Spring over hovedmenu
Gå til forsiden

Tegn på helbredseffekter efter indånding af dieseludstødning fra gamle dieseldrevne lokomotiver

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - Af: Hanna Sigga Madslund - 23-09-2019

Efter 6 timers kørsel 3 dage i træk kunne forskere måle en øget mængde af biomarkører for sygdom hos raske forsøgspersoner, der kørte i dieseldrevne frem for i eldrevne tog. Det viser ny forskning, der er foretaget i samarbejde med DSB.

29 frivillige og raske forsøgspersoner kørte i dieseldrevne tog 6 timer om dagen 3 dage i træk. Nogle uger efter kørte de samme forsøgspersoner i nøjagtig samme tidsrum med et eldrevet tog. Efter hver kørselsperiode blev de 29 personer testet for biologiske markører, som er indikatorer for risikoen for hjertekar- og lungesygdomme samt kræft.

Forsøget foregik som led i et ph.d.-projekt, hvor formålet var at undersøge risikoen for eventuelle helbredseffekter ved indånding af dieseludstødning fra lokomotiver. Forsøgs-personerne sad i de forreste togvogne, hvor påvirkningen fra dieseludstødningen er størst. Dog var dette kun tilfældet, når toget blev trukket af sted af lokomotivet, og røgen sendt bagud mod togvognene. Når toget kørte i den anden retning, var lokomotivet bagerst, og dieseludstødningen ramte derfor ikke togvognene.

Sådan fortæller professor Ulla Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som har stået i spidsen for Dansk Center for Nanosikkerhed2, som ph.d.-projektet var en del af. Projektet blev gennemført af daværende ph.d.-studerende Maria Helena Guerra Andersen og foregik i samarbejde mellem NFA, Københavns Universitet, Göteborg Universitet, DTU og DSB. 

Ph.d.-projektet, der også omfattede målinger af togvognenes indhold af forskellige luftforurenende stoffer, blev sat i gang, fordi der i de senere år er kommet en del forskning om bl.a. de ultrafine partiklers sundhedsskadelige effekter. 

Højere partikelforurening i toget end på gaden

Resultaterne fra luftmålinger viser, at der i de dieseldrevne togvogne var et markant højere indhold af både ultrafine og større partikler samt sod sammenlignet med eldrevne tog. De viser også, at der var et højere indhold af bl.a. kvælstofoxider, som også stammer fra dieseludstødningen. Derudover kunne forskerne konstatere, at niveauet af partikelforurening i togvognene var højere end på en af de mest befærdede gader i København:

- I gennemsnit for de 6 timers kørsel med et dieseldrevet tog, målte vi et 5 gange højere niveau af ultrafine partikler, end der blev målt på H.C. Andersens Boulevard midt i København i 2014. Men hvis vi kun medregner den tid, hvor lokomotivet sender udstødningen bagud mod togvognene, fordi lokomotivet trækker dem afsted, så er der tale om et 8 gange højere niveau, end på H.C. Andersens Boulevard, fortæller Maria Helena Guerra Andersen.

Resultaterne af helbredsundersøgelserne viste desuden effekter hos forsøgspersonerne, når de kørte med dieseldrevne tog sammenlignet med efter kørsel i de eldrevne tog. Forskerne registrerede tre hovedtyper af effekter: 

  • en let nedsat lungefunktion
  • en ændret variation i hjerterytmen 
  • et øget niveau af DNA-skader i blodceller. 

Disse biologiske effekter kommer en smule bag på forskerne:
- Vi blev overraskede over at se så tydelige effekter hos vores forsøgspersoner, som kun havde kørt i forholdsvis kort tid i dieseltogene, og som i øvrigt var sunde og raske og ikke-rygere. Især set i lyset af de målte niveauer af luftforurening, da niveauerne ikke er specielt høje set i arbejdsmiljøsammenhæng, siger professor Ulla Vogel. 

