Det er tid til smerteforebyggelse 2.0

Oprettet den 30. aug 2018 - Af Jens Kristian Kisbye Dreyer

Mange danskere går dagligt på arbejde med smerter. Man er kommet langt med løfteteknikker og ergonomiske indsatser på arbejdspladserne, men der skal en mere systematisk indsats til for at løse de problemer, smerter udgør for medarbejdere og arbejdspladser.

Professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, fortæller her, hvilken vej han mener, man er nødt til at gå for at nedbringe omfanget af smerter på arbejdet. Videoen er produceret af Anne-Mette Holm, NFA.  

Forebyggelse af smerter skal være en del af den daglige arbejdsmiljøindsats på arbejdspladserne. Det mener flere forskere på muskel-skeletområdet. Forebyggelse af muskel-skeletbesvær har indtil nu typisk været udgjort af enkeltstående tiltag, for eksempel forflytningsteknikker i plejesektoren, hæve-sænkeborde på kontorerne, tunge løft i industrien og skæve arbejdsstillinger i byggeriet.

Men forskerne mener, at selvom arbejdspladser efterhånden ved en del om ergonomiske forhold, mangler der fortsat grundlæggende viden om smerter på arbejdspladserne. Mellem en tredjedel og halvdelen af den arbejdende danske befolkning har daglige eller ugentlige smerter, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs befolkningsundersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred. Desuden er smerter i bevægeapparatet den hyppigste årsag til sygemelding og førtidspension, så forebyggelsen skal være langt mere bred og systematisk, hvis den skal hjælpe flere. Det mener blandt andre professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

”Vi er kommet rigtig langt med den ergonomiske indsats, og på mange arbejdspladser er man fx lykkedes med helt at fjerne tunge løft, som vi ved slider på kroppen. Det er godt, men det er bare ikke nok. Det kræver en mere grundlæggende forebyggelse fra arbejdspladsernes side at komme videre, og så kræver det viden og kompetencer om, hvordan arbejdspladserne kan hjælpe de medarbejdere, der har smerter,” siger Andreas Holtermann.

Se på løsninger og ikke kun årsager

Han påpeger, at problemet blot vil blive større i fremtiden. Forekomsten af smerter er stigende med alderen, så med en ældre befolkning og stigende pensionsalder får vi endnu flere smerteramte fremover.

- Arbejdspladserne skal have klare visioner og målsætninger for forebyggelsen af smerter hos deres ansatte, og de skal have kompetencer og værktøjer til at hjælpe de ansatte, der har svært ved at klare arbejdet. De ansatte skal vide, hvem de skal gå til, når de har smerter, og arbejdspladsen skal have en plan, så den kan fastholde medarbejderen. Det kan for eksempel være ændrede arbejdsopgaver i en periode eller omskoling til nye funktioner, siger Andreas Holtermann.

Han sammenligner det forestående arbejde med det, mange arbejdspladser gør for at nedbringe sygefraværet, og det fokus håndteringen af stress har fået i den seneste tid.

- Det er den vej, vi skal på smerteområdet også. Vi skal væk fra kun at diskutere, om smerterne er arbejdsbetingede eller ej, og i stedet se på løsninger: ’Hvad gør vi ved det?’ Det er arbejdspladserne, der har problemerne, hvis de ansatte ikke fungerer optimalt, så det oplagt, at det er her, man søger løsningerne.

Vigtigt at give ansatte og ledere et fundament af viden

Vigtigheden af at give medarbejderne en grundlæggende viden om smerter på arbejdet og inddrage arbejdspladsen er blevet understreget af et forskningsprojekt af postdoc Anne Konring Larsen fra NFA. Projektet byggede på en indsats på seks danske plejehjem, hvor ansatte og ledere blev undervist i arbejdsmiljø og smerter. Herefter skulle de ansatte have en kort månedlig dialog med deres leder, hvor de skulle fortælle om udfordringer på arbejdet og sammen lægge en plan for at løse eventuelle problemer.

