Ny rapport om lønmodtagernes sygefravær og arbejdsmiljø

Det kortvarige sygefravær på under otte dage udgjorde lidt under halvdelen – dvs. 46 procent – af sygedagene blandt lønmodtagere i Danmark i perioden fra 2016-2017. Det langvarige sygefravær på over 30 dage udgjorde 39 procent af det samlede sygefravær i samme periode. Knap seks procent af lønmodtagerne var sygemeldt i mere end 30 dage i løbet af et år, og ca. en tredjedel, dvs. 33 procent havde intet sygefravær i løbet af et år.

 

Det viser en ny rapport om sygefravær og arbejdsmiljø, som NFA udgiver med ca. 2 års mellemrum med opdaterede data.  Rapporten giver et overblik over lønmodtagernes sygefravær og arbejdsmiljø på baggrund af registeroplysninger og spørgeskemaundersøgelser. Det er den tredje rapport om sygefraværet i Danmark, som NFA udgiver.

 

Lønmodtagernes sygefravær er i rapporten fordelt på både køn, alder, privat-  og offentligt ansatte i hhv. stat, regioner og kommuner samt på brancher, jobgrupper og grupper med forskelligt arbejdsmiljø. I de fleste sammenhænge anvendes de nyeste tilgængelige data på området, hvilket vil sige perioden 2016‐2017, men når det gælder sygefraværets udvikling dækker datakilderne forskellige perioder længere tilbage i tiden. 

 

Rapporten er deskriptiv og analyserer derfor ikke årsager til sygefravær eller redskaber til, hvordan sygefraværet kan begrænses. Indholdet kan dermed bruges som information og baggrundsmateriale samt give inspiration til mere dybdegående analyser.

Sygefraværet steg, ifølge rapporten, fra 2003 og nåede et maksimum omkring 2006-2007, hvorefter det faldt frem til ca. 2012‐2013. I perioden 2014-2017 har sygefraværet været relativt stabilt.

 

Alle sektorer oplevede et fald i sygefraværet efter 2007, men faldet var størst i den private sektor. I den offentlige sektor (stat, regioner og kommuner) er der registreret et svagt stigende sygefravær fra 2012 til 2013 og et fald fra 2015 til 2017.

Rapportens analyser viser også, hvordan lønmodtagernes selvrapporterede arbejdsmiljø hænger sammen med deres sygefravær de efterfølgende 12 måneder.

Lønmodtagere, der rapporterer dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer godt psykosocialt arbejdsmiljø. Det gælder både det korte og det langvarige sygefravær.

 

Lønmodtagere, der rapporterer negative oplevelser på arbejdspladsen, i form af vold, trusler, skænderier, konflikter eller mobning, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der ikke rapporterer disse problemer. Det gælder især det langvarige sygefravær.

Lønmodtagere, der rapporterer høje fysiske krav i arbejdet og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer fysisk lettere arbejde. Det gælder især det langvarige sygefravær.

 

Lønmodtagere, der rapporterer høj udsættelse for hudpåvirkninger eller høj udsættelse for støj, har i gennemsnit højere sygefravær end dem, der rapporterer lavere udsættelse. Det gælder især det langvarige sygefravær.

Lønmodtagere, der rapporterer dårligt selvvurderet helbred og høj depressionsscore (Major Depression Inventory, MDI), har højere sygefravær end dem, der rapporterede om et godt selvvurderet helbred og lav depressionsscore. Det gælder især det langvarige sygefravær.