Fysisk syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø?
Kroniske sygdomme er årsag til det største tab af raske leveår i Danmark. Store internationale studier tyder nu på, at bestemte aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø har en sammenhæng med nogle af de kroniske sygdomme, dvs. iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde og diabetes.
Hent powerpoint-præsentationen.
En fremherskende hypotese indenfor forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø er, at et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø kan forhøje risikoen for kronisk sygdom, som fx hjertekarsygdom og diabetes. Mekanismen kunne være, at et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø påvirker folks sundhedsadfærd (dvs. kost, rygning, alkohol og motion) og/eller fører til sundhedsskadelige biologiske stressreaktioner i kroppen.
Kohortestudier blandt raske medarbejdere er nødvendige
For at undersøge hypotesen videnskabeligt, er det nødvendigt at gennemføre store kohortestudier, hvor man måler det psykosociale arbejdsmiljø blandt raske medarbejdere og følger disse medarbejdere over flere år, indtil nogle af dem udvikler en sygdom. Men disse studier er komplekse og dyre og er indtil nu kun gennemført for få af de mange psykosociale arbejdsmiljøfaktorer, der findes.
Resultater af sammenlægning af store kohortestudier siden 2012
Siden 2012 har et internationalt hold af førende arbejdsmiljøforskere indenfor det psykosociale arbejdsmiljø i Europa (IPD-Work gruppen) undersøgt sammenhængen mellem psykosocialt arbejdsmiljø og sygdom. Det har de gjort ved at sammenlægge data fra store kohortestudier fra flere forskellige lande.
Høje krav og lav kontrol
Resultaterne af forskergruppens arbejde har blandt andet vist, at kombinationen af høje krav og lav kontrol på arbejdet hænger sammen med en forhøjet risiko for iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde og diabetes, men ikke med risikoen for kræft, forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom, forværring af astma og inflammatoriske tarmsygdomme.
Lange arbejdstider
Forskergruppens resultater har derudover vist, at lange arbejdstider (55 timer eller mere ugentligt) hænger sammen med en forhøjet risiko for iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde og diabetes. For diabetes kunne sammenhængen dog kun påvises blandt medarbejderne med lav social status, dvs. kortuddannede, faglærte og ufaglærte.
Fremtidens forskning
Resultaterne tyder på, at både kombinationen af høje krav og lav kontrol samt lange arbejdstider har sundhedsfarlige effekter og øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde og diabetes. I forskningsverdenen diskuterer man også, om der er andre mulige sundhedsfarlige psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Blandt andet diskuterer man faktorer som ubalance mellem anstrengelse og belønning, organisatorisk uretfærdighed, jobusikkerhed, lav ledelseskvalitet, lav social kapital og rollekonflikter.
For at finde ud af, om disse faktorer hænger sammen med en øget risiko for sygdom, er det vigtig at undersøge disse faktorer i flere, store kohortestudier. Derudover er det vigtig at undersøge om bestemte psykosociale arbejdsmiljøfaktorer er særligt skadelige blandt bestemte socialgrupper eller indenfor bestemte jobgrupper. Det er også vigtigt at undersøge om ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø til det bedre vil hænge sammen med en nedsat risiko for at udvikle sygdom.