Lang arbejdstid i Danmark viser ikke sammenhæng med blodpropper i hjernen - det viser nyt, stort dansk studie
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 09-01-2018
Lange arbejdstider giver ikke overordnet en øget risiko for slagtilfælde, viser nye analyser af lønmodtagere i Danmark, hvor alle typer af slagtilfælde kombineres i et mål. Sekundære analyser, hvor slagtilfælde opdeles i hjerneblødninger og blodpropper i hjernen, tyder dog på, at lange arbejdstider øger risikoen for hjerneblødninger, men ikke blodpropper i hjernen.
Lange arbejdstider kan være forbundet med en øget risiko for forhøjet blodtryk, viser tidligere undersøgelser. Et stort internationalt studie har desuden vist, at lange arbejdstider kan øge risikoen for slagtilfælde, der er en samlet betegnelse for to typer slagtilfælde, nemlig blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Derfor har forskere i Danmark nu undersøgt, om der blandt danske lønmodtagere kan genfindes en sammenhæng mellem lange arbejdstider og slagtilfælde. Men det ser ikke ud til at være tilfældet.Helt nye resultater fra et stort dansk studie viser, at lange arbejdstider ikke medfører en øget risiko for slagtilfælde i hovedanalyserne. Desuden har forskerne efterfølgende lavet sekundære analyser af de to typer af slagtilfælde hver for sig. De finder heller ikke her en sammenhæng mellem lange arbejdstider og slagtilfælde, som skyldes blodpropper i hjernen.
Derimod finder forskerne i disse sekundære analyser en sammenhæng mellem lange arbejdstider og slagtilfælde, som skyldes hjerneblødninger. De nye resultater har en høj troværdighed i relation til gruppen af danske lønmodtagere, da de er gennemført på en stor gruppe af tilfældigt udvalgte lønmodtagere i Danmark (se faktaboksen).
Resultaterne er særligt relevante for danske lønmodtagere
Resultaterne afspejler den risiko, som danske lønmodtagere har med de givne vilkår, rammer og kulturer, der er omkring arbejdstidens længde herhjemme. I Danmark er der fx færre medarbejdere end i udlandet, som har meget lange arbejdstider, dvs. arbejder mere end 55 timer om ugen. Det kan have betydning for resultatet:
- Når vi i modsætning til de tidligere internationale studier finder, at der samlet set ikke er en overrisiko for slagtilfælde med de arbejdstider, som de fleste har i Danmark, kan der være flere grunde. En grund kan være, at Danmark skiller sig positivt ud, ved at vi som en del af arbejdsvilkårene har fem-seks ugers ferie om året. En anden grund kan være, at vi har et udbygget sundhedsvæsen med gratis lægeundersøgelser, siger professor Anne Helene Garde fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som er en af forskerne bag det nye studie.
Der er ifølge Anne Helene Garde stadig god grund til at tro, at det er usundt at have ekstremt lange arbejdstider, men under danske forhold finder vi, at det ikke er et generelt problem i befolkningen.
Fund om hjerneblødninger skal bekræftes i nye studier
Professor Anne Helene Garde påpeger dog, at selvom det i deres danske studie ser ud som om, at risikoen for slagtilfælde i form af hjerneblødninger, er højere, når man har lange arbejdstider, skal man slå koldt vand i blodet:
- Det er godt nok, hvad vores sekundære analyser viser, men som altid skal sådanne analyser bekræftes i nye studier, før man kan være sikker på resultatet. Derfor må vi vente på flere resultater, som kan af- eller bekræfte dette sekundære fund, inden vi udtaler os entydigt om, hvorvidt risikoen er øget eller ej, siger professor Anne Helene Garde.
På baggrund af de gennemførte studier konkluderer forskerne, at lange arbejdstider ikke indebærer en øget risiko for slagtilfælde generelt i den danske befolkning.
- Resultaterne udelukker dog ikke, at der er særlige grupper, fx lønmodtagere, som tidligere har haft slagtilfælde, som kan have en højere risiko for at få endnu et slagtilfælde. Men det vil kræve nye og meget større undersøgelser at finde ud af, om det holder stik, siger Anne Helene Garde.
Største undersøgelse om lange arbejdstider i DK
Undersøgelsen er den største om lange arbejdstider blandt lønmodtagere i Danmark
Studiet om slagtilfælde bygger på 2.184 tilfælde af slagtilfælde blandt 199.035 danske lønmodtagere mellem 20 og 65 år. Det danske studie svarer i omfang til det ovenævnte store internationale studie fra IPD-Work.
Læs mere om IDP-Work-forskergruppens resultater
Psykosocialt arbejdsmiljø og sygdom: En vidensoversigt over resultater fra det internationale IPD-Work projekt.
Læs den nye videnskabelige artikel
Hannerz H, Albertsen K, Burr H, Nielsen ML, Garde AH, Larsen AD, Pejtersen JH. Long working hours and stroke among employees in the general workforce of Denmark. Scand J Public Health. 2017 Dec 1:1403494817748264. Doi: 10.1177/1403494817748264[Epub ahead of print].
Hvad er blodpropper og blødninger i hjernen?
- En blodprop i hjernen stopper tilførslen af blod og dermed ilt til en del af hjernen. Hvis blodgennemstrømningen ikke genskabes vil hjernecellerne i det berørte område holde op med at fungere normalt eller dø.
- Ved en hjerneblødning går der hul på en blodåre, og der dannes en blodansamling. Blodansamlingen afskærer ilttilførslen til hjernecellerne, som derfor er i risiko for at holde op med at fungere normalt eller dø.
Det er livsvigtigt at reagere hurtigt på tegn på blodprop eller blødninger i hjernen: Hænger den ene mundvig pludseligt, er det pludseligt svært at tale, eller føles det ene ben eller arm pludseligt lammet? Så ring 1-1-2 - det kan være tegn på en blødning eller blodprop i hjernen.
Læs mere på Hjernesagens hjemmeside.
Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem:
- National Institute of Occupational Safety and Health, Tyskland
- TeamArbejdsliv
- Lægekonsulenten.dk
- Københavns Universitet
- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Yderligere oplysninger
Professor Anne Helene Garde, NFA.
Temanyhedsbrev om lange arbejdstider og helbred
Ovenstående artikel er en del af NFA's temanyhedsbrev om lange arbejdstider og helbred udsendt torsdag den 27. september 2018.