Hvor fysisk krævende er dit job?
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 26-05-2021
Nu er det muligt at se, hvor store de fysiske krav er i dit job sammenlignet med en række andre jobgrupper.
Forskere fra NFA har i en stor undersøgelse blandt 69.117 arbejdstagere på tværs af Danmark kortlagt hvor store fysiske krav, der er i forskellige jobgrupper.
Jobgrupper med flest og færrest fysiske krav
I tabellen ovenfor ses de 3 jobgrupper i undersøgelsen, som har flest fysiske krav og de 3, som har færrest fysiske krav beregnet ud fra et indeks, som kombiner følgende ergonomiske faktorer: Gående/stående arbejde, vrid i ryggen, arbejde med armene over skulderhøjde, gentagent armarbejde, hugsiddende eller knæliggende arbejde, skub/træk, løft/bæring.
- Der er stor forskel på, hvor fysisk krævende de forskellige jobs er. Mens nogle medarbejdere er næsten helt stillesiddende, er der andre, der bruger kroppen rigtig meget i løbet af arbejdsdagen. Det har stor betydning for hvilke indsatser, der er behov for i forhold til at fremme et mere sundt og sikkert arbejdsmiljø, fortæller professor Lars L. Andersen, NFA.
Se hvor store de fysiske krav er i den jobgruppe du tilhører
Sund og sikker hele arbejdslivet
Undersøgelsen er en del af forskningsprojektet Sund og sikker hele arbejdslivet, der undersøger alderens betydning af sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred baseret på ca.100,000 spørgeskemabesvarelser i Arbejdsmiljø & Helbred koblet til nationale registre.
Kernen i forskningsprojektet er de ca. 69.117 raske arbejdstagere (uden tidligere langtidssygefravær) der indgik i Arbejdsmiljø & Helbred mellem 2012 og 2018.
De fysiske belastninger er målt ud fra et ergonomisk indeks, som kombinerer 7 ergonomiske faktorer (gående/stående arbejde, vrid i ryggen, arbejde med armene over skulderhøjde, gentagent armarbejde, hugsiddende eller knæliggende arbejde, skub/træk, løft/bæring).
Undersøgelsen er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.
- Kilde: Andersen LL, Pedersen J, Sundstrup E, Thorsen SV, Rugulies R. High physical work demands have worse consequences for older workers: Prospective study of long-term sickness absence among 69 117 employees Occupational and Environmental Medicine 2021. [Epub ahead of print]. doi: 10.1136/oemed-2020-107281