Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen

Hent power point præsentationen

Definition af mentale helbredsproblemer

Mentale helbredsproblemer er kendetegnet ved at påvirke personers følelser, tanker og opfattelsesevne. Depression, angst og stress-relaterede belastninger udgør hovedparten af de mentale helbredsproblemer.

Omkring en femtedel af den arbejdende befolkning i Europa, Nordamerika, Australien og Japan lider af mentale helbredsproblemer. For den enkelte medfører det typisk nedsat funktionsevne, aktivitetsniveau samt nedsættelse af kognitive og sociale funktioner, hvilket kan føre til længerevarende sygemelding, ledighed og/eller udstødning fra arbejdsmarkedet. Årsagerne til de mentale helbredsproblemer antages at være et samspil af biologiske, psykologiske og sociale årsager.

Højere risiko for mentale helbredsproblemer

Forskningen har bl.a. vist, at personer, som er udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø, har højere risiko end andre for at udvikle mentale helbredsproblemer. Dog er der for en række faktorer i det psykiske arbejdsmiljø stadig uklarheder, når det gælder viden om, hvorvidt der er tale om en direkte sammenhæng mellem arbejdsmiljøet (årsagen) og mentale helbredsproblemer (virkningen). Alligevel kan arbejdspladserne spille en rolle i forebyggelsen samt håndtering af konsekvenserne af mentale helbredsproblemer.

Arbejdspladserne kan bidrage med forebyggelse

Arbejdspladserne kan bidrage til at forebygge udvikling af mentale helbredsproblemer ved at sørge for et godt psykisk arbejdsmiljø, dvs. at mindske nogle af de sociale og psykologiske faktorer, som muligvis er årsag til de mentale helbredsproblemer, støtte medarbejdere, som viser første tegn på eller har udviklet mentale helbredsproblemer, hjælpe sygemeldte med mentale helbredsproblemer med at vende tilbage til arbejdet (i oplægget fokuseres især på dette sidste punkt).

Tilbage til arbejdet kræver koordinering

Forskningen viser, at jo længere tid, man er sygemeldt, jo sværere er det at vende tilbage til arbejdet. Det er derfor vigtigt, at alle relevante aktører (arbejdspladsen, jobcenteret, sundhedssystemet og den sygemeldte selv) arbejder sammen og koordinerer deres indsats for at den sygemeldte kan bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Medarbejdere med konkrete funktionsnedsættelser skal ifølge den forskningsbaserede viden på området afklares grundigt, så arbejdsopgaverne kan tilpasses medarbejderens arbejdsevne, der kan udarbejdes en konkret og fleksibel plan for personens tilbagevenden til arbejdet, der er en god dialog og vejledning undervejs.

Store udfordringer for medarbejdere efter sygdom

Forskning og praksis tyder desuden på, at medarbejdere, som vender tilbage til arbejdet efter en langvarig sygemelding pga. mentale helbredsproblemer står overfor særlige udfordringer. De har bl.a. risiko for at blive stigmatiserede og udsat for fordomme og manglende støtte, fordi arbejdspladserne ofte mangler viden om og strategier for, hvordan man støtter disse medarbejdere. I oplægget diskuterer seniorforsker Birgit Aust disse og andre udfordringer. Sidst i oplægget henviser hun til, hvordan andre lande, bl.a. Australien, er gået i gang med at udvikle konkrete vejledninger til fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer.

Derfor er fastholdelse vigtig

Det er vigtigt at fastholde medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen af disse grunde:

• For medarbejderen: Fordi arbejdet sikrer den enkeltes indkomst samt bidrager til at bevare struktur i dagligdagen og mulighed for sociale kontakter, anerkendelse og udvikling.
• For virksomheden: Fordi virksomheden bevarer medarbejdernes viden og erfaring på arbejdspladsen
• For samfundet: Fordi man nedsætter risikoen for, at medarbejdere må forlade arbejdsmarkedet i utide og dermed belaster samfundsøkonomien.

Læs mere

Om, hvad du kan gøre for at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne på arbejdspladsen på Videncenter for Arbejdsmiljøs og Arbejdstilsynets hjemmeside 'Arbejdsmiljø i Danmark' (amid.dk)