Den ergonomiske cocktaileffekt giver smerter. Sådan kan de forebygges

Oprettet den 19. apr 2021

Arbejdstagere, der både arbejder med løft, foroverbøjet ryg, hænderne over skulderhøjde, og gentagne armbevægelser en stor del af arbejdsdagen, har højere risiko for at udvikle smerter i lænderyggen og nakke og skulder, viser en undersøgelse fra NFA. Variation i arbejdet med mulighed for restitution, bedre brug af tekniske hjælpemidler, samt bedre organisering af arbejdet kan være en del af løsningen, siger forskere fra NFA.

Smerter i ryg, nakke og skulder er stadig en stor udfordring på danske pladser, særligt for arbejdstagere med fysisk betonet arbejdet. Inden for det ergonomiske arbejdsmiljø har man traditionelt set på enkeltstående risikofaktorer, fx arbejde med foroverbøjet ryg eller gentagent armarbejde, uden at tage højde for den samlede påvirkning.

- I denne undersøgelse har vi set på, hvilke kombinationer af ergonomiske krav, der findes på arbejdspladser i Danmark. Og dernæst hvad det betyder for udviklingen af smerter, når man har flere ergonomiske krav en stor del af arbejdsdagen over længere tid. Det man også kan kalde den ergonomiske cocktaileffekt, siger professor Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der står bag undersøgelsen.

Variation med mulighed for restitution kan være en del af løsningen

Resultaterne understreger betydningen af at se på den samlede påvirkning og kombinerede ergonomiske krav i arbejdet. Det er en ekstremt vigtig viden i forhold til at tilrettelægge arbejdet, så man bedst muligt kan forebygge nedslidning af medarbejdere med hårdt fysisk arbejde, fremhæver Lars L. Andersen.

- Mange steder arbejder man allerede med variere arbejdsopgaverne for at forbedre arbejdsmiljøet. Men det er vigtigt, at man ikke blot roterer mellem fysisk krævende arbejdsopgaver, men også indskyder arbejdsopgaver, der giver mulighed for restitution, så man tilpasser variationen til den måde kroppen bedst arbejder og restituerer på.

Tekniske hjælpemidler og organisering af arbejdet

Der findes også en række tekniske hjælpemidler, der både kan være en hjælp til at udføre arbejdet mere effektivt og samtidig mindske den fysiske belastning.

Det kan fx være loftlifte og intelligente senge inden for plejesektoren og elektriske stenklippere indenfor bygge-anlæg. Samtidig skal man overveje, om man kan organisere arbejdet på en måde, så der ikke er en alt for skæv fordeling af de fysiske krav mellem medarbejderne på samme arbejdsplads, slutter Lars L. Andersen.

Om undersøgelsen

Analysen er en del af projektet ”Sund og sikker hele arbejdslivet” og tager udgangspunkt i næsten 20.000 lønmodtagere fra Arbejdsmiljø & Helbred undersøgelsen fra årene 2012 til 2018. Lønmodtagerne i undersøgelsen er inddelt i grupper - såkaldte ”clustre” - med metoder, der traditionelt bruges indenfor maskinlæring for at identificere de lønmodtagere, der ligner hinanden mest i forhold til de ergonomiske krav i arbejdet.

Figuren viser sammenhængen mellem antallet af ergonomiske arbejdsmiljøfaktorer fordelt på 9 forskellige grupper og graden af smerter i henholdsvis lænderyggen og nakke/skulder. Figuren viser sammenhængen mellem antallet af ergonomiske arbejdsmiljøfaktorer fordelt på 9 forskellige grupper og øgningen af smerter i henholdsvis lænderyggen og nakke/skulder.

Læs den videnskabelige artikel

Yderligere oplysninger

Lars L. Andersen, professor, NFA