Hvad får seniorerne til at tage et par år mere?

Politiske reformer har siden 1999 haft til formål at øge arbejdsudbuddet. Baggrunden er den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre og færre yngre på arbejdsmarkedet.

Det er dog ikke alle seniorer, der kan, vil og får mulighed for at blive længe på arbejdsmarkedet. 
Ikke alle har helbredet til det. En del har ikke lysten. Og ikke alle får mulighed for det. Det sidste afhænger af, om der er en arbejdsgiver, som vil og kan fastholde eller ansætte dem.

Seniorer er ikke en ensartet gruppe

Seniorer er forskellige, og de job, de har haft gennem deres arbejdsliv, spiller en vigtig rolle for, om de bliver længere. De største forskelle på, hvad der får nogen til at gå og andre til at blive, findes mellem de seniorer, der har stillesiddende arbejde, og de seniorer der har fysisk arbejde – dvs. dem der står, går, løfter og bruger deres ben, ryg, skuldre og arme i arbejdet.

Det kan man læse i en ny bog, der opsummerer resultaterne fra de første to år af forskningsprojektet ’SeniorArbejdsLiv’, som har fokus på, hvad der skubber seniorer ud af arbejdsmarkedet før tid, og hvad der kan få dem til at blive ud over pensionsalderen. Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, TeamArbejdsliv og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), støttet af Trygfonden.

Fleksibel arbejdstid, fritid, mindre fysiske krav og godt helbred

Når forskerne i ’SeniorArbejdsLiv’ spørger 30.000 seniorer, hvad der kan få dem til at blive længere, svarer de generelt, at de vil blive længere, hvis der er mulighed for mere fritid (længere ferie, seniorfridage) og fleksible arbejdstider. 

Dette gælder i mindre grad for dem, der har fysisk hårdt arbejde. De nævner i højere grad, at mindre fysiske krav og et bedre helbred kan få dem til at blive. Faktisk svarer mere end en tredjedel af seniorerne med fysisk hårdt arbejde, at de ville blive længere, hvis arbejdet ikke var så fysisk hårdt. 

De svar understøttes af en ny undersøgelse fra NFA om arbejdstidslængde. Den viser, at lønmodtagere, der har høje fysiske krav i arbejdet, har væsentligt færre år på arbejdsmarkedet og væsentligt flere år som ledige og på sygedagpenge, når de sammenlignes med personer med et lavt niveau af fysiske krav i arbejdet.
 
 

 

Grafikken viser i procent, hvor mange seniorer, der forventer at blive på arbejdsmarkedet ud over folkepensionsalderen – når man samtidig opdeler dem i fire grupper efter, hvor fysisk anstrengende deres job er.

Mindsk belastninger og styrk konditionen

Pilen peger altså på, at flere seniorer vil blive længere på arbejdsmarkedet, hvis belastningerne i jobbet mindskes. I artiklen ’ God kondition er en fordel ved hårdt fysisk arbejde’ viser et nyt studie fra NFA, at god kondition nedsætter den arbejdstid, man arbejder med høj puls ved fysisk hårdt arbejde, hvilket betyder, at belastningen af hjertekar-systemet bliver mindre. Det er en viden, man har haft fra tidligere undersøgelser i laboratoriet, og som nu for første gang er påvist også at gælde ude på arbejdspladserne under almindelige arbejdsforhold. Da konditionen falder med alderen, er det ekstra vigtigt at vide, når det gælder seniorer.

Samtidigt ser det ud til, at midaldrende medarbejdere på mellem 46 og 51 år skal forbedre konditionen relativt mindre i forhold til yngre for, at det har en effekt på belastningen. Andre muligheder for at mindske belastningen er at tilpasse arbejdsopgaverne til den enkeltes fysiske form.

Seniorer anvender forskellige strategier til at skabe balance

Man kommer dog ikke udenom, at kapaciteten falder med alderen. Derfor bruger seniorer forskellige strategier for at bevare balancen mellem krav i jobbet og de ressourcer, de har til rådighed. Det kan være at prioritere og fravælge opgaver, bede om hjælp fra kolleger eller bruge alternative måder til at løse opgaver, de får svært ved i det sene arbejdsliv. 

Forskere fra NFA er i øjeblikket i gang med at undersøge hvilke strategier, der tages i brug på arbejdspladserne på Individ-, Gruppe-, Ledelse- og Organisations-niveau – de såkaldte IGLO-niveauer.

Ledige seniorer er fleksible, når de søger job

Det er ikke alle seniorer, der oplever, at de får mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. Og tidlig tilbagetrækning opleves af nogle ældre som en form for social eksklusion, der efterlader dem i en socialt og økonomisk sårbar situation.

I SeniorArbejdsLiv-projektet har forskerne spurgt ledige seniorerne, hvordan de ser på deres muligheder for at komme i job. Mange af de ledige seniorer oplever, at deres alder er en barriere for at komme i job igen. Samtidig er halvdelen af de seniorer, der bliver ledige, villige til at tage et helt andet job, end det de havde, før de blev ledige – også et job, der ikke matcher deres uddannelsesbaggrund.

På arbejdsgiversiden peger resultater fra SeniorArbejdsLiv på, at det især er ledere, der selv er oppe i årene, som ansætter ældre. Og at det i høj grad er kontakter og gode økonomiske konjunkturer, der afgør, om seniorerne kan få plads på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Læs mere om projektet ’SeniorArbejdsLiv’ på seniorarbejdslivs hjemmeside.

Læs hele NFA's temanyhedsbrev 'Seniorer - et langt og bæredygtigt arbejdsliv´.