Små ændringer i arbejdet kan føre til færre smerter hos industriarbejdere

Fysisk krævende arbejde og en øget risiko for smerter, sygefravær og førtidspension er en del af arbejdslivet for mange industriarbejdere. Men nu peger et nyt studie fra NFA på, at små ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet efter det såkaldte guldlok-princip kan være med til at ændre på dette.

- Det handler om at designe opgaverne, så man rammer den rette balance mellem hvile, variation og bevægelse i løbet af arbejdsdagen. Målinger viser, at mange industriarbejdere står op næsten 60 procent af dagen, så det kan fx handle om indføre nogle flere siddende aktiviteter, fortæller Anders Lerche, ph.d.-studerende, NFA.

I studiet afprøvede industriarbejdere tre små ændringer, der gav en bedre balance mellem produktive arbejdsaktiviteter, hvor de skulle sidde ned, stå op og bevæge sig på en måde, så de kortvarigt fik pulsen op. Studiet viste en klar tendens til, at medarbejderne havde færre smerter, mindre træthed og mere energi de dage, hvor arbejdet var organiseret efter Guldlok-princippet sammenlignet med dage, hvor de ikke lavede ændringerne i arbejdet.

Studiet er gennemført i samarbejde mellem NFA, SDU, Curtin university og Gävle university.

Medarbejdere var med til at foreslå ændringer

I opstarten af projektet deltog medarbejderne i en workshop, hvor de var med til at foreslå ændringer på baggrund af Guldlok-princippet. Det handlede blandt andet om at sidde ned ved forskellige opgaver, der tidligere havde været udført stående. Fx at folde kasser, påsætning af etiketter og ved det daglige tavlemøde. Derudover blev der indført aktiviteter, der gav mere bevægelse og flere skift mellem opgaverne i løbet af dagen.

Tre af de fem ændringer, som medarbejderne foreslog, endte med at blive implementeret i praksis.

Vigtige erfaringer til kommende indsatser

Det var ikke alle aktiviteter, der var lige stor succes med at indføre i praksis. At sidde ned til de daglige tavlemøder blev gennemført af alle medarbejdere, mens det siddende arbejde, når man skulle folde kasser og sætte etiketter på, ikke var lige så succesfulde. Det skyldes bl.a., at opgaven med at folde kasser var en meget lille opgave, og at stolen man skulle sidde på var for svær at tilpasse til arbejdsstationen i produktionshallen, så den blev behagelig at sidde på. Derfor fravalgte medarbejderne at bruge den i situationen.

- Vi har gjort os nogle vigtige erfaringer i dette studie til brug for kommende indsatser. Eksempelvis at det er vigtigt at afprøve og tilpasse ændringerne i det produktive arbejde, inden man sætter en større indsats i gang. Man kan ikke sidde ved et skrivebord og udtænke, hvilke barrierer der kan opstå, når ændringerne skal implementeres i produktionen, mener Anders Lerche.

Studiet er en del af et større projekt, hvor man undersøger guldlok-princippet i flere forskellige brancher, eksempelvis blandt pædagoger i børnehaver, sosu-assistenter i ældreplejen.

- Hvis vi kan få indført denne tankegang i flere brancher, er der virkelig potentiale for at få rykket ved medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø hånd i hånd med produktiviteten på de danske arbejdspladser, siger Andreas Holtermann. Han er professor på NFA og en af ophavsmændene til guldlok-princippet.

Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Læs den videnskabelige artikel

Lerche AF, Mathiassen SE, Rasmussen CL, Straker L, Søgaard K, Holtermann A. Development and implementation of 'just right' physical behavior in industrial work based on the Goldilocks Work Principle-A feasibility study. International Journal of Environmental Research and Public Health 2021;18(9):4707. doi: 10.3390/ijerph18094707

Yderligere oplysninger