Indflydelse i arbejdet handler også om de fysiske rammer

Oprettet den 6. dec 2021

En af de vigtigste faktorer for et sundt og udviklende psykosocialt arbejdsmiljø er medarbejdernes oplevelse af, at de har indflydelse. I en ny undersøgelse har forskere set på, hvordan medarbejderes indflydelse i arbejdet kan øges og begrænses af arbejdspladsens fysiske rammer.

Hvilken betydning har fysiske rammer for medarbejdernes indflydelse i arbejdet? Det har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) set på i en ny undersøgelse. Forskerne har fokus på, dels hvordan de fysiske rammer på arbejdspladser både kan være med til at understøtte, men også begrænse medarbejderes indflydelse, dels hvordan medarbejderne kan inddrages i udformningen af de fysiske rammer.

- Vi har i vores studie undersøgt medarbejderes indflydelse i arbejdet. Vi havde ikke forventet at finde, at bygninger og indretning af bygninger var så stor en faktor i forhold til medarbejderes indflydelse, fortæller Peter Aske Svendsen, som er videnskabelig assistent på NFA.

Undersøgelsen præsenterer tre cases inden for omsorgs- og plejesektoren, hvor medarbejdere i fokusgruppeinterviews fremhæver sammenhænge mellem deres indflydelse og den fysiske indretning af arbejdspladserne. På baggrund af interview med ledere og medarbejdere viser forskerne blandt andet, hvordan den fysiske indretning muliggør eller hindrer medarbejdernes indflydelse på, hvordan opgaver udføres. Derudover viser undersøgelsen, hvordan medarbejderne søger at påvirke den fysiske indretning af arbejdspladser, og hvordan medarbejderindflydelse er knyttet til bygninger og rumlig organisering.

Sammenhæng mellem materialitet og psykosocialt arbejdsmiljø

- Vi tager afsæt i begrebet ’socio-materialitet’, som giver mulighed for at se arbejdsmiljø-problemer som både et fysisk og et socialt fænomen samtidigt, fortæller Peter Aske Svendsen.

- Vi interesserer os særligt for, hvilke organisatoriske og materielle strukturer, indflydelse i arbejdet udspiller sig i, dvs. hvordan arbejdet er organiseret, og hvilke fysiske rammer arbejdet foregår i – og hvad betyder det for medarbejdernes indflydelse, siger han.

Umiddelbart skulle man tro, at den fysiske verden med bygninger, døre og stikkontakter ikke har ret meget at gøre med den psykologiske og sociale verden. Fysiske rammer er da heller ikke et stort fokus i forskning om psykosocialt arbejdsmiljø. Men forskerne bag denne undersøgelse åbner op for, at det skal tænkes mere sammen. Peter Aske Svendsen forklarer:

- Ud fra en undersøgelse af tre arbejdspladser kan vi pege på, at arbejdspladsens bygninger og indretning kan have en betydning for, i hvilken grad medarbejdere er i stand til at bruge deres indflydelse i arbejdet.

Forskerne gennemførte tre fokusgruppeinterviews (i alt 15 deltagere) og tre enkeltinterviews med interviewdeltagernes ledere (i alt fem deltagere) ude på tre danske arbejdspladser inden for omsorgs- og plejesektoren.

Stikkontakt i gulvniveau

- På en af de arbejdspladser, vi interviewede, oplevede de interviewede pædagoger i en børneinstitution, at de havde vanskeligt ved at udføre deres kerneopgave, fordi de fx ikke kunne bruge deres legeplads og skulle holde børn væk fra stikkontakter i gulvniveau, forklarer Peter Aske Svendsen og fortsætter:

- Deres indflydelse på at løse opgaverne med afsæt i deres faglige vurderinger blev begrænset af de konkrete fysiske rammer, som de arbejder i. På en anden arbejdsplads, et bosted for voksne med handicap, gav bygningerne mulighed for, at medarbejderne kunne udføre deres opgaver i endnu højere grad. Her havde medarbejderne selv bygget de bygninger, der var brug for – fx værksteder, hvor beboerne kunne arbejde. Værkstederne gav medarbejdere høj indflydelse på, hvordan de ville løse deres kerneopgave med at skabe stimulerende trivselsarbejde for beboerne.

Det viser, at medarbejdernes indflydelse i arbejdet kan være afhængig af den fysiske indretning på arbejdspladsen – fx bygninger og indretningen af bygninger – og bygninger kan både begrænse og øge medarbejderes indflydelse til at udføre deres opgaver, fortæller Peter Aske Svendsen:

- Når bygninger begrænser medarbejderes indflydelse på, hvordan de udfører deres opgave, opleves det som en belastning. Modsat opleves det som en frisættelse, når bygninger øger medarbejderes indflydelse på at løse opgaven, siger han.

