Risikoen for langvarigt sygefravær blandt sygeplejersker og SOSU-assistenter hænger sammen men arbejdstiden og med de ansattes alder

Oprettet den 4. sep 2020

Antallet af aften- og nattevagter, perioder med 5 eller flere nattevagter i træk samt de ansattes alder hænger sammen med en øget risiko for at få langvarigt sygefravær på mere end 30 sammenhængende dage. Det viser resultatet af et stort dansk-finsk studie, der netop er blevet offentliggjort.

Sygeplejersker og SOSU-assistenter i Danmark har:

  • 18 % øget risiko for langvarigt sygefravær, hvis de har mere end 50 aftenvagter pr. år.
  • 88 % øget risiko for langvarigt sygefravær, hvis de har haft 5 eller flere nattevagter i træk mere end 12 gange i løbet af året.
  • 20 % øget risiko for langvarigt sygefravær, hvis de har mere end 50 nattevagter pr. år og ikke har været gravide i den periode, studiet omfatter. 
  • 41 % øget risiko for langvarigt sygefravær, hvis de er over 50 år og har haft mere end 50 nattevagter pr. år.

Ovenstående resultater er alle set i forhold til sygeplejersker og SOSU-assistenter, som ikke havde tilsvarende vagter i løbet af året. De tilsvarende finske analyser viser også, at der er sammenhæng mellem langvarigt sygefravær og, hvordan arbejdstidstiden er tilrettelagt, hvilket især gælder for natarbejde. De finske analyser viser også, at risikoen for langtidssygefravær stiger, jo ældre personerne er inden for de forskellige kategorier af arbejdstider. 

Studier baseret på data af høj kvalitet 

Set i en arbejdsmiljøsammenhæng er sygefravær ofte i fokus, og det gælder især det langvarige sygefravær på mere end 30 sammenhængende dage, da det er forbundet med store omkostninger for både den enkelte, arbejdspladsen og samfundet som helhed. Der findes tidligere studier om sammenhængen mellem tilrettelæggelse af arbejdstid og sygefravær, men de er af varierende kvalitet på grund af de data, der har været til rådighed. I dette studie kan forskerne komme uden om usikkerheden ved at bruge løndata - altså registerdata over folks arbejdstider fra forskellige lønsystemer. 

- Det betyder, at vi - i stedet for at skulle spørge de ansatte om deres arbejdstid i spørgeskemaundersøgelser - nu har adgang til detaljerede informationer om medarbejdernes komme- og gåtider og her ud fra kan bestemme, om det er en nattevagt, lang vagt eller aftenvagt, vi kigger på, siger epidemiolog Ann Dyreborg Larsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, der er en af forskerne bag det nye studie. 

Det er en stor fordel for forskerne og for resultaternes brugbarhed:

- Vi kan få mange flere informationer ud af de data, vi får ud af lønsystemerne, og vi er derfor meget heldige at have adgang til så unikke data gennem Dansk ArbejdstidsDatabase og en tilsvarende database i Finland (se boksen nedenfor, red) siger Ann Dyreborg Larsen. 

Sammenhængen mellem arbejdstid og langtidssygefravær afhænger af alderen

Ser man på både de danske og finske sygeplejersker og SOSU-assistenter, viser resultaterne, at sammenhængen mellem arbejdstid og langtidssygefravær afhænger af alderen. Fx viser de danske data, at ansatte under 30 år med mere end 50 nattevagter årligt, har 35 % lavere risiko for langvarigt sygefravær sammenlignet med ansatte i samme aldersgruppe, som aldrig har nattevagter. 

Omvendt har personer over 50 år med flere end 50 nattevagter årligt 40 % højere risiko for langtidssygefravær sammenlignet med ansatte i samme aldersgruppe, som aldrig har nattevagter. 

- Vi ved fra andre studier, at alder og sygefravær hænger sammen. Men det er alligevel interessant i dette studie at se, at de negative effekter af fx mange nattevagter stort set kun gælder for de ældre aldersgrupper. Heraf kan man dog ikke nødvendigvis konkludere, at unge bedre kan tåle natarbejde end ældre. Men det peger på, at vi fremover skal undersøge nærmere, om der er andre forskelle på, hvordan forskellige aldersgrupper reagerer på tilrettelæggelse af arbejdstiden, siger Ann Dyreborg Larsen.

Fakta om undersøgelsen

  • Analyserne omfatter 31.729 danske og 6.970 finske sygeplejersker og SOSU-assistenter i alderen 18-67 år. I alle analyser er der taget højde for køn, alder, tidligere sygefravær og, hvor det er relevant, den ugentlige arbejdstid. 
  • Forskerne sammenholdt data fra Dansk ArbejdstidsDatabase og The Working Hours in the Finnish Public Sector Study. Begge databaser omfatter løndata om arbejdstid, hvor det er muligt for forskerne selv at se, hvad der regnes for fx natarbejde, og være uafhængige af folks egne svar. 
  • Der er i studiet brugt ensartede definitioner, kodninger og krav til hvilke grupper i befolkningen, forskerne studerer for at gøre det muligt at sammenligne resultaterne af analyserne på tværs af de to lande.  

Hvad omfatter den danske og den finske arbejdstidsdatabase?

Begge databaser gør det muligt for forskere på en langt bedre måde end tidligere at undersøge sammenhængen mellem den måde arbejdstiden tilrettelægges på og risikoen for sygdom og ulykker.

Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) 

  • er det største register i verden, der viser ansattes arbejdstider,
  • indeholder detaljerede oplysninger om over 250.000 ansattes arbejdstid, inklusiv daglige komme- og gåtider,
  • omfatter ansatte i de danske regioner, hovedsageligt i sundhedsvæsenet,
  • dækker perioden 2007-2015 og opdateres løbende med data.

The Working Hours in the Finnish Public Sector Study 

  • indeholder detaljerede oplysninger om over 40.000 ansattes arbejdstid, inklusiv daglige komme- og gåtider,
  • omfatter ansatte fra bl.a. fem hospitalsdistrikter,
  • giver mulighed for at data udtrækkes ved brug af bestemte vagtplanlægningsprogrammer, 
  • dækker indtil videre perioden 2008-2015.

Læs den videnskabelige artikel

Larsen AD, Ropponen A, Hansen J, Hansen ÅM, Kolstad HA, Koskinen A, Härmä MI, Garde AH. Working time characteristics and long-term sickness absence: a large register-based study of Danish and Finnish nurses. International Journal of Nursing Studies. International Journal of Nursing Studies Available online 21 May 2020, 103639.

Yderligere oplysninger

Epidemiolog Ann Dyreborg Larsen, NFA.