Spring over hovedmenu

Københavns Arbejds- og Miljømedicinske Forskningscenter for Reproduktion

Alt for lidt vides om arbejds- og miljømedicinske risikofaktorer for den ufrivillige barnløshed, der rammer 15% af alle danske par, de mange negative graviditetsforløb (årligt fødes 3.250 børn med misdannelser, 3.500 vejer for lidt, 1.000 kommer til verden alt for tidligt og 500 dør ved fødslen eller i den første levemåned), og den øgede forekomst af funktionelle lidelser hos børn i livet efter fødslen.

Centret kombinerer epidemiologi, eksperimentel toksikologi og eksponeringsvidenskab med det formål, at bidrage med videnskabelig dokumenteret viden om sammenhængen mellem eksponering og udfald, der kan sikre en målrettet og effektiv forebyggelse.

FORSKNING

Københavns Arbejds- og Miljømedicinske Forskningscenter for Reproduktion er opbygget omkring en række forskningstemaer

  • Prænatale eksponeringers betydning for mænds fertilitet
  • Prænatale eksponeringers betydning for børns sundhed og sygdom
  • Samspil mellem forskellige eksponeringer i graviditet
  • Betydningen af erhverv for reproduktiv funktion
  • Fravær fra arbejdet under graviditet
  • Epigenetik

Betydningen af erhverv for reproduktiv funktion

En alternativ tilgang til at undersøge hvad arbejde og arbejdsmiljø har af betydning for evnen til at reproducere sig selv, er at undersøge hvilke erhverv kvinder og mænd arbejder indenfor, da dette muliggør identifikation af risikoerhverv. Dermed bliver det muligt at forebygge på et overordnet niveau...

Læs mere om betydningen af erhverv for reproduktiv funktion

Samspil mellem eksponeringer i graviditet

Flere studier har vist, at risikofaktorer i det omgivende miljø såvel som i arbejdsmiljøet har betydning for kvinders graviditet. Tidligere studier har vist sammenhænge mellem fx. eksponering til psykiske og muskoloskeletal belastning kan påvirke graviditet og fostrets udvikling...

Læs mere om samspillet mellem forskellige eksponeringer i graviditet

Formål

At stimulere forskning i reproduktiv sundhed og sygdom som følge af faktorer i det omgivende miljø og i arbejdsmiljøet.

 

Virkemidler

Styrke etableringen af forskningsprogrammer, ph.d. og andre postgraduate kurser i reproduktionsepidemiologi og toksikologi med fokus på miljø og arbejdsmiljø, afholde (inter)nationale møder og konferencer og samarbejde om større nationale og internationale fondsansøgninger.

Partnere

Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg

Afdeling for Epidemiologi, IFSV KU