Nyt studie slår fast: Plejeafdelingers forflytningskultur har betydning for personalets sygefravær og smerter

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 30. mar 2022

En god forflytningskultur på plejehjem kan have stor indvirkning på personalets smerter og sygefravær. Det sætter forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Gävle Universitet en tyk streg under i et nyt studie. Medarbejdere, der arbejder i plejeafdelinger med god forflytningskultur, udvikler nemlig færre smerter.

Et nyt studie sætter en tyk streg under, at en god forflytningskultur på plejehjemsafdelinger hænger sammen med lavere risiko for smerter og sygefravær hos social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, i daglig tale SOSU’ere. For selvom arbejdet med at hjælpe beboere ud af sengen eller i bad stort set er det samme på tværs af plejehjemsafdelinger i Danmark, så er der forskel på afdelingernes forflytningskultur - og dermed også på i hvilken grad plejepersonalet udsættes for høje fysiske krav i arbejdet.

Hvis man ønsker at styrke forebyggelsen af smerter i ældreplejen, så kan man først og fremmest overveje, hvilken type forflytningskultur man har i afdelingen siger Andreas Holtermann, forskningchef NFA.

Se videoen: NFA laver forskning, der understøtter SOSU’ernes arbejdsmiljø

Forflytningskulturen påvirker smerter og sygefravær

Forskerne fra Gävle Universitet og NFA har været ude at observere og indhente data fra medarbejdere på mere end 100 plejehjemsafdelinger. Herefter har de analyseret dataene og identificeret fire forskellige karakteristika for forflytningskulturen for plejeafdelingerne: Den 'turbulente' afdeling, den 'anstrengte' afdeling, den 'ikke pressede' afdeling og den 'afbalancerede' afdeling.

Resultaterne giver et klart billede af, at kulturen for forflytninger af borgere er forskellig fra plejeafdeling til plejeafdeling, og at den har betydning for, om medarbejderne udvikler smerter fremadrettet:

- SOSU’er, der arbejder i afdelinger med en ’afbalanceret’ forflytningskultur, har lavere risiko for at udvikle smerter i kroppen sammenlignet med SOSU’er, som arbejder i afdelinger med en ’turbulent’ og en ’anstrengt’ forflytningskultur. Derfor ser forflytningskulturen ud til at være vigtig for forebyggelsen af smerter og sygefravær i ældreplejen, siger Andreas Holtermann.

Type af plejeafsnit Karakteristika for forflytningskulturen
’Turbulent’ afdeling
  • Mange forflytninger af borgere, der nogle gange foregår uden brug af hjælpemidler og assistance fra kolleger.
  • Mange afbrydelser og forhindringer, der besværliggør det gode forflytningsarbejde.
’Anstrengt’ afdeling
  • Mange forflytninger af borgere, der mange gange foregår uden brug af hjælpemidler eller assistance fra kolleger.
  • Nogle afbrydelser og forhindringer, der besværliggør det gode forflytningsarbejde.
’Ikke presset’ afdeling
  • Relativt færre forflytninger af borgere, der nogle gange foregår uden brug af hjælpemidler eller assistance fra kolleger.
  • Få afbrydelser og forhindringer, der besværliggør det gode forflytningsarbejde.
’Afbalanceret’ afdeling
  • Nogle forflytninger af borgere, der få gange foregår uden brug af hjælpemidler og assistance fra kolleger.
  • Nogle afbrydelser og forhindringer, der besværliggør det gode forflytningsarbejde.
Tabellen illustrerer de fire karakteristiske typer af forflytningskultur på plejeafdelinger.

En vigtig jobgruppe med smerter

SOSU’erne topper listen over jobgrupper, der har flest smerter i kroppen, og sygefraværet følger med. Samtidig er der i stigende grad brug for SOSU’erne, både herhjemme og i resten af Europa. Derfor er det afgørende, at deres arbejdsmiljø er indrettet, så de har mulighed, evne og lyst til at blive i jobbet gennem et langt arbejdsliv. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

Find inspiration med podcasten ”Forflyt med omtanke”

- Hvis man ønsker at styrke forebyggelsen af smerter i ældreplejen, så kan man først og fremmest overveje, hvilken type forflytningskultur man har i afdelingen. Og så kan man arbejde på at forbedre forflytnings- og samarbejdskulturen i fællesskab med ledelsen, siger forskningschef Andreas Holtermann.

Dette er så vidt vides den første undersøgelse af sin art, der faktisk er baseret på observationer henover arbejdsdagen på et højt antal plejeafdelinger. Der er derfor brug for flere lignende undersøgelser, der understøtter konklusionerne, før resultaterne kan tages for pålydende.

Kort om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på data fra 467 social- og sundhedsassistenter og –hjælpere fra 103 danske plejeafsnit, som blev indsamlet som en del af forskningsprojektet ’Betydning af fysisk arbejdseksponering og psykosocialt arbejdsmiljø (DOSES)’, som NFA afsluttede ultimo 2017.

Arbejdet i forbindelse med forflytninger af beboere blev observeret og registreret ved at følge medarbejderne 4 timer på dagvagter og 4-5 timer på aftenvagter. Derudover oplyste medarbejderne hver måned om graden af deres smerter og sygefravær gennem det følgende år.

Det er disse data, som forskerne har analyseret i denne undersøgelse.

Læs den videnskabelige artikel

Januario LB et al. Are resident handlings in eldercare wards associated with musculoskeletal pain and sickness absence among the workers? A prospective study based on onsite observations. Scandinavian Journal of Work, Environment & Health 2021;47(8):609-618. doi: 10.5271/sjweh.3979. https://www.sjweh.fi/show_abstract.php?abstract_id=3979

Yderligere oplysninger

Forskningschef Andreas HoltermannForskningschef Andreas Holtermann


NFA logo

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø. | T: 39 16 52 00 | F: 39 16 52 01 | M: nfa@nfa.dk | CVR: 15 41 37 00