Sammenhæng mellem fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær

Oprettet den 22. dec 2020

Hvis en arbejdsplads har et fysisk eller psykosocialt belastende arbejdsmiljø, er der større risiko for sygefravær. Men der er forskel på længden af sygefraværet alt efter hvilke belastninger, der er tale om. Det viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Mænd, som løfter og bærer mindst en fjerdedel af arbejdstiden, har 47 procent større risiko for at få en sygefraværsepisode på 6 dage eller mere end andre mænd på arbejdsmarkedet. Og kvinder, som har lav indflydelse på deres arbejde, har 41 procent større risiko for at få en sygefraværsepisode på 6 dage eller mere, end kvinder med det højeste niveau af indflydelse.

Det er nogle af resultaterne fra et nyt forskningsprojekt, som en række forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) står bag (se boks). Forskerne har undersøgt, hvordan sygefravær af forskellig varighed hænger sammen med rapportering af belastende fysisk eller psykosocialt arbejdsmiljø.

Resultaterne tyder på, at et belastende fysisk arbejdsmiljø har en større sammenhæng med sygefraværsperioder på 6 dage eller mere end med kortere sygefraværsperioder. Dårligt psykosocialt arbejdsmiljø hænger sammen med både det korte sygefravær og sygefravær på mere end 6 dage.

Fysisk arbejdsmiljø og sygefravær

- Vi koblede spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred med registeroplysninger om hver enkelt medarbejders sygefravær. Vi så først på, hvad risikoen var for at få en sygefraværsepisode af hvilken som helst længde. Derefter afgrænsede vi os til kun at se på de lange sygefraværsperioder, fortæller Sannie Vester Thorsen, analytiker på NFA og en af forskerne bag projektet.

- Vi fandt ud af, at for dem, som rapporterede et belastende fysisk arbejdsmiljø, som fx arbejde med bøjet eller vredet ryg, mange løft eller bærer ting i lang tid, øger det kun sygefraværet i mindre grad, hvis man ser på alle længder af sygefraværsperioder. Men hvis vi afgrænsede os til kun at se på sygefraværsperioder på 6 dage eller mere, var risikoen for at få sygefravær væsentligt forøget. Det vil sige, at resultaterne viste en større sammenhæng mellem et belastende fysisk arbejdsmiljø og sygefraværsperioder på 6 dage eller mere end mellem et belastende fysisk arbejdsmiljø og korte sygefraværsperioder, fortæller Sannie Vester Thorsen og fortsætter:

- Årsagen skal nok findes i, at det korte sygefravær under 6 dage påvirkes mere af andre ting. Det kan fx skyldes forkølelse, opkast og diarré eller andre ’lette’ virus-baserede sygdomme, eller det kan skyldes noget i det psykosociale arbejdsmiljø, fx tyder resultaterne på en sammenhæng mellem lav indflydelse og korttidssygefravær Ting der ikke er relaterede til det fysiske arbejdsmiljø.

Psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær

Når det gælder et belastende psykosocialt arbejdsmiljø, ser billedet lidt anderledes ud.

- Lav indflydelse, rollekonflikter og mobning øger generelt risikoen for både det korte sygefravær og sygefravær på 6 dage eller mere. Lav indflydelse handler om, hvor vidt man har indflydelse på, hvordan og hvornår man udfører sit arbejde, hvor rollekonflikter handler om, hvorvidt man oplever modsatrettede krav.

Eksempelvis har kvinder, som rapporterer, at de har lav indflydelse, 48 procent større risiko for at få sygefravær generelt, og 41 procent større risiko for at få sygefravær på 6 dage eller mere, end kvinder med det højeste niveau af indflydelse, siger Sannie Vester Thorsen.

At belastende fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø påvirker risikoen for langtidssygefravær er ifølge forskeren ikke nyt, men det er ny viden, at belastninger i arbejdsmiljøet påvirker kort, mellemlangt og langt sygefravær på forskellig vis.

Undersøgelsens konklusioner kan ifølge Mari-Ann Flyvholm, seniorforsker på NFA anvendes som indikation på, at det er vigtigt både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet at have fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

- De resultater, vi er nået frem til i denne undersøgelse, tyder på, at man ved at forbedre arbejdsmiljøet har større mulighed for at reducere mellemlangt og langt sygefravær end det kortere sygefravær siger Mari-Ann Flyvholm.

Sygefravær i Danmark - omkostninger

Sygefraværet i Danmark udgør 3,8 procent af den samlede arbejdstid i 2019. Det svarer til, at hver fuldtidsansat er syg i 8,9 dage. Udgifter til sygedagpenge koster skønsmæssigt samfundet 11,3 milliarder danske kroner (2017) plus udgifter til sundhedsvæsenet og tabt produktivitet.

Kilder: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Udviklingen i udgifterne i sygedagpengesystemet.


Grafikken viser risikoen for sygefravær for kvinder og mænd, der mindst 1/4 af arbejdstiden bærer eller løfter på arbejdet sammenlignet  med kvinder og mænd, der aldrig eller sjældent bærer eller løfter på arbejdet.

Figur 1. Som det fremgår af figuren er risikoen for en sygemelding på 6 dage eller længere er væsentligt forøget for kvinder og mænd, der bærer eller løfter mindst ¼ af arbejdstiden.

Fakta om forskningsprojektet

Associations between physical and psychosocial work environment factors and sickness absence incidence depend on the lengths of the sickness absence episodes: a prospective study of 27 678 Danish employees

Formål:

  • Studiet undersøger sammenhængen mellem rapporterede arbejdsmiljøpåvirkninger og sygefravær.

Metode:

  • Studiet koblede spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred med registeroplysninger om hver enkelt medarbejders sygefravær.
  • Først blev risikoen for at få en sygefraværsepisode af en vilkårlig længde undersøgt.
  • Derefter blev risikoen for at få længere sygefraværsperioder undersøgt.

Resultater:

  • Både belastende fysisk og belastende psykosocialt arbejdsmiljø hænger sammen med sygefravær.
  • Belastende fysisk arbejdsmiljø påvirker i højere grad sygefravær på mere end 6 dage end sygefravær af vilkårlig længde.
  • Belastende psykosocialt arbejdsmiljø påvirker både sygefravær på mere end 6 dage og sygefravær af en vilkårlig længde.

Konklusioner:

  • Studiet bekræfter sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og sygefravær. Resultaterne tyder på, at belastende fysisk arbejdsmiljø i højere grad påvirker sygefravær, som er 6 dage eller mere, end det påvirker det kortere sygefravær.

Læs den videnskabelige artikel

Yderligere oplysninger

Sannie Vester Thorsen og Mari-Ann Flyvholm, hhv. analytiker og seniorforsker på NFA

Læs NFA's temanyhedsbrev om sygefravær