NIVA Nordic Tour-formidlingsmøde om arbejdsmiljøets betydning for fastholdelse af ældre arbejdstagere i de nordiske lande
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 05-05-2017
Hvad er den eksisterende viden om arbejdsmiljøets betydning for fastholdelse af ældre arbejdstagere i Danmark, Island, Norge og Sverige? Og hvordan kan de nordiske lande gensidigt inspirere hinanden til en bæredygtig fastholdelse af ældre arbejdstagere? Det kan man høre om på et formidlingsmøde på NFA tirsdag den 6. juni 2017.
Forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, leder et nordisk NIVA-projekt, der sammenfatter den eksisterende viden om arbejdsmiljøets betydning for fastholdelse af ældre arbejdstagere i Danmark, Island, Norge og Sverige. Et vigtigt formål med projektet var, at få de nordiske lande til gensidigt at inspirere hinanden til en bedre og mere bæredygtig fastholdelse af ældre arbejdstagere. Desuden var formålet at afklare, hvor der mangler afgørende viden på tværs af de nordiske lande.
Resultater fra det NIVA-projekt præsenteres
Et NIVA Nordic Tour-formidlingsmøde den 6. juni 2017 på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø markerer nu afslutningen af projektet. På mødet vil forskerne fra NFA præsentere de vigtigste resultater fra projektet set i et nordisk og dansk perspektiv, og den teoretiske viden vil blive supplement med to eksempler på fastholdelse af ældre arbejdstagere på danske arbejdspladser.
Målgrupper for mødet
Målgrupperne er alle, der arbejder med eller har interesse i at fastholde ældre på arbejdsmarkedet, fx arbejdsmarkedets parter, Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Ældresagen, pensions- og forsikringsselskaber, arbejdsmiljørådgivere samt forskere og rådgivere indenfor feltet fra fx Aalborg Universitet, SFI og CABI.
Program for NIVA Nordic Tour-formidlingsmødet på NFA
12.30: Registrering.
13.00: Velkomst v. direktør Inger Schaumburg, NFA.
13.05: NIVA-velkomst og general information på engelsk v. Course Coordinator Reeta Nieminen, NIVA.
13.15: Det nordiske perspektiv v. chefkonsulent Otto Melchior Poulsen, NFA.
14.00: Det danske perspektiv v. professor Lars L. Andersen, NFA.
14.45: Kaffepause.
15.00: Virksomhedseksempel: Serviceteam Nyborg v. leder Jytte Hansen.
15.20: Virksomhedseksempel: Sparekassen Middelfart v. HR-chef Helle Lund Gregersen.
15.40: Diskussion & afslutning v. chefkonsulent Otto Melchior Poulsen, NFA.
16.00: Uformel sammenkomst med forfriskning.
16.30: Arrangementet slutter.
Formidlingsmødet gennemføres i samarbejde mellem:
- NIVA, der er Nordisk Ministerråds institution for videreuddannelse indenfor arbejdsmiljø.
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
Tid, sted og tilmelding
- Tid: Tirsdag den 6. juni 2017 kl. 12.30-16.30.
- Sted: Auditoriet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkallé 105 2100, København Ø.
- Tilmelding: Tilmelding sker via NIVA's hjemmeside.
Læs mere om Niva Nordic Tour-formidlingsmødet
Læs mere om NIVA-projektet
Arbejdsmiljøets betydning for fastholdelse af ældre arbejdstagere.
Yderligere oplysninger
Chefkonsulent Otto Melchior Poulsen, NFA.