- I vores cases var de bygninger, der øgede indflydelse i arbejdet, dem, som medarbejderne havde taget del i at skabe. I de bygninger, der hindrede medarbejdernes indflydelse i forhold til kerneopgaven, var oplevelsen, at medarbejdernes input var blevet forbigået i design af bygningen.

Medtænk psykosociale arbejdsmiljøfaktorer i de fysiske rammer

Der kan ifølge forskergruppen derfor være fordele ved at medtænke psykosociale arbejdsmiljøfaktorer som indflydelse i arbejdet ind i design og indretning af arbejdspladser.

- Udover at vores studie er relevant for de aktører, der traditionelt arbejder med psykosocialt arbejdsmiljø, er det også relevant for andre faggrupper, der måske ikke normalt beskæftiger sig med det. Det kan fx være arkitekter, designere, byggeledere og andre, der netop er med til at udforme de fysiske rammer og betingelser, som ansatte arbejder i. Vi kunne også se i vores studie, hvor vigtigt det var, at medarbejderne blev involveret i udviklingsprocessen. I en af casene blev medarbejdernes trivsel forværret af, at de ikke havde indflydelse på udformningen af deres fysiske rammer, selvom de var blevet lovet at blive inkluderet i designprocessen. Det fortæller Malene Friis Andersen, som er projektleder for den kvalitative del af forskningsprojektet og medforfatter på artiklen.

Fysisk indretning en betydelig faktor for arbejdsmiljøet

Undersøgelsens resultater kan ikke nødvendigvis overføres til andre arbejdspladser i et 1:1 forhold, men de peger på, at materialiteten og de fysiske rammer betyder noget mere for muligheden for løse arbejdsopgaverne, end vi traditionelt tænker, mener Malene Friis Andersen.

Peter Aske Svendsen supplerer:

- Det ser ud til, at bygninger og det at være involveret i at designe bygninger på arbejdspladsen har betydning for medarbejderes oplevelse af indflydelse i arbejdet, og dermed for deres psykosociale arbejdsmiljø. Det vil være relevant, hvis fremtidige studier ser på, om vores resultater også kan genfindes inden for andre brancher. I de cases inden for omsorgsarbejdet vi har set på, har det været en betydelig faktor slutter Peter Aske Svendsen.

5 hovedpointer fra undersøgelsen om materialitet og indflydelse

De væsentligste konklusioner fra undersøgelsen af materialet og indflydelse er:

  • Medarbejderindflydelse kan øges og begrænses af arbejdspladsens fysiske indretning.
  • Fysisk indretning og andre materielle forhold på arbejdspladser kan påvirke det psykosociale arbejdsmiljø
  • Medarbejderes oplevelse af at blive hindret i at bruge deres indflydelse til at løse deres opgaver kan være belastende i sig selv. Eksempelvis angiver nogle at de føler sig ekskluderet fra faget, og at deres faglige ekspertise ikke anerkendes.
  • Medarbejderes oplevelse af, at fysisk indretning kan øge deres indflydelse på, hvordan de løser deres opgaver, kan give øget trivsel.
  • Arbejdspladsens fysiske indretning kan øge medarbejdernes indflydelse på kerneopgaven, når de har været involveret i udformningen af bygningerne, i forhold til når de ikke er involveret.

Gode råd om medarbejderindflydelse i forbindelse med den fysiske indretning af arbejdspladser

Arbejdspladser kan med fordel tænke indflydelse i arbejdet ind, når de designer de fysiske forhold for nye arbejdspladser. De kan fx stille sig selv spørgsmål som:

  • Øger eller hindrer den fysiske indretning på arbejdspladsen muligheden for, at medarbejderne kan bruge deres indflydelse på, hvordan de løser deres opgaver?
  • Er arbejdspladsens fysiske rammer indrettet tilstrækkeligt til at løse kerneopgaven?
  • Det psykosociale arbejdsmiljø kan også forbedres ved at ændre i det fysiske miljø. Hvordan kan der gives rum og rammer til, at medarbejdere kan udføre deres kerneopgaver bedst muligt?
  • Hvordan kan vi blive bedre til at inddrage medarbejderperspektiver på opgaveløsning (og evt andet, fx samarbejde) i design af bygninger, gerne allerede i tegningsfasen?

Læs den videnskabelige artikel

Yderligere oplysninger

Videnskabelig assistent Peter Aske Svendsen og ph.d., forsker Malene Friis Andersen, begge NFA.