Forebyggelse af udadreagerende adfærd i ældreplejen afhænger både af de ældres trivsel og af arbejdsmiljøet

Udadreagerende adfærd, trusler om vold eller at blive udsat for fysisk vold er noget, som Sosu’er, som arbejder fx i ældreplejen i højere grad end andre ansatte rapporterer om. Det viser NFA’s resultater af undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018.

Konkret drejer det sig ofte om ældre med demens, som udgør hovedparten af beboerne i ældreplejen i dag, og som, der som led i deres sygdom, kan have en udadreagerende adfærd over for plejepersonalet.

Forsker Iben Karlsen har været projektleder på udarbejdelsen af en hovedrapport og en minirapport for Sundhedsstyrelsen om udadreagerende adfærd i ældreplejen. I hovedrapporten har forskerne opsamlet eksisterende forskningsviden, metoder og praksis i forhold til at forebygge, håndtere og lære af udadreagerende adfærd i ældreplejen. I mini-rapporten har forskerne sammenfattet en række konkrete forslag til forebyggelse, håndtering og læring af udadreagerende adfærd i ældreplejen.

Kombinerer plejefaglig og arbejdsmiljømæssig tilgang

Et af de vigtigste resultater i rapporterne er, at det er helt centralt at kombinere den plejefaglige og den arbejdsmiljøfaglige tilgang, når man skal forebygge udadreagerende adfærd i ældreplejen:

- Man kan sige, at der i praksis er brug for at tage hånd om både de ældres trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø, hvilket man allerede gør mange steder i dag. Men i forskningen er der mangel på studier, hvor man har undersøgt begge disse aspekter samtidigt. Det betyder, at selv om personalet både arbejder med at skabe den bedste situation for borgeren og at opnå et godt arbejdsmiljø, så findes der ikke sikker viden om, hvad der rent faktisk virker og dermed, hvad der er bedst at gøre, siger forsker Iben Karlsen.

Rapporten viser altså, at der mangler en systematisk vidensopsamling og evaluering af praksis, som kan dokumentere, om igangsatte tiltag virker efter hensigten i forhold til at opnå positive effekter for både borgere og medarbejdere.

Komplekse problemer – ingen lette løsninger

Derudover konkluderer rapporterne, at voldsforebyggelse i ældreplejen er kompleks, og at der ikke findes lette løsninger. Der peges især på, at det er nødvendigt at arbejde gennem forskellige typer af indsatser og på flere organisatoriske niveauer samtidig, dvs. både på både medarbejder-, team-, ledelses- og organisatorisk niveau (IGLO-modellen).

De forskellige typer af forebyggende indsatser ser ud til at afhænge af flere faktorer:

- Forebyggelse af udadreagerende adfærd på plejecentre blandt ældre med demens ser ud til at afhænge af flere faktorer. Det kan være så forskellige ting som gode relationer, omfanget af den ældres smerter, og hvordan plejecentreret er indrettet. Derudover handler forebyggelse om, at personalet er tilstrækkeligt uddannet og trænet til at håndtere de ældre med demens, siger Iben Karlsen.

Grundlag for Sundhedsstyrelsens videre arbejde

NFA’s rapporter indgår som en del af grundlaget for Sundhedsstyrelsens videre administrative og politiske arbejde med området. Blandt andet bliver den indsamlede viden brugt i en arbejdsgruppe, som Sundhedsstyrelsen har nedsat, og hvor NFA også er repræsenteret.

Læs rapporterne

Rapporterne er udarbejdet af NFA for Sundhedsstyrelsen i forbindelse med Sundhedsstyrelsens udmøntning af ’Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen’.

• Hovedrapporten: Afdækning af eksisterende viden, metoder og praksis ift. at forebygge, håndtere og lære af udadreagerende adfærd i ældreplejen i et arbejdsmiljøperspektiv. NFA, 2020, 224 sider.
• Mini-rapporten (hurtigt overblik) Afdækning af eksisterende viden, metoder og praksis ift. at forebygge, håndtere og lære af udadreagerende adfærd i ældreplejen i et arbejdsmiljøperspektiv. NFA, 2020, 13 sider.

Læs tidligere nyhed om voldsforebyggelse

Nyheden Ny model for bedre forebyggelse af vold i højrisikobrancher

Yderligere oplysninger