Denne relativt lille indsats gav en signifikant reduktion i smerter blandt de involverede medarbejdere.

- Jeg tror, det handler om at se konkret på udfordringerne på den enkelte arbejdsplads og for den enkelte medarbejder og ikke skære alle over én kam: ’Hvad er vores udfordringer, og hvad kan vi gøre ved det?’ Det er jo individuelt, hvorfor folk får ondt, siger Anne Konring Larsen.

Projektet bygger på health literacy, en metode som typisk bruges i sundhedsvæsenet, og som handler om at klæde patienterne på med viden, så de kan vurdere deres egen situation og handle ud fra det. Som noget nyt tog Anne Konring Larsen metoden ind i en arbejdspladskontekst. Her var det med til at give en sammenhæng og systematik i arbejdsmiljøarbejdet.

- Det var tydeligt, at den fælles forståelse og den fælles viden var vigtig for den efterfølgende dialog mellem medarbejder og leder. Og så gav den månedlige dialog anledning til, at medarbejderne reflekterede over, hvilke udfordringer de stod med til dagligt, og hvad de kunne gøre ved det.

Hvad er Health literacy? 

Health literacy er et begreb, der har været brugt i USA og Canada i mange år inden for forebyggelse og sundhedsfremme, og som er på vej ind i det danske sundhedssystem i disse år. Det kan oversættes til 'sundhedsforståelse' eller 'sundhedskompetence' – dog uden at det er helt dækkende, og man bruger derfor det engelske udtryk i Danmark.

Health literacy bruges typisk i tre niveauer:

  • Funktionelt, om borgernes evne til at forstå den information, de modtager fra sundhedsvæsenet.

  • Kommunikativt, om borgernes evne til at navigere i information om sundhed og sygdom og vurdere relevans i forhold til deres egen situation.

  • Kritisk, om borgernes evne til at handle ud fra den viden, de erhverver, og tage ansvar for egen sundhed.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

Bedre samarbejde med lægerne

For professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet er det vigtigt at nå den gruppe, der risikerer at få kroniske smerter og må forlade arbejdsmarkedet, og her handler det især om at få et bedre samarbejde med de praktiserende læger.

- Der er alt for mange, der bliver sygemeldt pga. smerter, og vi ved, at det ofte ikke hjælper. Snarere tværtimod. Vi kan se, at 40 procent af dem, der bliver sygemeldt med rygproblemer, mister deres job inden for 10 måneder. Så det er vigtigt, at lægerne i stedet får etableret et samarbejde med arbejdspladsen, hvor de sammen fx kan modificere opgaverne og måske tilbyde noget rådgivning og træning i en periode.

Han er derfor enig med Andreas Holtermann i, at arbejdspladserne kan spille en aktiv rolle i forebyggelsen:

- En stor del af den gruppe, der typisk døjer med smerter, er mennesker med relativt få personlige ressourcer og måske en generel usund livsstil. Så man kan ikke forvente, at de løser deres helbredsproblemer i fritiden. Men på arbejdspladsen har man allerede fat i folk hver dag, så det er en god arena at sætte ind på.

Men han mener også, at man skal passe på ikke at gøre smerteproblematikken større, end den er:

- Vi skal huske på, at de fleste smerter i muskler og led går over igen. For de fleste er det forbigående, og det er ikke farligt. Faktisk søger halvdelen af danskere med smerter i muskler og led slet ikke behandling eller læge. Når vi som forskere vil informere og øge folks viden om smerter, handler det også om at fortælle dette gode budskab. Nu har vi så fået ny viden om, hvordan vi skal gribe forebyggelse 2.0 an i et mere helhedsorienteret og individuelt perspektiv. Det tror jeg har et stort potentiale.

Læs mere om Anne Konring Larsens forskning.

Læs hele NFA's temanyhedsbrev om smerter på jobbet

Læs hele NFA's temanyhedsbrev fra den 30. august 2018 om bedre håndtering af smerter på jobbet.

Yderligere oplysninger

Professor Andreas Holtermann og postdocAnne Konring Larsen, begge NFA.