Stress i arbejdslivet
Stress som begreb og konkret fænomen er vanskeligt at få styr på, både i praksis og i forskningen. I dette videoforedrag beskriver post.doc. Malene Friis Andersen og seniorforsker Jesper Kristiansen, begge fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvordan stress i arbejdslivet behandles og undersøges i forskningen.
Hent powerpoint-præsentationen.
Stress er et fænomen, der optager mange mennesker. Enten kender vi nogen, som må sygemeldes i kortere eller længere tid på grund af stress, eller vi har selv prøvet det. Samtidigt har der igennem de seneste årtier været et stigende fokus på at forebygge og reducere stress på arbejdet. Men flere undersøgelser tyder på, at vi i Danmark endnu ikke har haft succes med at nedbringe antallet af medarbejdere, som føler sig stresset på jobbet.
En definition af stress
Stress er et mangetydigt begreb, og der præsenteres en lidt anderledes beskrivelse af stress, som tager udgangspunkt i, at stress er meget løst defineret:
”Begrebet stress er en vidunderlig overordnet betegnelse for det domæne, der handler om, hvordan individet og organisationen tilpasser sig deres omgivelser.” (JC Quick et al. 2013).
”Vidunderlig overordnet” skal forstås på den måde, at samspillet mellem os og vores omgivelser er så rigt og mangfoldigt, at det er brugbart at have et så rummeligt begreb som stress til at kunne udtrykke så mange variationer af dette samspil som muligt. Men langvarig stress er naturligvis ikke vidunderligt, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad forskellen er mellem kortvarig og langvarig stress, og ikke mindst være opmærksom på, hvilke konsekvenser det har for helbredet, om man er stresset i kortere eller længere tid, forklarer de to forskere i foredraget.
Nyeste tal for stress på arbejdet
I medierne hører vi ofte forskellige tal for, hvor mange, som føler sig stresset på arbejdsmarkedet i det hele taget eller inden for forskellige faggrupper. I oplægget præsenterer de to forskere de nyeste tal for, hvor udbredt stress er i den del af befolkningen i Danmark, som er på arbejdsmarkedet. Tallene stammer fra NFA’s undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2014’, og de fortæller desuden om forskellige måder at måle stress på.
Teoretisk og empirisk forskning
Forskerne præsenterer forskning, som tilsammen kan give en overordnet forståelse af, hvordan det moderne arbejdsliv kan fremprovokere alvorlige stressreaktioner hos mennesker. I oplægget fremsættes en teori om, at ”selvet” bringes mere i spil i vores arbejde i dag end tidligere, og at vi derfor er mere påvirkelige af såvel positive som negative faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø.
Fire modeller for stress på arbejdet
For at forebygge stress, er det vigtigt at kunne udpege de faktorer i arbejdet, som kan føre til langvarig stress. I forskningen arbejder man derfor med forskellige teoretiske modeller for stress på arbejdet. I videooplægget beskrives fire af disse modeller.
Tre af modellerne har begrebet ”ubalance” som fælles træk. Det vil sige, at de tre modeller alle bygger på antagelsen om, at stress kan opstå, når man som medarbejder oplever en vedvarende ubalance mellem de krav, arbejdspladsen stiller og de ressourcer, man har til rådighed for at opfylde disse krav.
Den fjerde model for stress i arbejdet, som forskerne gennemgår i oplægget, fokuserer på, at krænkelser af ”selvet” kan være en mulig kilde til stress. Krænkelse af selvet sker for eksempel, når man oplever, at ens selvværd bliver truet. Det kan ske på arbejdspladsen, når man udsættes for en behandling, som man opfatter som urimelig eller krænkende. I den grove ende af skalaen omfatter urimelig behandling fx chikane, mobning og trusler. I den mildere ende er der tale om uhøflig tiltale og negativ omgangstone.
Gode råd om forebyggelse af stress
I videooplægget fortæller forskerne, at man på arbejdspladsen kan arbejde med at forebygge stress ved at tage udgangspunkt i de fire modeller for stress. De anbefaler, at man dels arbejder med at nedbringe eventuelle ”ubalancer” i arbejdet, dels med at styrke respekten for hinanden. Derudover præsenterer forskerne fire overordnede retningslinjer for, hvordan sådan en forebyggende indsats eller proces konkret kan foregå på arbejdspladsen.
Kortlæg, hvad der er de vigtigste årsager til stress på arbejdspladsen
Planlæg, hvilke problemer, der skal gøres noget ved og den indsats, der skal til for at modvirke dem.
Gennemfør de planlagte indsatser.
Evaluer resultaterne af indsatsen
Processen er cyklisk, fordi der hele tiden kan opstå nye udfordringer, der kan skabe stress og som gør, at man løbende må gennemføre processen. Arbejdspladserne opfordres derfor i oplægget til at holde gang i 'hjulet', som omfatter kortlægning, planlægning, gennemførsel og evaluering.
Læs mere
Læs mere om, hvordan du kan forebygge stress og skabe trivsel på arbejdspladsen på Videncenter for Arbejdsmiljøs og Arbejdstilsynets hjemmeside 'Arbejdsmiljø i Danmark' (amid.dk)