God social støtte på arbejdet beskytter mænd med hårdt fysisk arbejde mod hjertekarsygdom

Hårdt fysisk arbejde giver en øget risiko for at få hjertekarsygdomme og for, at man måske dør tidligere end normalt. Det viser en stigende bunke videnskabelige studier. Spørgsmålet er derfor, hvad der skal til for at nedbringe risikoen. 

Det første arbejdspladsen kan gøre er at forsøge at nedbringe de fysiske arbejdskrav, dvs. gøre arbejdet lettere, så de svarer til, hvad medarbejderne rent fysisk kan holde til. Derudover bør arbejdspladsen sørge for et godt psykosocialt arbejdsmiljø. Især viser det sig, at der er en enkelt faktor i arbejdsmiljø, som er afgørende, nemlig god social støtte fra overordnede.

Social støtte på arbejdet er en beskyttende faktor

Ny forskning viser, at god social støtte fra overordnede og kollegaer på arbejdspladsen er en beskyttende faktor mod hjertekarsygdom ved hårdt fysisk arbejde, mens medarbejdere med lav social støtte på arbejdet og høje fysiske arbejdskrav havde en signifikant øget risiko for hjertekarsygdom.

Derimod viste resultaterne, at der, mod forventning, ikke var en beskyttende effekt på risikoen for hjertekarsygdom, når medarbejderne havde en høj grad af indflydelse på deres arbejde. Indflydelse i arbejdet kan fx være selv at kunne bestemme, hvordan og hvornår ens arbejdsopgaver skal gennemføres. 

Forskerne gennemførte både spørgeskemaundersøgelser og kliniske målinger for at undersøge to forhold. Studiet omfattede 14.337 mænd med en gennemsnitsalder på 47 år, som ikke havde hjertekarsygdom ved undersøgelsens start. Mændene kom fra 18 forskellige arbejdspladser med varierende grad af hårdt fysisk arbejde inden for enten produktion, service eller i den offentlige sektor. Forekomsten af kliniske tilfælde af hjertekarsygdom blev målt efter godt tre år. 

Ikke overraskende resultat

Det ene resultat om god social støtte kommer ikke bag på professor Andreas Holtermann fra NFA:

-Det overrasker mig ikke, at god social støtte fra kollegaer og medarbejdere mindsker de negative konsekvenser på hjertekar-systemet af hårdt fysisk arbejde. God social støtte fra kollegaer og ledelse kan nemlig føre til, at fysiske arbejdsopgaver og krav i arbejdet tilpasses bedre, fx så der indlægges pauser i arbejdet i forhold til medarbejderens ønsker og behov. Og måske giver det også en beskyttende fysiologisk effekt, fx på det autonome nervesystem, som regulerer puls og blodtryk ved hårdt fysisk arbejde over længere tid. Her kan der ligge et stort potentiale for forebyggelse, siger Andreas Holtermann.

Uventet resultat bør undersøges

Det andet resultat af undersøgelsen er derimod uventet, forklarer professor Andreas Holtermann: 

-Jeg forventede, at øget indflydelse i arbejdet ville have en beskyttende effekt på risikoen for hjertekarsygdom ved hårdt fysisk arbejde. Det gjorde jeg, fordi medarbejdere med en høj grad af indflydelse på arbejdet bedre kan tilrettelægge deres arbejdsdag og arbejdsopgaver i forhold til deres egne behov og præferencer. Vi kan ikke direkte forklare resultatet, så der er behov for at undersøge fænomenet nærmere, hvis vi skal blive klogere på det punkt, slutter Andreas Holtermann.

• Social støtte mellem kollegaer er fx at hjælpe hinanden med at løse opgaver og derved opnå det bedste resultat.

• Social støtte fra nærmeste ledelse til medarbejderne er fx at ledelsen giver opmærksomhed, anerkendelse og støtte til medarbejderne.

Samarbejdspartnere

• Ghent University, University Hospital, Belgien.
• Université catholique de Louvain, Belgien.
• Université Libre de Bruxelles, Campus Erasmus, Belgien.
• Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, Danmark. 
  
  

Læs den videnskabelige artikel

Clays E, Casini A, Herck KV, Bacquer DD, Kittel F, Backer GD and Holtermann A. Do psychosocial job resources buffer the relation between physical work demands and coronary heart disease? A prospective study among men (2016). International Archives of Occupational Environmental Health. DOI 10.1007/s00420-016-1165-z

Læs en nyhed om et relateret emne

Social støtte på jobbet har indflydelse på rygsmerter ved foroverbøjet arbejde.

Yderligere oplysninger

Professor Andreas Holtermann, NFA.