Fysisk aktivitet i fritiden gavner sundheden, men har den modsatte effekt på jobbet – behov for et nyt perspektiv på fysisk arbejdsmiljø

Oprettet den 12. apr 2021

Det såkaldte fysiske aktivitetsparadoks handler om, at fysisk aktivitet påvirker os forskelligt afhængigt af, om det foregår i fritiden eller på jobbet. Forskere foreslår, at man nytænker måden at organisere arbejdet, så de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i fritiden kan overføres til arbejdet.

Personer med tungt manuelt arbejde har 35 % større risiko for at dø af hjertekarsygdomme før tid, mens personer der motionerer og træner flere gange om ugen i fritiden, har 15 % lavere risiko for den samme skæbne. Det viser en ny stor undersøgelse foretaget blandt over 100.000 mænd og kvinder, der er fulgt i en periode over 10 år. Tallene er korrigeret for livsstil og sociale forskelle.

- Mange tror, at hvis de har et krævende manuelt arbejde, kan de roligt gå hjem og lægge sig på sofaen efter arbejde og stadig forblive sunde. Men vores undersøgelse viser, at krævende fysisk arbejde ikke har den samme sammenhæng med hjertekarsundhed og lang levetid som fysisk aktivitet i fritiden, siger professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Sundhed kræver høj puls og restitution

I fysisk tunge jobs har man som regel en moderat fysisk belastning over hele arbejdsdagen, men får sjældent pulsen højt op, som det kræves for at komme i bedre fysisk form og samtidig for lidt tid til restitution. Det står i modsætning til fysisk aktivitet i fritiden, der ofte forekommer mere kortvarigt og intensivt, hvor pulsen kommer op og med tilstrækkelig tid til restitution bagefter.

Derudover kan et fysisk aktivt job være en barriere for også at være det i fritiden.

- Hvis man har gjort rent eller stået ved et samlebånd en lang arbejdsdag, er man ofte for træt til at løbe en tur, når man kommer hjem. Personer med manuelt tungt arbejde kan derfor have en dobbeltsidig risiko, hvor de både har en forøget risiko fra fysisk aktivitet i arbejdet, samt forøget risiko fra manglende fysisk aktivitet i fritiden, siger Andreas Holtermann.

Han mener, at vi bør nytænke vores måde at tilrettelægge arbejdet på, så de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i fritiden kan overføres til arbejdet. Derfor har han sammen med Professorerne Leon Straker fra Curtin University i Australien og Svend Erik Mathiassen fra Högskolan i Gävle i Sverige introduceret det såkaldte guldlokprincip.

Guldlok-princippet – et nyt syn på tilrettelæggelse af arbejdet

Hverken for meget eller for lidt, men lige præcis den rette fysiske aktivitet i løbet af en arbejdsdag. Det er filosofien bag guldlokprincippet.

- Det handler om at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne bliver sundere af at udføre selve arbejdet med den rigtige balance mellem fysisk aktivitet og hvileperioder - uden at det går på kompromis med kerneopgaven, effektivitet og produktivitet, siger han.

I øjeblikket er forskerne i gang med en række interventionsprojekter, hvor man afprøver denne tilgang. Eksempelvis ved at tilrettelægge arbejdet ved en produktionslinje, så den enkelte medarbejder ikke udfører den samme opgave hele dagen, men skifter mellem siddende, stående og gående arbejde. Og at pædagoger i en børnehave laver lege, hvor både de ansatte og børnene får pulsen op i løbet af dagen.

- På samme måde som man indretter byer med flere cykelstier og grønne områder, der tilskynder os til at røre os, skal vi finde nøglen til en sundhedsgivende organisering og tilrettelæggelse af arbejdet i jobs med forøget risiko for sygdom og førtidig tilbagetrækning.

Læs den videnskabelige artikel

Yderligere oplysninger

Andreas Holtermann, professor, NFA