Håndspritten har fået fast plads i skraldebilen

Oprettet den 24. apr 2020 - Af Ida Marie Winge - Foto: Thomas Tolstrup

For et års tid siden var en gruppe skraldemænd med i et forskningsprojekt, som satte fokus på at begrænse mikroorganismer. Deltagelsen har blandt andet betydet, at der i dag bliver brugt væsentligt mere håndsprit i affaldsfirmaet, og at våde og beskidte handsker ikke længere ligger og tørrer i førerhuset.

Når de to garvede skraldemænd Jimmy Besby og Martin Rahbek sætter sig til rette i skraldebilens førerhus for at køre ud og tømme affaldscontainere for mælkekartoner og andet husaffald, er alt ikke, som det var engang. For et års tid siden var de med i et forskningsprojekt, som undersøgte, om ændringer af skraldemænds arbejdsrutiner kunne føre til, at de blev udsat for færre mikroorganismer. Blandt andet skulle de regelmæssigt benytte håndsprit, skifte arbejdshandsker og rengøre førerhuset. Og ifølge de to skraldemænd har forskningsprojektet været med til at skærpe deres fokus på, hvad man kan gøre i dagligdagen.

– Flasken med håndsprit har fået en fast plads i førerhuset, og jeg spritter hænderne flere gange om dagen. Før sprittede jeg nærmest ikke. Det var virkelig begrænset, fortæller Jimmy Besby, der har været skraldemand i 16 år. Han arbejder i virksomheden Urbaser, der henter affald i Storkøbenhavn. Hans kollega Martin Rahbek supplerer:

– Inden projektet sprittede jeg kun hænder inden frokost, men sådan er det ikke længere.

Brugen af håndsprit kan da også ses på lagerbeholdningen, fortæller deres chef René Rud Mikkelsen, der er driftsleder i virksomheden.

– Før havde vi 10 flasker håndsprit stående på lageret i en periode på halvandet års tid. I år har jeg købt omkring 100 flasker, så det er altså mere end en tidobling.

Også brugen af rengøringsmidler er steget.

– Det at være med i projektet har helt klart højnet rengøringsstandarden. Vi har nogle meget rene førerhuse, når man tænker på, hvad man ellers ser i branchen. Jeg har aldrig købt så mange vådservietter og rengøringsmidler til at pudse paneler og ruder. Det ser vi som positivt, for det betyder jo, at medarbejderne går op i det, siger René Rud Mikkelsen.

Mere viden om mikroorganismer

Forskningsprojektet var et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Kræftens Bekæmpelse. Udover at ændre rutiner blev skraldemændene igennem oplæg præsenteret for viden om mikroorganismer af forskere fra NFA.

– Selvom jeg altid har været ret opmærksom på de mikroorganismer, der er i faget, blev jeg alligevel overrasket over, hvor mange vi omgiver os med. Blandt andet fik vi at vide, hvor mange der kommer ind ad et åbent vindue, når vi holder ved forbrændingen, som er det sted, hvor vi kører hen med affaldet, fortæller Jimmy Besby.

I projektet fik skraldemændene også monteret målere på kroppen, som viste hvor mange mikroorganismer de blev udsat for.

–  Det har været rigtig fint at få noget mere viden. For selvom vi ved, at vores arbejde er fyldt med mikroorganismer, og at man skal være opmærksom, så kom det bag på mig, hvor mange der er – også selvom man synes, at man opfører sig ret fornuftigt, siger Martin Rahbek.

Ingen våde handsker i førerhuset

Anbefalingerne fra forskerne går også på, at skraldemændene skal være opmærksomme på våde arbejdshandsker. Mange skraldemænd lader de våde handsker tørre i førerhuset, men det får mikroorganismerne til at brede sig.

– Vi tørrer ikke handsker i førerhuset længere og gemmer heller ikke handskerne på samme måde. Jeg smider handsker ud hver dag – også selvom det har været tørvejr. Tidligere kunne de nemt ligge til næste dag, siger Martin Rahbek og Jimmy Besby supplerer:

– Før kunne jeg godt bruge et par handsker i en uges tid. I dag bruger jeg to par på en dag, og når dagen er slut, bliver de smidt ud.

Svært at holde fast i vaner

Det er dog ikke alle vaner fra forskningsprojektet, som har varet ved, fortæller de to skraldemænd. For selvom brugen af rengøringsmidler generelt er steget, og pudsemidler og sæbe har fået en fast plads i skraldebilen, er det lettere sagt end gjort at holde bilen lige så skinnende, som da projektet var i gang.

–  Jeg kan faktisk rigtig godt lide, at bilen er ren, og under projektet rengjorde Martin og jeg bilen hver onsdag. Men det er svært at holde fast i, for vi deler biler med andre, der ikke har været en del af projektet, og de prioriterer ikke at få gjort rent. Så det hænger lidt på os. Nu gør jeg rent i førerhuset, hvis vi alligevel har noget ventetid, når vi skal læsse skrald af. Men den store tur får bilen kun hver 14. dag, siger Jimmy Besby.

Driftsleder René Rud Mikkelsen kalder det positivt, at projektet har sat mere fokus på bekæmpelse af mikroorganismer og sundhed, men fortæller at der er en kultur i branchen som kan være svær at vende.

– Man omtaler nogle gange kultur som en supertanker. I det her tilfælde er det en monstersupertanker, der skal vendes. I affaldsbranchen er der udbud hvert fjerde til sjette år, hvilket kan betyde, at der er en tendens til ikke at have fokus på sundheden på langt sigt. Samtidig er der en tendens – også blandt de nye da de lærer fra de garvede – til at tænke: ’sådan har man jo gjort i 100 år, så det er den rigtig måde’.