Hjælpemidler nedsætter risikoen for vold

Slag, bid, skub og andre former for vold er en del af arbejdslivet for noget af personalet på landets sygehuse. Men nu viser et nyt studie, at risikoen for vold eller trusler er mindre, når plejepersonalet bruger hjælpemidler som fx lifte eller glidelagner, når de skal have en patient ud af sengen og over i en kørestol eller badestol eller lave andre former for forflytninger.

Undersøgelsen er gennemført blandt 496 sygeplejersker, sosu’er, læger og andet personale med patientkontakt på flere somatiske afdelinger på to hospitaler i Region Hovedstaden. Den viser, at hver fjerde har været udsat for vold inden for det seneste år og en lige så stor del for trusler om vold.

Men undersøgelsen viser også, at risikoen for fysisk vold var 18 procent højere blandt det sundhedspersonale, der som regel ikke eller kun sjældent brugte hjælpemidler - sammenlignet med dem, som tit gjorde.

Og det er vigtigt i en forebyggelsessammenhæng, mener psykolog og ph.d. studerende på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital Jesper Pihl-Thingvad. Han har medvirket i undersøgelsen, der er gennemført i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

- Vold er et stort problem i sundhedssektoren, og det er vigtigt at blive klarere på, hvad der kan nedsætte volden.  Og her viser undersøgelsen, at det er vigtigt at tænke hjælpemidler ind som en måde at forebygge vold, siger han.

Mindre fysisk kontakt med hjælpemidler

Volden opstår især i situationer, hvor der er fysisk kontakt, viser undersøgelsen.

Mange patienter kan nemlig ifølge Jesper Pihl-Thingvad føle sig stressede, fordi de er syge og i fremmede omgivelser. Det indebærer en risiko for at aflæse omverdenen mere firkantet end ellers og se tingene i et mere negativt eller truende perspektiv. Og det kan føre til vold:

- Er patienten i tæt fysisk kontakt med en fremmed, kan det opleves ubehageligt, og en umiddelbar respons kan være at fjerne det, der er tæt på, og komme væk. Med hjælpemidler er den fysiske kontakt mindre, og det er formentlig det, der nedsætter risikoen for vold, siger han.  

Undersøgelsen viser også, at overvægt og mangel på kræfter hos personalet, øger risikoen for voldelige episoder, sandsynligvis fordi begge dele fører til større fysisk kontakt. Er sygeplejersken, portøren eller den, der nu står for forflytningen, ikke så stærk, er det nødvendigt at have bedre fat i patienten for at klare samme bevægelse, og det øger kontakten.

Lær af det

Jesper Pihl-Thingvad ser gerne, at der kommer mere fokus på hjælpemidler i voldsforebyggelsen ude på hospitalerne, også når der følges op på voldsepisoder.

Han mener, at det er vigtigt at registrere, om der blev brugt hjælpemidler eller ej i de voldelige situationer. Det kan nemlig give vigtig viden om, i hvilke sammenhænge patienterne skubber, bider eller river i håret.

- Som regel er det andre ting, man kigger på og registrerer, men det er et vigtigt supplement at have fokus på hjælpemidler for at blive klogere på den sammenhæng, volden sker i, siger han.

Ifølge undersøgelsen er det 14 procent eller lidt mere end hver 7., der sjældent eller meget sjældent bruger hjælpemidler.

Læs den videnskabelige artikel

Pihl-Thingvad J, Brandt LPA og Andersen LL. Consistent use of assistive devices for patient transfer is associated with less patient-initiated violence: Cross-sectional study among health care workers at general hospitals. Workplace Health and Safety 2018. DOI: 10.1177/2165079917752714.

Yderligere oplysninger

Psykolog Jesper Pihl-Thingvad, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital (OUH) og professor Lars L. Andersen, NFA.