Hjælpeside
Her kan du få svar på ofte stillede spørgsmål, som deltager i projektet. Hvis du ikke finder det svar, du søger, kan du finde kontaktinformationer i bunden af siden.
Jeg får fejlmelding om forbindelsen til måleren. Hvad gør jeg?
Manglende forbindelse til måleren kan have en række årsager. Vi har listet dem herunder sammen med mulige løsninger.
Bluetooth er slukket
Løs problemet ved at tænde Bluetooth på din smartphone og sørg for at flyfunktion er slået fra. I sjældne tilfælde kan fejlen skyldes at din smartphone er beskadiget.
Ingen internet
Problemet kan skyldes at du er i et område med manglende dækning.
Mobildata er slået fra
Løs problemet ved at tænde for dit mobilnetværk via indstillinger i din smartphone og sørg for at flyfunktion er slået fra. Problemet kan også skyldes at du ikke har mere data på dit abonnement.
Mobilen kan ikke finde måler
Problemet skyldes at måleren ikke er inden for rækkevidde, og i sjældnere tilfælde at den er beskadiget eller er lav på strøm. Løs problemet ved at have måleren tæt på din smartphone og vend måleren 5 gange. Søg efter måleren igen.
Ingen forbindelse til server
Problemet kan skyldes at der ikke kan oprettes forbindelse til serveren. Vent og prøv igen senere.
Jeg kan ikke afslutte min måling. Hvad gør jeg?
Hvis du ikke kan afslutte ugen, så kan det skyldes tre ting:
- Du har ikke forbindelse endnu. Vent et øjeblik med appen åben eller prøv at genstarte appen.
- Du mangler at udfylde tider for en eller flere dage (inklusiv den dag du startede).
- Du mangler at overføre noget data.
Tjek venligst, at du har gjort dette. Oplever du stadig problemer, så kan du kontakte os på motus@nfa.dk for at få hjælp.
Er bevægelsesmåleren vandtæt?
Ja, måleren er vandtæt. Den kan derfor sagtens tåle at du har den på i bad, ved andre vandaktiviteter eller hvis du sveder.
Hvordan kalibreres bevægelsesmåleren?
Når du har påsat måleren, beder vi dig om at lave en kalibrering. Måleren skal kalibreres for at sikre, at målingerne giver korrekte resultater.
Vi bruger kalibreringen til at rette målingerne til i vores analyseprogram, hvis måleren sidder en lille smule skævt. Du skal derfor stå helt stille, i en oprejst neutral position i de 20 sekunder kalibreringen varer. Husk at udføre en ny kalibrering (find denne i appens menu), hvis måleren har siddet løst.
Hvad gør jeg, hvis jeg opdager, at jeg har sat måleren forkert?
Hvis måleren er vendt på hovedet eller på den forkerte side inde i selve plasteret, så lad den sidde. Vi kan ændre på dette i vores analyser. Hvis du derimod har sat plasteret skævt eller et forkert sted på kroppen, så vil vi bede dig kontakte os på motus@nfa.dk
Plasteret sidder løst eller falder af. Hvad gør jeg?
Hvis dit plaster begynder at sidde løst eller falde af, så forstærk det ved at påsætte det tilsendte ekstra plaster de steder, hvor plasteret er løst. Du kan finde påsætningsguiden i appens menu. Husk at udføre en ny kalibrering (find denne i appens menu), hvis måleren har siddet løst. Hvis måleren er faldet af, skal du kontakte os på: motus@nfa.dk
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske mine arbejds- eller søvntimer?
Udfyld tiderne så godt og præcist som du kan. Du kan altid gå tilbage og redigere i tiderne, hvis du kommer i tanke om en manglende eller forkert indtastning.
Jeg er færdig med måleperioden. Hvad gør jeg nu?
Tak for din deltagelse. Du kan slette appen fra din smartphone. Send venligst måleren retur til os i den frankerede svarkuvert, som du modtog i brevet. Du betaler ikke for forsendelsen, og vi kan genbruge måleren i fremtidige undersøgelser.
Fandt du ikke det du søgte?
Du kan kontakte os direkte til os på e-mail, hvis du oplever problemer og ikke kan finde løsningen i ovenstående beskrivelse.
Mailadressen er motus@nfa.dk. Beskriv problemet kort, så vil vi vende tilbage til dig, så snart det er muligt.
Læs her om hvordan dine personoplysninger behandles.