Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 29-06-2016
Otte folkeskoler under lup for psykisk trivsel
En tidlig indsats overfor lærere med dårlig trivsel i otte folkeskoler gav ikke de forventede resultater i det såkaldte BALANCE-projekt, som blev gennemført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det viser en ny rapport. Alligevel er der viden og erfaringer fra projektet, som man kan bygge videre på, siger en af forskerne bag projektet.
Lærerne i folkeskolen hører til de særligt udsatte jobgrupper, der har højere risiko end mange andre jobgrupper for at få psykiske helbredsproblemer. For at reducere denne risiko er det vigtig med en tidlig indsats, så problemerne ikke udvikler sig til fx depression og angst.
Man anbefaler i den videnskabelige litteratur at forebygge dårlig trivsel og mentale helbredsproblemer ved at gennemføre en kombineret indsats. Denne bør rette sig mod to niveauer. Dels mod den enkelte medarbejder på arbejdspladsen, fx ved at tilbyde hjælp til dem, som viser de første tegn på dårlig psykisk trivsel. Dels mod hele organisationen, ved fx at sørge for et godt psykisk arbejdsmiljø for alle.
Med baggrund i denne viden gennemførte forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø et projekt, hvor man kombinerede individuelle og organisatoriske aktiviteter (se faktaboksen nederst i artiklen). Projektet – kaldet BALANCE-projektet – blev gennemført på otte københavnske folkeskoler, mens syv folkeskoler, som ikke gennemførte indsatsen, blev brugt som sammenligning.
Resultaterne af projektet var uventede
Resultaterne af projektet, som nu bliver udgivet i en rapport, viste dog ingen forskelle mellem de skoler, som gennemførte interventionen og de skoler, man sammenlignede med, og det kom bag på forskerne, forklarer seniorforsker Jesper Kristiansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
-Der kan være flere grunde til, at vi ikke ser en effekt. Umiddelbart vil man måske konkludere, at den todelte indsats ikke virkede. Men denne konklusion forudsætter, at indsatsen blev gennemført som planlagt, og at alle interventionens aktiviteter virkede efter hensigten. Vores analyser viser dog, at det ikke helt var tilfældet, siger seniorforsker Jesper Kristiansen, som har været projektleder på projektet.
- I projektet gennemførte vi aktiviteter, der rettede sig mod den enkelte lærer og aktiviteter, som drejede sig om at involvere hele skolen, men det gik ikke i alle tilfælde helt, som vi havde regnet med. Blandt andet forventede vi, at de aktiviteter, der var rettet mod hele skolen, ville understøtte de aktiviteter, der var rettet mod den enkelte lærer. Men det ser ikke ud til at være lykkedes lige godt på alle skoler, og det kan være en forklaring på den manglende effekt, siger Jesper Kristiansen.
Der kan bygges videre på resultaterne fra projektet
Evalueringen af projektet gav en masse ny viden. For eksempel viste evalueringen, at lærerne syntes, at den organisatoriske indsats på skolerne var vigtig, og de vurderede også, at kombinationen af individuelle og organisatoriske indsatser var meningsfuld:
- Evalueringen pegede bl.a. på, at lærerne savnede, at organisationen fulgte op på de aktiviteter, som var rettet mod den enkelte lærer, og de savnede organisatorisk læring fra disse indsatser. Med andre ord ønskede de, at deres oplevelser og erfaringer også kom deres kolleger til gavn. Det tyder altså på, at der bør arbejdes mere systematisk med fremtidige indsatser for at bevare og forbedre den psykiske trivsel på arbejdspladserne og det er noget, andre projekter kan bygge videre på.
Psykiske helbredsproblemer er tabubelagte
En anden vigtig erfaring i projektet drejer sig om håndteringen af lærernes trivsel. Den psykiske trivsel og de psykiske helbredsproblemer er mere eller mindre tabubelagte. Det kan fx betyde, at de medarbejdere, som faktisk har brug for hjælp, undlader at melde ud på grund af frygt for negative reaktioner. Det gør det svært at opdage kolleger, der ikke trives, tidligt nok, og det er derfor nødvendigt at være mere aktiv og opsøgende over for de personer, man tror, er i risiko, og som man gerne vil tilbyde en tidlig forebyggende indsats, siger Jesper Kristiansen.
- I BALANCE-projektet blev tabuet om den psykiske trivsel taget op i uddannelsen af TRIO’erne, (se faktaboks, pkt. 2). og resultaterne af projektet tyder på, at skolerne i løbet af processen blev mere opmærksomme på disse udfordringer, slutter Jesper Kristiansen.
Flere aktiviteter på skoler i BALANCE-projektet
Tilbud til den enkelte lærer
1)Kursus om håndtering af stress, 2) mulighed for at få modificeret sine arbejdsopgaver og 3)en afklarende samtale med en koordinator fra BALANCE-projektet.
Aktiviteter for hele skolen
1. Uddannelse af den såkaldte TRIO, dvs. en ledelsesrepræsentant, en tillidsrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant for at styrke samarbejdet og deres viden om, hvordan man opdager og følger op på kolleger med nedsat psykisk velbefindende.
2. Et seminar for alle lærerene på skolen, hvor de fik viden om hvordan de skulle støtte kolleger med nedsat psykisk velbefindende.
3. En arbejdsmiljøindsats på skolen for at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø på et bestemt område, som var valgt af hver skole.