Kolleger, der snakker sammen på jobbet.

Find dig selv på listen: Kan du og dine kolleger holde til jobbet i mange år endnu?

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 28. nov 2023

Der er stor forskel på, hvor god arbejdsevnen er for forskellige jobgrupper, når man spørger de +50-årige. Det viser en analyse, der sammenligner arbejdsevne blandt 74 jobgrupper.

Kan du og dine kolleger holde til jobbet? Og hvad skal der til, for at du kan udføre det i flere år?

Journalist eller pædagogmedhjælper – den selvrapporterede arbejdsevne varierer meget på tværs af jobgrupper. Arbejdsevne handler både om balancen mellem fysiske og mentale krav i jobbet og den kapacitet, man som medarbejder har til at opfylde de krav. Resultater fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv viser, at det især er jobgrupper med fysisk krævende arbejde eller en kombination af et hårdt fysisk og psykisk arbejde, der generelt set har den laveste arbejdsevne.

- Kundeinformationsarbejdere, journalister og farmaceuter ligger i top 3 på listen for bedste arbejdsevne. I bunden af listen ligger bl.a. pædagogmedhjælpere, frisører og kosmetologer, forklarer Lars L. Andersen, der er professor på NFA og projektleder af SeniorArbejdsLiv.

Blandt de beskæftigede +50-årige, som indgår på listen, på tværs af de 74 jobgrupper er den gennemsnitlige arbejdsevne 7,7 på en skala fra 0 til 10.

Se den fulde liste her

Balance mellem krav og kapacitet

Analysen er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv og bygger på supplerende data fra rapporten ”Motiver, muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv i Danmark”.

- Arbejdsevnen afhænger af, hvor store krav der er i arbejdet, og hvilken kapacitet medarbejderen har til at klare kravene. Det gælder både i forhold til de fysiske og mentale krav i arbejdet og medarbejderens fysiske og mentale kapacitet, siger Lars L. Andersen og fortsætter:

- Generelt falder den fysiske form og kapacitet med alderen. Vi mister nemlig 1-2% af vores muskelstyrke om året, allerede fra vi er 40 år. Risikoen for kroniske sygdomme, som tapper på kræfterne, stiger også med alderen. Den mentale kapacitet falder ikke i samme grad med alderen, men der kan dog ske et fald i fx evnen til hurtigt at lære nyt, mens der på den positive side kan ske en forbedring af erfaring og overblik.

Hvad skal der til, for at vi bliver lidt længere?

En god arbejdsevne kan være med til at forebygge sygefravær og førtidspension. Kan man gøre noget for at øge arbejdsevnen? Ifølge Lars L. Andersen er svaret ja; der er flere ting, man på arbejdspladsen kan gøre for at understøtte arbejdsevnen blandt medarbejderne, så de har mulighed for at få flere gode år på jobbet.

- Kravene kan eksempelvis tilpasses ved at organisere arbejdet godt eller bruge tekniske hjælpemidler, så en medarbejder med nedsat fysisk kapacitet fortsat kan klare arbejdet. Man kan også fremme medarbejderens fysiske kapacitet gennem småøvelser på arbejdspladsen, siger Lars L. Andersen og fortsætter:

- Et godt og rummeligt arbejdsmiljø er win-win for både medarbejdere og virksomhed, for det kan bidrage til, at vi holder på erfarne medarbejdere, selv hvis deres kræfter ikke er, som da de var 25 år.

Tidligere forskning fra SeniorArbejdsLiv fremhæver, at det især er vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, samt bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvis seniorerne skal blive flere år på arbejdsmarkedet.

- Det handler nemlig både om, at vi skal kunne holde til og have lyst til at arbejde til en høj alder. I den sammenhæng er arbejdsevnen rigtig vigtig for, om vi kan holde til det, siger Lars L. Andersen.

Find mere viden om arbejdsmiljøet blandt seniorer på NFA’s hjemmeside og på projektsiden www.seniorarbejdsliv.dk.

Om analysen

Deltagerne er blevet spurgt ”Hvor god synes du din nuværende arbejdsevne er?” og har herefter svaret med et tal fra 0 til 10, hvor 0 er ’Ude af stand til at arbejde’, og 10 er ’Bedste arbejdsevne nogensinde’.

Herefter er der beregnet et vægtet gennemsnit på jobgruppe-niveau.

Analysen er lavet på baggrund af data fra medarbejderundersøgelsen i forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv. Der er anvendt statistiske vægte ift. alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype, og familiens disponible indkomst, så resultaterne er repræsentative for målgrupperne i Danmark. Ca. 14.000 beskæftigede har svaret på spørgeskemaet i 2022.

SeniorArbejdsLiv er finansieret af TrygFonden.

Yderligere oplysninger


NFA logo

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø. | T: 39 16 52 00 | F: 39 16 52 01 | M: nfa@nfa.dk | CVR: 15 41 37 00