Fokus på tunge varer og bredere gange: Praktiske råd til et godt arbejdsmiljø i supermarkeder

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 11. jan 2022

Mange ansatte i de danske supermarkeder oplever, at arbejdet er fysisk hårdt. Forskere fra NFA har derfor målt den fysiske arbejdsbelastning, når der fyldes varer op. På baggrund af dette har forskerne fremsat en række anbefalinger til, hvordan man kan indrette arbejdspladsen og -dagen, så arbejdet bliver mindre fysisk krævende.

Er det mon hårdest at sætte frugt eller mejeriprodukter på plads i supermarkedet? Og hvad er forskellen på belastningen af kroppen ved henholdsvis løft og transport af de samme varer, når man bruger en palleløfter?

I Danmark arbejder over 70.000 personer i dagligvarebutikker. For mange af dem er det at fylde varer op en stor del af jobbet. Det betyder, at medarbejderne har mange tunge løft samt skub og træk i løbet af en arbejdsdag. En lang række undersøgelser har vist, at det fysisk krævende arbejde øger risikoen for smerter og sygemeldinger.

Derfor har forskere fra NFA undersøgt muligheder for at nedsætte den fysiske belastning og derved potentielt nedsætte risikoen for smerter blandt medarbejdere i dagligvarebutikker. Det er mundet ud i to faktaark med en række gode råd og anbefalinger til både personalet i butikkerne og til butikkernes indretning.

Frugt og mælk i fokus

Frugt- og grønt- og mejeriafdelingerne er de afdelinger i dagligvarebutikkerne, der stiller de højeste fysiske krav til medarbejderne. Eksempelvis når kasser med tunge varer som bananer, agurker og mælk skal løftes fra gulvet til de øverste hylder.

- Projektet viser, at nogle helt specifikke opgaver med opfyldning af varer medfører en særligt høj belastning i nogle dele af kroppen. Det er især håndtering af tunge kasser, som belaster lænderyggen, nakke og skuldre, siger Sebastian Venge Skovlund, ph.d.-studerende på NFA og en af forskerne bag projektet.

- Så det er bestemt relevant at overveje andre arbejdsgange ved opfyldning af netop bananer og mælk for at mindske medarbejdernes fysiske belastning i arbejdet. Det kan for eksempel være at løsstable bananer direkte fra kassen, som står på et rullebord, samt at medarbejderne roterer mellem vareafdelinger og arbejdsopgaver med højere og lavere muskelbelastning.

Husk palleløfter, transportbur og rullevogn

De billigste og mest simple ændringer kan foretages af den enkelte medarbejder. Det handler især om, at medarbejderne bruger de tekniske hjælpemidler, der er til rådighed.

- Vi så en sammenhæng mellem brug af hjælpemidler og fysisk belastning af den enkelte medarbejder. Generelt viste vores undersøgelse, at medarbejderne ofte bruger hjælpemidlerne, men der skal selvfølgelig stadig være fokus på at bruge dem endnu mere og bruge dem bedre, siger Sebastian Venge Skovlund. Han uddyber:

- Derfor ligger der et åbenlyst udviklingspotentiale i at øge og forbedre brugen af hjælpemidler som rullevogn, transportbur og palleløfter - især i de afdelinger, hvor arbejdet er mest fysisk krævende.

Fire gode råd til medarbejderen

  • Brug hjælpemidler mest muligt, når det giver mening. Især når du skal fragte eller løfte tunge varer.
  • Placér hjælpemidlet så tæt på hylden, som muligt. Hæv kassen op i hoftehøjde, så du nemt kan få fat i varerne på hjælpemidlet.
  • Opfyld varer direkte fra hjælpemidlet. Lad kassen stå på hjælpemidlet, mens du fylder varer op.
  • Begræns trimning og omstabling af de samme varer til og fra hjælpemiddel og hylder.

Faktaark med gode råd og anbefalinger til medarbejdernes praksis i dagligvarebutikker.

