Kan man få depression af et belastet psykosocialt arbejdsmiljø?

Hent powerpoint-præsentationen

Om depression

Depression er en psykisk lidelse, som er kendetegnet ved længerevarende nedtrykthed, træthed og manglende interesse i ting, som man normalt er optaget af. Depression er forbundet med et betydeligt tab af livskvalitet og funktionsevne for de mennesker som rammes, og bl.a. derfor er depression en af de førende årsager til tabte gode leveår i Danmark.

Oplever en medarbejder et belastet psykosocialt arbejdsmiljø, tyder forskningsresultater på, at der er en øget risiko for at udvikle en psykisk lidelse som fx depression, som er den lidelse arbejdsmiljøforskerne indtil nu har fokuseret mest på. Forskningsresultaterne tyder på, at den øgede risiko for depression kan opstå, når man oplever en række negative psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet, som fx lav indflydelse i arbejdet, lav social støtte eller høje kvantitative og følelsesmæssige krav i arbejdet.

Målinger af arbejdsmiljøet stammer fra medarbejderne selv

Selvom resultaterne tyder på en sammenhæng mellem de psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og udviklingen af depression er det dog uklart, om der er tale om en direkte årsags-virknings-sammenhæng, eller om der kan være andre bagvedliggende faktorer, som kan forklare sammenhængen. I hovedparten af studierne har forskerne målt arbejdsmiljøet ved at få medarbejderne selv til at vurdere deres arbejdsmiljø gennem spørgeskemaundersøgelser.

Direkte årsags-virkningssammenhæng er ikke påvist

Man kan argumentere for, at medarbejderne selv kender deres eget arbejdsmiljø bedre end andre gør. Alligevel er det problematisk at konkludere, at der er en direkte sammenhæng mellem årsag og-virkning, dvs. at et belastet arbejdsmiljø forårsager depression, når resultaterne udelukkende er baseret på selvrapporterede arbejdsmiljødata (egne oplevelser). Grunden til at man ikke kan konkludere sådan er, at personer, som trives mindre godt og dermed har en større risiko for senere at udvikle en depression, sandsynligvis også har en mere negativ oplevelse af deres arbejdsmiljø. Det er altså ikke sikkert, at man kan reducere disse personers risiko for at udvikle en depression ved at ændre på deres arbejdsmiljø.

Andre målinger end via spørgeskemaer

I seniorforsker Ida E.H. Madsens oplæg gennemgår hun en række studier, hvor forskere har målt arbejdsmiljøet på andre måder end gennem spørgeskemaer (se eksempler i faktaboks), hvorved det måske er muligt at opnå mere sikre konklusioner.

Konklusionen i Ida E.H. Madsens oplæg er, at der er ret god evidens for, at medarbejdere som vurderer, at deres psykosociale arbejdsmiljø er mere belastet også har en forøget risiko for at udvikle en depression, men at det er svært at fastslå, om der er tale om en direkte årsags-virknings-sammenhæng.