Langvarig og skiftende grad af belastende psykosocialt arbejdsmiljø hænger sammen med øget risiko for iskæmisk hjertesygdom

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. sep 2020

Hvis medarbejdere udsættes for belastende psykosocialt arbejdsmiljø i form af ’job strain’ over en længere tid eller oplever et skift i graden af job strain, så kan det betyde en stigende risiko for iskæmisk hjertesygdom. Det viser ny forskning. Et tidligere studie har også påvist, at den øgede risiko for hjertekarsygdom blandt kortuddannede muligvis kan forklares delvist af ’job strain’.

Job strain er et engelsk fagudtryk inden for arbejdsmiljøforskningen, der betyder, at man som medarbejder er udsat for et belastende psykosocialt arbejdsmiljø i form af høje kvantitative krav (fx et stort antal opgaver) kombinereret med lav indflydelse og ringe mulighed for at udvikling. 

Er disse betingelser tilstede på jobbet samtidigt, viser forskningen, at der er en sammenhæng med øget risiko for forskellige sygdomme, fx hjertekarsygdom, som omfatter iskæmisk hjertesygdom, dvs. blodprop i hjertet, slagtilfælde og heraf risikoen for tidlig død. Det ved man fra tidligere forskning.

Et studie udført af forskere fra bl.a. NFA viste desuden sidste år, at jobstrain måske delvist kan forklare den øgede risiko for hjertekarsygdom, som findes blandt personer med kort uddannelse sammenlignet med personer med langt uddannelse (uddybet i faktaboksen nederst).

Flere detaljer om job strain i studie fra 2020

Helt nye resultater føjer desuden flere detaljer til. Resultaterne påviser nemlig en sammenhæng mellem ændringer i job strain, dvs. om man oplever mere eller mindre job strain i løbet af arbejdslivet eller ved jobskifte og viser, at ændringer og jobskifte har en betydning for risikoen for iskæmisk hjertesygdom.

Det er professor Reiner Rugulies og hans forskerkollegaer fra NFA, som har gennemføret studiet i samarbejde med forskere fra Sverige, Finland og England: 

- Vores resultater viser, at medarbejdere, som arbejder i jobs, hvor der er en høj sandsynlighed for job strain, har 10-20 procents forøget risiko for iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med medarbejdere, som arbejder i jobs med lav sandsynlighed for job strain, siger professor Reiner Rugulies, NFA, der står i spidsen for undersøgelsen

20 procents øget risiko ved jobskifte 

Resultaterne viser derudover, at der er ca. 20 procent forøget risiko for iskæmisk hjertesygdom, hvis niveauet af job strain ændrer sig ved jobskifte. Dette gælder både, når man går fra et job med lav sandsynlighed for job strain til et job med høj sandsynlighed for job strain. Men også når man går den modsatte vej – fra høj til lav sandsynlighed for job strain – ser forskerne en øget risiko. 

- Det, at vi ser en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, når medarbejdere går fra et mindre belastende til et mere belastende psykosocialt arbejdsmiljø sammenlignet med medarbejdere, som konstant har et mindre belastende psykosocialt arbejdsmiljø, passer fint sammen med job strain-teorien – og det støtter antagelsen om, at der er en direkte årsags-virkningssammenhæng mellem job strain og iskæmisk hjertesygdom, siger Reiner Rugulies. 

Men at medarbejdere, som går fra et mere belastende til et mindre belastende arbejdsmiljø, også har en øget risiko, sammenlignet med medarbejdere, som konstant har et mindre belastende arbejdsmiljø, det er sværere at forklare:

- En mulig årsag kunne være såkaldt helbredsselektion, det vil sige, at der kan være tale om, at medarbejdere med et mere belastende psykosocialt arbejdsmiljø har udviklet de første tegn på en hjertesygdom, uden at vi ved det i studiet. Hvis disse medarbejdere så har skiftet job til et job med mindre belastende arbejdsmiljø, kort inden de fx fik en blodprop i hjertet, så giver det mening i forhold til den viden vi har, siger Reiner Rugulies.

Forebyggelse er mulig

Men hvad kan man så gøre ved det, vil mange vide. Netop når der er tale om påvirkninger på arbejdspladsen, er der samtidig mulighed for forebyggelse:

- Resultaterne understreger nødvendigheden af at forebygge job strain inden for den danske arbejdsstyrke. Iskæmisk hjertesygdom er en alvorlig og principielt livstruende sygdom, og hvis nye tilfælde i vist omfang kunne forebygges gennem et bedre psykosocialt arbejdsmiljø, så vil det være en store gevinst for folkesundheden i Danmark, slutter Reiner Rugulies. 

Hvad betyder begrebet job strain i studiet?

Job strain betyder, at man på jobbet er udsat for et belastende psykosocialt arbejdsmiljø i form af høje kvantitative krav (fx et stort antal arbejdsopgaver) kombineret med lav indflydelse og ringe muligheder for udvikling. 

