Behov for nyt fokus for at fremme mental sundhed på arbejdspladsen

Når de unge starter på arbejdsmarkedet, er der behov for at finde indsatser, der kan understøtte, at de får en god start på arbejdslivet. Ledere skal tilbydes viden, støtte og redskaber, der både styrker dem selv, og som kan hjælpe dem med at bistå deres medarbejdere. Og det er særligt i Danmarks mange små og mellemstore virksomheder, der er behov for indsatser for at styrke arbejdstagernes mentale sundhed. Alt i alt er arbejdspladsen et godt sted at sætte ind.

Det er der en grund til. Mentale sundhedsudfordringer er nemlig et udbredt fænomen blandt danske arbejdstagere, og der ser oven i købet ud til at være sket en stigning af både depressive symptomer, angstsymptomer og søvnproblemer fra 2012-2016, mens forekomsten af oplevet stress stort set er uændret. Omfanget af stress var dog stort allerede i 2012.

Det viser resultater i tre nye rapporter, som er udarbejdet af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med TeamArbejdsliv. Rapporterne er udarbejdet for foreningen Norliv – foreningen for kunder i Nordea Liv & Pension - der i februar 2018 for første gang åbner op for ansøgninger til almennyttige aktiviteter, der kan fremme danskernes mentale sundhed:

- Arbejdspladsen er en central arena for forebyggelsen af mentale sundhedsproblemer som stress, depression, angst og søvnløshed blandt erhvervsaktive. Rapporten peger på nogle vigtige steder, hvor man med fordel kan sætte ind. Jeg vil dog understrege, at forebyggelsen af mentale sundhedsproblemer er et kompliceret område. Derfor er vigtigt at evaluere de indsatser, man sætter i gang, for at lære af dem, siger seniorforsker Jesper Kristiansen, NFA.

Forebyggelsesindsatser til arbejdspladserne kortlagt

I rapporten har forskerne kortlagt forskellige forebyggelsesindsatser til arbejdspladserne og inddelt dem efter, hvilke aktører indsatsen henvender sig til. Til denne øvelse har de brugt den såkaldte LOGIK-model (se faktaboksen nedenfor).  Forskerne har også interviewet et ekspertpanel, som bestod af repræsentanter for relevante brancher og virksomheder for at få deres bud på, hvordan man forebygger mentale sundhedsudfordringer på arbejdspladserne.

Samlet set viser disse analyser, at ledere er en central målgruppe, som har afgørende betydning for arbejdspladsbaserede indsatser, hvis formål er at forebygge mentale sundhedsudfordringer blandt medarbejderne. Lederne har en nøglerolle, fordi de har kontakten til medarbejderne og har ansvaret for at håndtere det psykosociale arbejdsmiljø.

Analyserne peger desuden på, at det kun er få indsatser, som er tilpasset små og mellemstore virksomheder, og at der derfor er et behov for at have særlig fokus på dette område.

Unge og førstegangsansatte er en tredje vigtig målgruppe, hvor en forebyggende indsats kan gøre en forskel. Grunden er, at mentale helbredsproblemer er mere udbredte blandt yngre arbejdstagere end blandt ældre arbejdstagere, og der er evidens for, at en tidlig arbejdspladsbaseret indsats kan gøre en forskel:

- Der er god dokumentation for, at indsatser, der letter overgangen mellem uddannelse og beskæftigelse for nyuddannede, kan mindske bl.a. stress og styrke de nyuddannedes selvtillid og trivsel. Indsatserne kan fx dreje sig om bedre introduktion og orientering til de nye, om praktisk træning eller om mentorordninger. De unge udgør en vigtig ressource på arbejdspladserne, og de skal gerne kunne holde til arbejdet i mange år fremover, så vi har et stort ansvar for at give dem en god start på arbejdslivet, siger Karen Albertsen fra Team Arbejdsliv, som er en af forskerne bag rapporterne.

Negative faktorer kan give mentale sundhedsudfordringer

Analyserne i rapporterne viser bl.a. også, at der er en sammenhæng mellem oplevelsen af negative faktorer i arbejdsmiljøet, fx negative handlinger, og oplevelsen af symptomer på mentale sundhedsudfordringer. Personer, som har oplevet negative handlinger i 2012, har således en større stigning i mentale sundhedsudfordringer fra 2012-2014 end personer, som rapporterer om et bedre psykosocialt arbejdsmiljø.

De arbejdstagere, der rapporterer om et højere niveau af indflydelse, retfærdighed og anerkendelse, har en mindre stigning i mentale sundhedsudfordringer, end personer der rapporterer et lavt niveau. Og endelig kan forskerne se, at der er en sammenhæng mellem depressive symptomer, angstsymptomer, søvnproblemer og langvarigt sygefravær.

Resultaterne af analyserne i de tre rapporter vil fra februar 2018 blive brugt som videngrundlag, når foreningen Norliv begynder at uddele midler til projekter, der skal fremme den mentale sundhed på arbejdspladserne i Danmark.

Foreningen Norliv åbner for ansøgninger til projekter

Foreningen Norliv åbner for ansøgninger til projekter til fremme af den mentale sundhed.

Læs mere om foreningen Norliv.

Analyserne er udfør i et samarbejde mellem

• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
• TeamArbejdsliv Aps.
  
  

Download de tre rapporter fra foreningen Norlivs hjemmeside

Analyserne er blevet afrapporteret i to rapporter og en opsamlingsrapport:

1. Rapport nr. 1: Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark: Arbejdsrapport Analyse 1. Analyse 1 blev gennemført på basis af data fra undersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’ i 2012, 2014 og 2016. Resultaterne af Analyse 1 er beskrevet i arbejdsrapporten Analyser om mentale sundheds¬udfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark (Analyse 1).

2. Rapport nr. 2: Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark: Arbejdsrapport Analyse 2. Analyse 2 er blevet udført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv i fællesskab. Resultaterne af Analyse 2 er beskrevet i arbejdsrapporten Analyser om mentale sundheds-udfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark (Analyse 2).

3. Rapport nr. 3: Opsummering - Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark. Denne rapport er en sammenfatning af de vigtigste resultater i rapport 1 og 2.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Jesper Kristiansen, NFA