Fysiske krav i arbejdet bør tilpasses ældre arbejdstagere

Oprettet den 25. maj 2021

Ældre arbejdstagere med hårdt fysisk arbejde har større risiko for at blive sygemeldt, end deres yngre kollegaer. Arbejdspladser, der gerne vil holde på de ældre medarbejdere, kan derfor med fordel tilpasse de fysiske krav til, hvad medarbejderne kan klare, viser forskning fra NFA.

Når en arbejdstager på 60 år eksempelvis skal løfte, skubbe og trække byrder, ligge på knæ, arbejde med gentage armbevægelser eller løftede arme, så tager det hårdere på kroppen end, hvis kollegaen på 20 år skal gøre det samme. Den 60-årige har derfor større risiko for at ende med en langtidssygemelding. Det viser en undersøgelse, hvor forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har fulgt 69.117 medarbejdere og undersøgt alderens betydning for, hvor stærk sammenhængen er mellem summen af fysiske krav i arbejdet og langtidssygefravær.

Det er vigtig viden særligt for arbejdspladser med fysisk hårdt arbejde, siger professor, Lars Andersen fra NFA, der står bag den nye undersøgelse.

- Vi mister muskelstyrke med alderen, så nogle arbejdstagere med fysisk hårdt arbejde kan blive presset på den fysiske formåen, hvis kravene i arbejdet ikke tilpasses. For arbejdspladser med fysisk hårdt arbejde kan det derfor være relevant at overveje, om man kan organisere arbejdet på en måde, så ældre medarbejdere har færre fysisk belastende opgaver.

- Det kan eksempelvis handle om at bruge gode tekniske hjælpemidler, tilpasning af konkrete ansvarsområder, bedre mulighed for hvile og restitution – og bedre teamsamarbejde. Arbejdspladserne kan også tænke i at tilbyde medarbejderne mulighed for styrketræning, så de får mere fysisk overskud til at klare arbejdet, forklarer Lars Andersen.

Sund og sikker hele arbejdslivet

  • Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet ’Sund og sikker hele arbejdslivet’, der undersøger alderens betydning af sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred baseret på ca.100.000 spørgeskemabesvarelser i Arbejdsmiljø & Helbred koblet til nationale registre.
  • Kernen i forskningsprojektet er de ca. 69.117 raske arbejdstagere (uden tidligere langtidssygefravær) der indgik i Arbejdsmiljø & Helbred mellem 2012 og 2018.
  • De fysiske belastninger er målt ud fra et ergonomisk indeks, som kombinerer 7 ergonomiske faktorer (gående/stående arbejde, vrid i ryggen, arbejde med armene over skulderhøjde, gentagent armarbejde, hugsiddende eller knæliggende arbejde, skub/træk, løft/bæring).
  • Det lange sygefravær er målt i DREAM-registreret over en 2-årig periode efter deltagelsen i Arbejdsmiljø & Helbred.
  • Undersøgelsen er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Læs den videnskabelige artikel

Yderligere oplysninger

Lars L. Andersen, professor, NFA