NFA podcast logo

Lyt til NFA’s nye podcast Godt Arbejde

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 12. jan 2023

I NFA’s podcast Godt Arbejde vil forskere fra NFA sammen med gæster diskutere aktuelle problemstillinger inden for arbejdsmiljø.

Hvordan giver vi flere seniorer lyst til at blive et par år længere på arbejdsmarkedet?

Det spørgsmål stiller Steffen Bohni, direktør ved NFA, sine to gæster Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, og professor ved NFA, Lars L. Andersen, i den første episode af NFA’s nye podcast Godt Arbejde.

Det danske samfund har nemlig brug for, at flere bliver et par år længere på arbejdsmarkedet. Heldigvis har ca. 40.000 seniorer siden 2008 valgt at forlænge deres tid på jobbet. Men det er langt fra nok til at holde kedlerne i kog. Samtidig peger tal fra SeniorArbejdsLiv på, at hver anden dansker over 50 år forventer at forlade arbejdsmarkedet før tid.

Så hvad skal der til, hvis vi skal fastholde flere seniorer? Er det fx et bedre arbejdsmiljø, en højere løn eller bedre ledelse? Og er der forskel på den offentlige og den private sektor? Det og meget mere kan du blive klogere på i første afsnit af Godt Arbejde.

Du kan også lytte til podcasten Godt Arbejde via:

Apple

Spotify


NFA logo

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø. | T: 39 16 52 00 | F: 39 16 52 01 | M: nfa@nfa.dk | CVR: 15 41 37 00