Derudover anbefaler forskerne, at butikscheferne fokuserer på både medarbejdernes arbejdsmiljø og butikkens omsætning:

- Ud over det individuelle fokus er det vigtigt, at man som arbejdsplads forsøger at skabe en kultur, hvor det er en fælles prioritet at arbejde på en sund, sikker og bæredygtig måde. Her er det oplagt at inddrage medarbejderne på gulvet og lytte til deres råd og anbefalinger, siger Sebastian Venge Skovlund fra NFA.

Tre anbefalinger til butikkens indretning

  • Brede gange – gør plads, så I bedre kan bruge hjælpemidler overalt i butikken.
  • Nem passage – placer varer, så I nemt kan komme til med hjælpemidler i butikken.
  • Hylder i arbejdshøjde – placer hylder i en højde, så I undgår at skulle løfte varer meget højt op eller langt ned.

Faktaark med gode råd og anbefalinger om dagligvarebutikkernes indretning.

Du kan finde mere inspiration til arbejdsmiljøet hos BFA Handel ved at følge nedenstående links

Løft og arbejdsstillinger

Job og krop i detailbranchen

Bredere gange og hylder i arbejdshøjde

Butikkernes indretning og struktur har også betydning for arbejdsmiljøet. Det kan eksempelvis være gangenes bredde, hyldernes højde og muligheden for fri passage med palleløfter eller andre hjælpemidler.

Fokus på hylder i arbejdshøjde er et eksempel på ændringer, der kan gøre en forskel. Både lavt og højt placerede hylder er forbundet med øget fysisk belastning af både lænd, nakke og skuldre. Derfor anbefaler forskerne, at man både hæver de nederste hylder og sænker de øverste hylder i butikkerne.

Her er det især relevant for butikkerne at sætte fokus på mejeri- og frugt- og grøntafdelingerne, da disse varegrupper stiller de højeste fysiske krav til medarbejderne.

- Det er dog vigtigt at understrege, at praksisanbefalingerne er generelle, og at der ikke findes en ’one size fits all’-løsning. Mange faktorer har betydning for, om et nyt tiltag i arbejdsmiljøet er muligt at gennemføre, siger Sebastian Venge Skovlund. Han uddyber:

- Det kan både handle om butikkernes form og størrelse, om de økonomiske rammer samt menneskelige faktorer og travlhed. Derfor udvikles de bedste løsninger oftest i kæderne og i fællesskab blandt ledere og medarbejdere i butikkerne.

Om projektet

Anbefalingerne er lavet på baggrund af dialog med repræsentanter fra branchen og viden fra to forskningsprojekter, henholdsvis ’Muskelskeletal modellering af manuelt løftearbejde i den danske supermarkedssektor’ og ’Kan danske dagligvarekæder lære af hinanden i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde? Kortlægning af fysisk arbejdsbelastning og omsætning til god praksis’.

Forskningsprojekterne er finansieret af henholdsvis Den Frie Forskningsfond og Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF).

Undersøgelserne er lavet i samarbejde med BFA Handel (herunder Dansk Erhverv og HK Handel), samt fem supermarkedskæder, der har deltaget og stillet samlet 75 medarbejdere til rådighed for undersøgelserne. Undersøgelserne er lavet ved brug af elektromyografi og avanceret bevægelsesanalyse, som er nogle af de bedste målemetoder til formålet.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Sebastian Venge SkovlundPh.d.-studerende Sebastian Venge Skovlund

Post. Doc. Sebastian Laigaard SkalsPost. Doc. Sebastian Laigaard Skals

Ph.d.-studerendeSebastian Rúni BláfossPh.d.-studerendeSebastian Rúni Bláfoss

Læs de videnskabelige artikler


NFA logo

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø. | T: 39 16 52 00 | F: 39 16 52 01 | M: nfa@nfa.dk | CVR: 15 41 37 00