Simple tiltag kan mindske skraldemænds udsættelse for mikroorganismer i arbejdsmiljøet

Oprettet den 24. apr 2020 - Foto: Thomas Tolstrup

Basal undervisning i hygiejne, adgang til håndsprit og jævnlig rengøring af førerhus og rat kan mindske skraldemænds udsættelse for mikroorganismer på arbejdet.

18 skraldemænd har gennem 4 måneder haft nogle lidt andre arbejdsrutiner, når de indsamlede affald på villavejene i Storkøbenhavn, end deres kolleger. De brugte håndsprit i løbet af arbejdsdagen, skiftede oftere arbejdshandsker og gjorde også rutinemæssigt førerhusene på skraldebilerne rene. De holdt så vidt muligt også større afstand til bagenden af skraldebilen, når affaldet blev læsset og losset. Inden havde de hørt et foredrag om hygiejne og viden om mikroorganismer i deres arbejdsmiljø med efterfølgende mulighed for spørgsmål og diskussion.

Formålet var at undersøge, om simple ændringer i arbejdsrutinerne både kan mindske skraldemænds udsættelse for mikroorganismer og mikroorganismernes evne/potentiale til at udløse en betændelseslignende reaktion (inflammation) hos skraldemændene. Resultaterne viser, at det kan det, fortæller Anne Mette Madsen, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Grafik som viser fem måder til at mindske skraldemænds udsættelse for mikroorganismer i arbejdsmiljøet. Grafik: Trine Larsen, NFA

Positiv effekt på arbejdsmiljøet

Ændringerne resulterede i, at skraldemændene havde færre skimmel- og gærsvampe på hænderne sidst på arbejdsdagen. Derudover blev de udsat for lidt færre svampe via luften i førerhuset, og risikoen for inflammation var mindre end tidligere, siger Anne Mette Madsen.

- Der var også færre skimmel- og gærsvampe samt bakterier på rattet i bilerne end i de biler, hvor medarbejderne ikke gennemførte ændringerne.

Undersøgelsen viser også, at skraldemænd er udsat for højere koncentrationer af mikroorganismer i arbejdsmiljøet

  • om sommeren end om vinteren
  • ved lav frem for høj læssehøjde på skraldebilen
  • ved indsamling af husholdningsaffald frem for storskrald og papaffald.
 Grafik der viser, koncentrationen af bakterier bag skraldebilen er over dobbelt så stor, når restaffald bliver tømt i en bil med lav læssehøjde sammenlignet med en skaldebil med høj læssehøjde. Grafik: Trine Larsen, NFA

Koncentrationen af bakterier er væsentlig lavere, når restaffald tømmes i skraldebiler med høj frem for lav læssehøjde.

Nye rutiner

Resultaterne viser, at det kan forbedre skraldemænds arbejdsmiljø, hvis de har adgang til håndsprit i løbet af deres arbejdsdag og indfører en rutine for rengøring af førerhusene på skraldebilerne.

- Derudover vil det også mindske skraldemændenes udsættelse for mikroorganismer, hvis de anvender skraldebiler med høj læssehøjde til indsamling af dagrenovation, fortæller Anne Mette Madsen.

Udsættelsen for mikroorganismer ved separat afhentning af fx glas, metal og plastik er ikke undersøgt.

Mere udsat end andre

- Vores undersøgelse viser, at skraldemænd er udsat for høje koncentrationer af mikroorganismer i arbejdsmiljøet og er blandt de jobgrupper, som oftere end andre får luftvejsproblemer og mavetarmproblemer som diarré – en påvirkning som kan stige i fremtiden, siger Anne Mette Madsen.

Det skyldes bl.a., at EU stiller krav til medlemslandene om mere genbrug. En konsekvens kan være, at kommunerne ændre de nuværende affaldsordninger og vælger at indsamle nogle fraktioner af affald sjældnere end nu.

Alt efter, hvordan affaldsordningerne kommer til at se ud, kan det betyde, at der kan gå længere tid mellem, at nogle fraktioner af affald bliver tømt, og mikroorganismerne får længere tid til at udvikle sig i affaldsbeholderne. Derudover kan klimatiske ændringer føre til, at mikroorganismer i affaldet vokser hurtigere.

- Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan man kan mindske skraldemænds udsættelse for mikroorganismer på jobbet og identificere de faktorer, der påvirker omfanget af denne udsættelse, siger Anne Mette Madsen.

Undersøgelsen blev finansieret af Københavns Kommune og gennemført i samarbejde mellem NFA og Kræftens Bekæmpelse.

Læs den videnskabelige artikel

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Anne Mette Madsen, NFA