

For at kunne forstå, hvordan arbejdstid og arbejdsmiljø påvirker helbred og trivsel, er det nødvendigt at have data fra mange personer over en længere periode. Jo flere data, der indgår, desto mere præcise og pålidelige bliver resultaterne. Store datamængder gør det muligt at opdage mønstre og sammenhænge, som ellers ikke ville være synlige. For eksempel, når det handler om, hvordan forskellige måder at tilrettelægge arbejdstiden påvirker risikoen for sygdom, sygefravær eller fastholdelse på arbejdsmarkedet.

I forbindelse med forskningen kobler vi data fra forskellige kilder, fx nationale registre og sundhedsdata. For ikke at lave fejl i denne kobling har NFA behov for CPR-numre. Når data fra DAD-projektet kobles sammen med eksempelvis helbredsregistre, sker det hos Danmarks Statistik. Når data ligger hos Danmarks Statistik, har NFA’s forskere ikke adgang til CPR-numrene.

Personoplysningerne i Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) bruges til at undersøge sammenhænge mellem arbejdstid, arbejdsmiljø, trivsel og helbred. DAD indeholder oplysninger om arbejdstider for regionsansatte, som kobles med nationale registre om helbred, sygdom og beskæftigelse. Det gør det muligt at analysere, hvordan for eksempel skiftearbejde og nattevagter påvirker sygefravær, fastholdelse, helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultaterne bidrager til viden om, hvordan arbejdstid kan planlægges, så den fremmer et sundt og sikkert arbejdsmiljø og danner grundlag for anbefalinger til arbejdsgivere og myndigheder.

Du kan følge med i NFA’s forskning om arbejdstid på denne side.

Data omfatter alle personer, der har været ansat i hele eller dele af perioden december 2020 til juni 2025. Det betyder, at oplysninger fra medarbejdere, som kun har arbejdet i en del af perioden, eller i dag ikke længere er ansat, indgår i forskningen. Det er relevant at se på data for alle personer for at få så troværdige forskningsresultater som muligt.

Kun autoriserede forskere og medarbejdere, der er direkte involveret i det specifikke forskningsprojekt, har adgang til personoplysningerne. Adgangen er begrænset og kontrolleret for at sikre databeskyttelse og fortrolighed.

De fleste, som arbejder med personoplysningerne, har ikke adgang til CPR-numrene. Kun nogle få NFA-medarbejdere, som kvalitetssikrer data, har adgang til CPR-numre. Dvs. at hvis der ikke er et arbejdsmæssigt sagligt behov, må CPR-numre ikke tilgås.

Når forskningen publiceres, sker det på en måde, så ingen enkeltpersoner eller arbejdspladser kan identificeres.

Data må kun videregives til Danmarks Statistik og andre forskere i Danmark, som kan få adgang via Danmarks Statistik. Forskere har ikke adgang til CPR-numre, når de arbejder med data, som ligger hos Danmarks Statistik.

NFA henviser til den region/de regioner, du er eller har været ansat i. Du kan få nærmere information ved at kontakte den enkelte regionen databeskyttelsesrådgiver (ofte kaldet ”DPO”).

Kun autoriserede NFA-forskere og medarbejdere, der er direkte involveret i det specifikke forskningsprojekt, har adgang til personoplysningerne. Adgangen er begrænset og kontrolleret for at sikre databeskyttelse og fortrolighed. Når vi modtager personoplysningerne, har 3 datamanagere adgang til data med CPR-numre, og de øvrige ca. 25 forskere på NFA og andre forskningsinstitutioner har adgang til data uden CPR-numre.

Du kan sende en e-mail til dad@nfa.dk. Vi vil bestræbe os på at besvare din henvendelse inden for 14 dage. Bemærk dog, at der kan være længere svartid i ferieperioder. Du kan også kontakte Beskæftigelsesministeriets databeskyttelsesrådgiver ved at sende en e-mail til dpo@bm.dk.