Spring over hovedmenu

Øget fokus på ergonomi kan give økonomisk gevinst på vuggestuer

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 01-04-2022

Ny forskning fra NFA viser, at det godt kan betale sig, hvis ansatte i vuggestuer forbedrer det ergonomiske arbejdsmiljø ved eksempelvis at gøre børnene mere selvhjulpne.

Hvis en vuggestue investerer 100 kroner i at kombinere pædagogik og ergonomi i løbet af arbejdsdagen, vil det give 160 kroner igen. Det indikerer et nyt studie fra NFA, der har undersøgt den økonomiske gevinst ved at koble ergonomi til kerneopgaven blandt vuggestuemedarbejdere.

Dette er blandt andet sket ved at styrke børnenes selvhjulpenhed, hvilket reducerer den fysiske belastning på personalet og dermed mindsker sygefraværet blandt personalet.

 

Seniorforsker Nidhi Gupta

Den ergonomiske intervention, som blev gennemført, var relativ overskuelig for de ansatte og billige for vuggestuerne. Og det viste sig, at hvis man knytter ergonomien tæt på kerneopgaven, skaber det både stor meningsfuldhed for de ansatte, og det er ret billigt for vuggestuerne. Derfor har dette projekt et stort fremtidigt potentiale.

Nidhi Gupta - seniorforsker NFA

Tæt på kerneopgaven

Det øgede fokus på ergonomi giver de ansatte mindre sygefravær relateret til smerter i muskler og led og er dermed en økonomisk besparelse for vuggestuen.

- Det her projekt har afgjort stort potentiale, fordi børnenes selvhjulpenhed passer perfekt med den pædagogiske kerneopgave. Vi har set i vores opfølgninger med institutionerne, at børnene i højere grad selv tager tøj på og tager af bordet efter middag, siger Poul Henriksen, der er arbejdsmiljøkonsulent og fysioterapeut i Københavns Kommune og har arbejdet med kommunens deltagelse i forskningsprojektet.

I forskningsprojektet var personalet på vuggestuerne med til at identificere og herefter lave en handleplan for at begrænse belastningerne og øge brugen af hjælpemidler.

- Jeg tror, at inddragelsen af personalet har været med til, at vi er lykkedes med at skabe en fælles bevidsthed og villighed til at ændre på de vaner og strukturer, der er på arbejdspladserne, siger Poul Henriksen.

Udbredt til flere vuggestuer

Børne- og Ungdomsborgmester i København Jakob Næsager (K) ser positivt på projektet, der nu også kommer andre vuggestuer til gavn, da Børne- og Ungdomsforvaltningen og Arbejdsmiljø København efterfølgende har tilbudt lignende forløb til andre vuggestuer i København.

- Vuggestuepersonale bruger kroppen meget, så det er godt at tænke ergonomi ind i arbejdet – både for at sætte fokus på medarbejdernes fysiske belastninger og for at hjælpe børnene til at blive selvhjulpne og motorisk dygtige. Det er et vigtigt greb til at forebygge sygefravær og arbejdsskader, siger Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager.

Han mener, at det nok endnu er for tidligt at bedømme det fulde økonomiske potentiale, men at resultaterne fra NFA peger på. At der er noget at komme efter.

- Fokus på arbejdsmiljø bliver kun endnu vigtigere nu, hvor vi i stor stil mangler uddannede pædagoger, og vi skal gøre en ekstra indsats både for at tiltrække nye medarbejdere og for at få dem, vi har, til at blive lidt længere i jobbet, siger Jakob Næsager.

Større undersøgelser vil give mere sikkerhed

Til trods for at dette er et af de største lodtrækningsstudier i verden for vuggestuer, da 16 institutioner med i alt 190 medarbejdere har deltaget, så kræver denne type økonomiske evalueringer meget store studier for at give et sikkert estimat for besparelsen.

Men selvom studiet kan underbygges af mere robust forskning, er resultaterne bemærkelsesværdige. Især fordi indsatsen lægger sig tæt op ad den pædagogiske kerneopgave og ikke kræver ressourcer til eks. udstyr, hjælpemidler m.v.

Undersøgelsen bør understøttes af flere lignende undersøgelser med større datagrundlag, hvor der bruges et varieret udvalg af vuggestuer i Danmark. Dette vil give os et mere sikkert estimat af de potentielle besparelser, siger Nidhi Gupta, der er seniorforsker på NFA.

Arbejdsmiljø og økonomi: Mere forskning på vej

Studiet er en klar pejling på, at det er muligt at beregne de økonomiske fordele ved at forbedre arbejdsmiljøet, hvilket er fokusområdet for NFA’s nye forskningsområde, Arbejdsmiljøøkonomi. Her er formålet at undersøge og beskrive de mulige økonomiske fordele, der er ved at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladser i Danmark.

- Arbejdsmiljøøkonomi er et område, som kommer til at kaste en masse spændende forskning af sig. Det er afgørende og meget relevant for resten af arbejdsmiljøforskningen, at det kan understøttes af et økonomisk fokus, siger Joachim Lynggaard Boll, der er chef for arbejdsmiljøøkonomi på NFA.

- Vi ser blandt andet frem i mod et spændende projekt, hvor vi skal lave en model for de økonomiske konsekvenser af sygefravær og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af arbejdsmiljøfaktorer, siger Joachim Lynggaard Boll.

Derudover er der også gang i en række mere konkrete projekter, hvor forskere bl.a. skal undersøge økonomien i reduktion af eksempelvis virussmitte i børneinstitutioner og dieselpartikler i transportsektoren.

Hvad er et lodtrækningsstudie?

Lodtrækningsstudier anses som det mest pålidelige studie, da det tilfældigt udvælges om deltagerne skal modtage indsatset eller ikke modtage indsatsen (kontrolgruppe).

I dette tilfælde har NFA trukket lod om, hvilke af de 16 vuggestuer i Københavns Kommune, der har modtaget indsatsen, og hvilke der har været kontrolgruppe.

Kilde: Andreas Holtermann, forskningschef NFA

Om projektet

De økonomiske udregninger er lavet på baggrund af resultater fra projektet ”Kroppen i Kerneopgaven”. Her blev der brugt data fra 190 vuggestuemedarbejdere fra 16 vuggestuer i København.

Formålet med ”Kroppen i Kerneopgaven” var at udvikle, implementere og evaluere en 20-ugers ergonomisk intervention, der skulle reducere fysisk anstrengelse og sygefravær blandt vuggestuemedarbejderne.

Eksempler på interventionen var, at medarbejderne kortlagde, at fysisk anstrengende arbejdsopgaver forekom under påklædning af børnene, og når børnene blev løftet op i krybber. Medarbejderne trænede børnene til at blive mere selvhjulpne, så de selv tog tøj på og selv klatrede op i krybben. På den måde lykkedes det at reducere de anstrengende arbejdsopgaver samtidig med, at børnene blev mere selvhjulpne.

Link til den videnskabelige artikel: Cost-Effectiveness and Return-on-Investment of a Participatory Ergonomics Intervention Among Childcare Workers: An Economic Evaluation in a Randomized Controlled Trial

Yderligere oplysninger