Yderligere fakta om undersøgelsen om job strain fra 2020

  • Resultaterne er fremkommet som en del af projektet ’Jobeksponerings-matricestudie af psykosociale faktorer og sund aldring i Danmark’. (Når man bruger jobeksponeringsmatricer til måling af arbejdsmiljøet , fx psykosociale faktorer, betyder det, at forskerne benytter et udregnet estimat (dvs. en statistisk vurdering) af, hvordan det gennemsnitlige arbejdsmiljø ser ud i et givent job.)
  • Resultaterne er baseret på en registerbaseret kohorte af lønmodtagere fra 30 år og opefter. Kohorten samler mere end 1,6 millioner personer, som er fulgt over tid i perioden 1995-2014. Det gør det til et af de hidtil største studier af denne art herhjemme.
  • Graden af job strain blev målt med en jobeksponeringsmatrice, hvor forskerne brugte medarbejdernes jobgruppe, som et mål for omfanget af job strain. Det kan lade sig gøre, fordi forskerne antager, at job strain varierer mellem forskellige jobgrupper.
  • Den opnåede viden blev sammenkoblet med viden om tilfælde af iskæmisk hjertesygdom målt i nationale registre.

Lav uddannelse og risiko for hjertekarsygdom og død: Lav indkomst og høj job strain forklarer noget af sammenhængen (tidligere studie)

Raske mænd og kvinder med kort uddannelse har forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Ligeledes har mænd og kvinder med kort uddannelse og eksisterende hjertekarsygdom forhøjet risiko for at dø af deres sygdom. Det bekræfter resultaterne af et studie, som blev offentliggjort i december 2019. 

Resultaterne af studiet viste derudover – som et hovedresultat og det mest centrale ved studiet – at der kunne være en forklaring på en del af sammenhængen, som har med belastende psykosocialt arbejdsmiljø at gøre:

- Disse resultater af studiet viste, at lav indkomst og høj job strain forklarede mellem 21 procent og 54 procent af sammenhængene, siger forsker Elisabeth Framke, som har stået i spidsen for undersøgelsen på NFA. Det betyder dog ikke, at forskerne viser, hvad der er årsagen til sygdom, pointerer Elisabeth Framke:

- Studiet kan kun vise, at der er en sammenhæng mellem faktorer som kort uddannelse, lav indkomst, job strain og hjertekarsygdom og død, men resultaterne siger ikke noget om årsagen til sygdom. 

Forebyggelse af hjertekarsygdom

Spørgsmålet er så, hvad man kan bruge denne vigtige viden til ude på arbejdspladserne:

- Hvis lav indkomst og høj job strain spiller en rolle for, hvordan uddannelsesniveauet påvirker risikoen for hjertekarsygdom og død, så må der ligge et potentiale i at nedbringe job strain, siger Elisabeth Framke.

Baggrund

I studiet analyserede forskerne fra bl.a. NFA data om
  • 1.638.270 lønmodtagere i Danmark, som i år 2000 var mellem 30 og 59 år, og som ikke havde hjertekarsygdom eller diabetes ved studiets start i år 2000. 
  • 41.944 lønmodtagere i Danmark, som allerede var blevet diagnosticeret med enten hjertekarsygdom eller diabetes ved studiets start i år 2000.
  • Forskerne fulgte disse lønmodtagere i nationale registre indtil slutningen af 2014 for at se, om de udviklede eller døde af disse sygdomme.

Læs den videnskabelige artikel

Framke E, Sørensen JK, Andersen PK, Svane-Petersen AC, Alexanderson K, Bonde JP, Farrants K, Flachs EM, Hanson LLM, Nyberg ST, Villadsen E, Kivimäki M, Rugulies R, Madsen IEH, Contribution of income and job strain to the association between education and cardiovascular disease in 1.6 million Danish employees, European Heart Journal, Volume 41, Issue 11, 14 March 2020, Pages 1164–1178. doi.org/10.1093/eurheartj/ehz870

Studiet er blevet til i et samarbejde og er finansieret af NordForsk

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmark
  • Københavns Universitet, Danmark
  • Karolinska Instituttet, Sverige
  • Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Danmark
  • Stockholm University, Sverige
  • University of Helsinki, Finland
  • Helsinki Institute of Life Sciences, Finland
  • University College London, London, England.

Læs den videnskabelige artikel

Rugulies R, Framke E, Sørensen JK, Svane-Petersen AC, Alexanderson K, Bonde JP, Farrants K, Flachs EM, Magnusson Hanson LL, Nyberg ST, Kivimäki M, Madsen IEH. Persistent and changing job strain and risk of coronary heart disease. A population-based cohort study of 1.6 million employees in Denmark Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 46(5):498-507. Scand J Work Environ Health Online-first-article. doi:10.5271/sjweh.3891

Læs mere

Yderligere oplysninger

Professor Reiner Rugulies, NFA  eller forsker Elisabeth Framke, NFA.

Læs hele temanyhedsbrevet om forskning i arbejdsmiljøets betydning for hjertekarsygdom.


NFA logo

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø. | T: 39 16 52 00 | F: 39 16 52 01 | M: nfa@nfa.dk | CVR: 15 41 37 00