Seniorpædagog sidder med pige i børnehaven.

Fleksibilitet og plads til fritid kan få flere til at vælge et længere arbejdsliv

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2. mar 2024

Fleksible arbejdstider, en arbejdsuge på 20,5 timer eller 3.668 kr. ekstra om måneden. Hvad skal der ifølge seniorerne skrues på, for at flere ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet? Det har en ny rapport fra NFA kortlagt.

Fritiden trækker i mange af os, når pensionsalderen efter et langt arbejdsliv nærmer sig. En formiddag med kajakklubben, tid til at hente barnebarnet i børnehaven eller muligheden for at besøge familien på Fyn.

Samtidig er folkepensionsalderen siden 2018 steget fra 65 til 67 år og vil yderligere stige til 68 år i 2030. Det er efterspurgt, at vi bliver flere år på jobbet.

Men måske kan en bedre balance mellem arbejde og fritid bidrage til, at flere både kan holde til og får lysten til at arbejde til en højere alder. Det mener seniorerne i hvert fald selv, viser ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Her har cirka 14.000 +50-årige svaret på, hvad der konkret ville få dem til at blive længere.

- Reduceret arbejdstid, fleksible arbejdstider, muligheden for hjemmearbejde og flere seniordage er noget af det, seniorerne rapporterer som en del af løsningen, fortæller professor på NFA Lars L. Andersen, der er projektleder af SeniorArbejdsLiv og står bag rapporten.

Fleksible arbejdstider

Her beskriver seniorerne, hvad de selv mener kunne få dem til at blive flere år på arbejdsmarkedet. Og fleksibilitet går igen for mange.

I undersøgelsen svarer næsten hver tredje (30%), at en bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden ville kunne få dem til at arbejde til en højere alder, end de ellers havde forestillet sig.

- Der er mange, der efterspørger større fleksibilitet, siger Lars L. Andersen og fortsætter:

- Ifølge vores undersøgelse har omkring hver fjerde aktuelt muligheden for at lægge deres arbejdstimer på det tidspunkt af døgnet, der passer dem bedst og for at variere deres arbejdsmængde fra uge til uge. Omkring hver femte har mulighed for at bytte rundt på arbejds- og fridage i løbet af ugen.

Nedsat arbejdstid og længere ferier

Der er også ønske om nedsat arbejdstid og længere ferier blandt seniorerne:

  • Knap hver anden (49%) af de beskæftigede svarer, at de ønsker at gå ned i tid, mens kun 2% kunne tænke sig at gå op i tid.
  • Den gennemsnitlige ønskede alder for at overgå til nedsat arbejdstid er 64,8 år. Den ønskede gennemsnitlige arbejdstid ved denne alder er 20,5 timer om ugen.

Samtidig ville hver tredje (33%) arbejde til en højere alder, end de ellers havde forestillet sig, hvis der var mulighed for længere ferier. Helt konkret skulle det være gennemsnitligt 10,9 ekstra feriedage om året.

- Det koster selvfølgelig noget for den ansatte at gå ned i tid eller at have længere ferier, forstået på den måde, at man får tilsvarende mindre udbetalt i løn. Det skal også kunne passe ind i arbejdspladsens rutiner og øvrige planlægning, siger Lars L. Andersen.

Undersøgelsen viser desuden, at seniordage er værdsat. 44% af de beskæftigede svarer i undersøgelsen, at de ville arbejde til en højere alder, hvis der var mulighed for flere seniordage. Spørger man, hvor mange ekstra seniordage der skulle til, svarer seniorerne gennemsnitligt 9,8 ekstra seniordage per år.

…Og ekstra penge mellem hænderne

Ifølge Lars L. Andersen viser rapporten også, at økonomi kan spille en rolle, når der skal tages stilling til at blive flere år på arbejdsmarkedet.

- Samlet set har en god balance mellem arbejde og fritid en større betydning end ekstra penge mellem hænderne, når vi snakker om at forlænge arbejdslivet. Man kan dog ikke se bort fra, at pengene også spiller en rolle, siger Lars L. Andersen.

Undersøgelsen viser at:

  • 27% af de beskæftigede ville arbejde til en højere alder, end de ellers havde forestillet sig, hvis det økonomisk bedre kunne betale sig.
  • Det gennemsnitlige ekstra beløb udbetalt efter skat skulle da være på 3.668 kr. om måneden.

Typer af negative hændelser

En bedre balance mellem arbejde og fritid i seniorarbejdslivet kan opnås gennem forskellige former for fleksibilitet som fx nedsat arbejdstid og seniordage.

Husk dialogen

Undersøgelsen tegner et billede af, at seniorer på det danske arbejdsmarked værdsætter og efterspørger større fleksibilitet og bedre balance mellem arbejde og fritid.

- Det er ikke alle seniorer, der er i stand til, eller har lyst til, at arbejde til en høj alder. For nogle handler det om, at det er svært at holde til arbejdet, mens det for andre handler om, at man gerne vil nå andet i livet end kun at arbejde. Derfor er det en god idé at overveje forskellige fleksibilitetsmuligheder, fortæller Lars. L. Andersen og fortsætter:

- Det er dog vigtigt at understrege, at der er forskel på mulighederne for fleksibilitet, afhængigt af hvad man arbejder med. For eksempel er det primært folk med kontorarbejde, der har mulighed for hjemmearbejde.

Find mere viden om arbejdsmiljøet blandt seniorer på NFA’s hjemmeside og på projektsiden www.seniorarbejdsliv.dk.

Om undersøgelsen

Rapporten ”Fleksibilitet i seniorarbejdslivet” giver en detaljeret indsigt i udbredelsen og betydningen af forskellige fleksibilitetsformer i seniorarbejdslivet blandt beskæftigede seniorer i Danmark.

Analysen er lavet på baggrund af data fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv. Data i rapporten stammer fra tredje runde (2022) af SeniorArbejdsLivs repræsentative undersøgelse blandt lønmodtagere over 50 år i Danmark. Der er tale om selvrapporteret data, og i alt har 14.674 beskæftigede +50-årige deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. SeniorArbejdsLiv er finansieret af TrygFonden.

Styrker og begrænsninger

Styrken ved undersøgelsen er, at den er stor og repræsentativ. Begrænsningen er, at vi først om mange år kommer til at kende det faktiske pensionstidspunkt for deltagerne, og hvad der i sidste ende har påvirket dette, da de stadig er beskæftigede.

Læs rapporten

Fleksibilitet i seniorarbejdslivet, SeniorArbejdsLiv, Lars L. Andersen, Karina G.V. Seeberg, Ole H. Sørensen, Annette Meng & Emil Sundstrup, NFA.

Yderligere oplysninger

Professor Lars L. Andersen, NFA, tlf. 39165319, lla@nfa.dk


NFA logo

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø. | T: 39 16 52 00 | F: 39 16 52 01 | M: nfa@nfa.dk | CVR: 15 41 37 00