Sundere ved fyraften og mere kvalitet i kerneopgaven

Hvis man forestiller sig, at man bevæger sig så tilpas meget, mens man arbejder, at man lige præcis får den rette form for fysisk aktivitet, så vil det både gavne sundheden og forbedre arbejdets kvalitet. I så fald vil medarbejderne være sundere ved fyraften end ved arbejdets start og ovenikøbet have gjort arbejdet bedre, og dermed slår man to fluer med et smæk:

- Fysisk aktivitet i forbindelse med arbejdsopgaven kan principielt fremme både sundhed og arbejdskapacitet hos den enkelte, men det kræver, at arbejdet er tilrettelagt, så den enkelte medarbejder netop får den rigtige balance mellem brug af kroppen og hvileperioder. Princippet kaldes Guldlok-princippet efter eventyret om Guldlok og de tre bjørne, siger professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i København.

Væk fra den traditionelle tilgang til fysisk arbejdsmiljø

Sammen med to kolleger fra Sverige og Australien har Andreas Holtermann skrevet en videnskabelig artikel om Guldlok-princippet til det internationalt anerkendte tidsskrift ’British Journal of Sports Medicine’. 

De tre forskere skriver om, hvordan fysisk aktivitet ved udførelsen af arbejde traditionelt er tilrettelagt med den hensigt at skabe høj produktivitet og kvalitet uden at skade medarbejderens helbred. Det sørger man i dag for ved blandt andet at sikre, at medarbejderne ikke bliver overbelastet i arbejdet, fx ikke løfter meget tunge byrder uden hjælpemidler, sidder for meget på knæ, eller vrider ryggen for meget. Man vil undgå, at medarbejderne får ondt i kroppen og bliver syge af at gå på arbejde.

- På grund af den traditionelle tankegang, hvor man kun fokuserer på at reducere høje arbejdsbelastninger for at forebygge sygdom, går vi glip af et potentiale. Dette potentiale kan udnyttes, hvis man styrker medarbejdernes sundhed og arbejdskapacitet, mens de udfører en kerneopgave, der er tilrettelagt, så den både er produktiv og giver bedre sundhed.

Et helt nyt perspektiv på det fysiske arbejdsmiljø

Guldlok-princippet kan lægge grunden til et helt nyt perspektiv på det fysiske arbejdsmiljø, fremhæver Andreas Holtermann:

- Med Guldlok-princippet bygger vi ovenpå det eksisterende forebyggende arbejdsmiljøarbejde, der har som mål at sikre, at ingen tager skade af at gå på arbejde. Men oveni det skal vi udnytte det fulde sundhedsfremmende potentiale i arbejdet og begynde at se på, hvad vi kan gøre for at øge sundheden og arbejdskapaciteten samtidig med, at vi øger kvaliteten i udøvelsen af kerneopgaven. Guldlok-princippet bør blive det nye paradigme for området, siger Andreas Holtermann.

Han henviser til, at når det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø, har man i mange år talt om positive faktorer i arbejdet, dvs. faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, der fremmer medarbejdernes ressourcer, trivsel og arbejdsglæde og samtidigt øger produktiviteten. Når det gælder det fysiske arbejdsmiljø, har man ikke haft noget tilsvarende. Men nu kan man ifølge Guldlok-princippet fremme medarbejdernes ressourcer og sundhed. Det kaldes ”positiv ergonomi”.

Tilrettelægger man arbejdet efter Guldlok-princippet, så styrker man, ifølge forskerne, både sundheden og arbejdskapaciteten, når man udfører kerneopgaverne. Det vil potentielt løse en række af de problemer, som arbejdspladser og samfund står overfor lige nu; de store socioøkonomiske uligheder i sundhed og behovet for at øge antallet af år, folk er på arbejdsmarkedet, skriver de tre forfattere i artiklen.

Guldlok-princippet – to eksempler

1. Kontormedarbejdere: Har lange sammenhængende perioder med stillesiddende arbejde. Ifølge Guldlok-princippet skal man vælge at stå op og arbejde efter frokost, da det er veldokumenteret, at stående arbejde stabiliserer blodsukkeret, når man har spist. På den måde undgår man blodsukker-relateret fald i produktivitet efter frokost. Samtidigt forbedrer man sundheden ved at sidde mindre ned i løbet af dagen.


2. Rengøringsassistenter: Har lange sammenhængende perioder med fysisk aktivitet ved lav til moderat intensitet. Dette forbedrer ikke deres kondition, men forårsager træthed og dårlig hjertekarsundhed. Ifølge Guldlok-princippet skal rengøringsarbejde tilrettelægges, så pulsen kommer op i kortere perioder. Det vil øge konditionen, men kun hvis de intensive perioder bliver afløst af hvileperioder, hvor kroppen genopbygges. Samtidig kan kvaliteten i arbejdet blive bedre, når medarbejderne er mindre trætte.

 

Tre professorer bag artiklen

1. Professor Leon Straker, School of Physiotherapy and Exercise Science, Curtin University, Perth, Western Australia, Australia.
2. Professor Svend Erik Mathiassen, Department of Occupational and Public Health Sciences, University of Gävle, Gävle, Sverige
3. Professor Andreas Holtermann, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

Læs den videnskabelige artikel

Straker L, Mathiassen SE, Holtermann A. The ’Goldilocks Principle’: designing physical activity at work to be ’just right’ for promoting health. Br J Sports Med. Online first June 29, 2017. DOI: 10.1136/bjsport-2017-097765

Yderligere oplysninger

Professor Andreas Holtermann, NFA.