Seniorer vil blive længere på jobbet, hvis…

Oprettet den 16. sep 2021

Flere seniorer forventer, at de må forlade arbejdsmarkedet på grund af helbredet, og fordi de ikke længere vil kunne klare arbejdet. En del af dem ville sandsynligvis fortsætte nogle år endnu, hvis de fik mulighed for nedsat arbejdstid, øget fleksibilitet og et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø viser ny analyse.

Der kan være brug for, at vi arbejder længere, og det er der allerede mange, der vælger at gøre. For nogle seniorer er det ikke noget problem at blive længere på arbejdsmarkedet. Andre er i tvivl om de vil kunne fortsætte, og det øger risikoen for, at de forlader arbejdsmarkedet før tid.

Når seniorer (+50 år) enten forlader arbejdsmarkedet tidligt eller vælger at arbejde ud over pensionsalderen, skyldes det ofte et samspil af faktorer som også forandrer sig over tid. I nogle tilfælde er det noget, medarbejderen selv vælger, andre gange er det ufrivilligt.

- Forhold som fx dårligt helbred og for hårdt arbejde kan skubbe (push) personer ud af arbejdsmarkedet, mens bl.a. et godt arbejdsmiljø og spændende arbejdsopgaver kan få seniorer til at forlænge deres arbejdsliv (stay), fortæller Lars L. Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der står i spidsen for undersøgelsen.

Forskerne har analyseret udviklingen i de muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv, som seniorer i Danmark oplever i perioden 2018-2020. Resultaterne fra analysen er bl.a. relevante for de arbejdspladser, der gerne vil beholde seniorerne.

Årsagerne til, at seniorer enten forlader arbejdsmarkedet tidligt eller vælger at arbejde til en meget høj alder, er komplekse og dynamiske. Nogle forlader arbejdsmarkedet frivilligt mens det for andre sker ufrivilligt. Kilde: NFA

Figur 1. Årsagerne til, at seniorer enten forlader arbejdsmarkedet tidligt eller vælger at arbejde til en meget høj alder, er komplekse og dynamiske. Nogle forlader arbejdsmarkedet frivilligt mens det for andre sker ufrivilligt. Kilde: NFA.

Markant flere ledige seniorer føler sig diskrimineret

Andelen af ledige seniorer, der har oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet pga. deres alder, er steget fra 23 procent i 2018 til 31 procent i 2020. Det er nu noget, som næsten hver tredje ledige over 50 år oplever. Blandt beskæftigede seniorer er tallet steget fra 5 til 7 procent.

- Ledigheden steg under første bølge af pandemien, så færre blev sandsynligvis inviteret til jobsamtale, når de søgte et job. Det har muligvis påvirket deres oplevelse af at blive diskrimineret, påpeger Lars L. Andersen.

Flere sår tvivl om de kan fortsætte

- Mange af de faktorer, som vi har kigget på, har været stabile fra 2018 til 2020. Men der er også nogle væsentlige ændringer, som peger i den forkerte retning, og som vi derfor skal være opmærksomme på. Også selvom ændringerne skal ses i lyset af COVID-19 pandemien og den igangværende debat om folkepensionen, der rykker længere ud i fremtiden, siger Lars L. Andersen.

Andelen af seniorer, der forventer, at dårligt fysisk helbred vil skubbe dem ud af arbejdet er steget fra 18 til 23 procent. I samme periode er andelen af seniorer, der forventer at stoppe med at arbejde, fordi de ikke længere vil kunne klare arbejdet steget fra 25 til 30 procent. Det gælder overvejende de medarbejdere, der arbejder med mennesker (stigning fra 32 til 38 procent) og med produktion (stigning fra 34 til 40 procent).

Derudover er andelen af seniorer, der oplever at have et dårligt eller mindre godt helbred steget fra 10 til 13 procent.

- Den stigende andel af seniorer, der oplever at have et dårligt eller mindre godt helbred, er steget signifikant de seneste to år. Selvom det muligvis skyldes helbredsbekymringer som følge af pandemien, er det en udvikling, som vi skal holde øje med, vurderer Lars L. Andersen.

- Stigningen i de faktorer, der medvirker til at skubbe seniorerne ud af arbejdsmarkedet, viser, at der er brug for at finde løsninger, som gør det muligt for dem, der ønsker det, at forblive længere på arbejdsmarkedet, siger Lars L. Andersen.

Seniorerne peger selv på løsninger

Spørger man seniorerne om, hvad der skal til for, at de vil arbejde længere end planlagt, så peger de bl.a. på nedsat arbejdstid, flere seniorarbejdsdage, bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden, længere ferier, mere i løn, mindre fysisk og psykisk krævende arbejde og en ledelse, der sætter pris på deres arbejde, viser analysen.

Spørger man dem om, hvilke muligheder de har på arbejdspladsen for at tilpasse seniorarbejdslivet, svarer færre end hver tredje at de har mulighed for fleksible arbejdstider, behandlingsordning, ekstra fridage, efteruddannelse og fysisk træning.

- Muligheden for at gå ned i tid er den årsag, som flest seniorer forestiller sig kan få dem til at fortsætte med at arbejde. Det er næsten halvdelen, der peger på den mulighed. Blandt dem, der arbejder med mennesker og produktion, er det ca. hver tredje til hver fjerde der vil arbejde længere, hvis arbejdet ikke er så fysisk anstrengende. Mange af dem, der arbejder med mennesker, vil også arbejde længere, hvis arbejdet ikke er så psykisk anstrengende. Så en god indsats for at forbedre arbejdsmiljøet kombineret med fleksibilitet i forhold til arbejdstider og mulighed for fridage efter behov, vil kunne få mange til at arbejde længere, vurderer Lars L Andersen.

Tilsvarende er det relevant at undersøge potentialet i de øvrige grunde, som seniorerne fremhæver som væsentlige for at fortsætte på arbejdsmarkedet, slutter Lars L Andersen.

I spørgeskemaundersøgelsen har seniorerne peget på en række grunde, der har betydning for, om de vil blive længere på arbejdsmarkedet. Tabellen viser de 12 grunde, som flest seniorer peger på. Kilde: NFA Figur 2. I spørgeskemaundersøgelsen har seniorerne peget på en række grunde, der har betydning for, om de vil blive længere på arbejdsmarkedet. Tabellen viser de 12 grunde, som flest seniorer peger på. Kilde: NFA

Kort om analysen

  • Analysen er gennemført som en del af SeniorArbejdsLiv – et konsortie med Aalborg Universitet, TeamArbejdsliv Aps og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som TrygFonden etablerede i 2018.
  • Analysen er gennemført ved hjælp af data fra en spørgeskemaundersøgelse i 2018 blandt 30.000 seniorer, hvor 18.000 af dem havde arbejdet mindst 20 timer om ugen i mindst 6 måneder inden for det seneste år. I 2020 gennemførte forskerne en tilsvarende undersøgelse bland de, der svarede i 2018 suppleret med nye op til 30.000.
  • Tallene i rapporten er repræsentative for beskæftigede på +50 år og ledige på +50 år.

Læs rapporten

Yderligere oplysninger

Professor Lars L. Andersen, NFA.