Ingen øget risiko ved korttidsudsættelser

Hun vil dog gerne gøre opmærksom på, at de observerede effekter ikke er udtryk for en umiddelbar helbredsrisiko:

- Kræft og hjertekarsygdomme er 20 til 30 år undervejs, så der er ingen risiko forbundet med forsøgsdeltagernes togkørsel. Det lange tidsinterval for sygdomsudviklingen er også grunden til, at vi bliver nødt til at bruge biomarkører, som kan vise os de første indikationer på helbredsskadende påvirkninger efter kort tid. Når man vurderer kemiske udsættelser i arbejdsmiljøet, skal niveauerne være så lave, at man kan være udsat over et helt arbejdsliv uden at blive syg af det, siger Ulla Vogel. 

Den målte effekt på lungefunktionen var meget lille og vil være uden betydning hos raske voksne mennesker. Effekten kan dog muligvis have betydning for følsomme grupper, som fx mennesker, som har astma eller andre luftvejsproblemer. Det øgede niveau af DNA-skader i blodceller er en biomarkør for en kræftfremkaldende påvirkning og giver som sådan anledning til bekymring. Hvorimod målet for ændret hjerterytmevariation kun er et ud af flere, der var påvirket, og det er derfor vanskeligt at fortolke denne betydning, fortæller Ulla Vogel.

Under gældende grænseværdier

Ser man på de målte koncentrationer af luftforurening fra dieseludstødningen, lå de alle under EU’s nuværende grænseværdier, også når man tager den nye EU-grænseværdi for dieseludstødningspartikler i betragtning. Men koncentrationerne er alligevel relativt høje set i lyset af, at dieseludstødning for ca. 5 år siden blev klassificeret som kræftfrem-kaldende for mennesker af WHO’s internationale kræftagentur (IARC).

Samtidig med dette blev der offentliggjort resultater fra et epidemiologisk studie af sammenhængen mellem udsættelse for dieseludstødning og risiko for lungekræft. Studiet viste, at selv lave koncentrationer af partikler fra dieseludstødning øger risikoen for lungekræft.

DSB igangsatte allerede for 4 år siden  en undersøgelse på området.

DSB har fokus på at begrænse dieseludstødningen 

Siden begyndelsen af 2015 har DSB samarbejdet med NFA og KU om at undersøge dieseludstødning fra lokomotiverne, som de også har konkrete planer om at skifte ud 

- I DSB ønskede vi, og ikke mindst vores direktion, at få mere viden om sammenhængen mellem udsættelsen for ultrafine partikler og eventuelle sundhedsskadelige effekter. Derfor bakkede alle op om beslutningen om at indgå i samarbejdet med forskerne.

Det fortæller arbejdsmiljøchef Johnny Jartved fra DSB, som påpeger, at DSB er foruroliget over de nye resultater, men at de i princippet ikke viser så meget nyt i forhold til tidligere forskning. Han påpeger desuden, at resultaterne, efter hans mening, afspejler et worst case scenarie: 

- Forsøgspersonerne sad hovedsageligt i vognen lige bag lokomotivet 6 timer om dagen 3 dage i træk. Her er eksponeringen for dieseludstødning højest. Et sådant scenarie gælder jo ikke for vores togpersonale, som bevæger sig rundt i toget og ud på perronen, alt efter, hvor deres arbejdsopgaver ligger. Det vil også være et højst usædvanligt mønster for passagerer, siger Johnny Jartved.

DSB er i gang med at begrænse dieselforureningen 

DSB har, ifølge Johnny Jartved, arbejdet med at reducere udstødningen af diesel-os fra dieseldrevne tog siden 2005. På det tidspunkt stod det nemlig klart, at de eldrevne IC4-tog ikke kom til at erstatte de ældre dieseltog efter tidsplanen. 

- Da der kom mere viden om sundhedsfarerne ved dieselos blev indsatsen for-stærket gennem årene, og siden 2014 har vi systematisk arbejdet på at reducere udledningen. Derudover har vi arbejdet med at regulere medarbejderens adfærd, dvs. få dem, der kan være udsat, til at undgå at opholde sig dér, hvor der er størst risiko for dieseludstødning, fx på perroner og værksteder, og desuden har vi også optimeret ventilationen på vores værksteder, siger Johnny Jartved. 

Sidst, men ikke mindst er DSB ved at udfase det dieseltrukne materiel og i stedet indkøbe elektriske lokomotiver. 

- Vi forventer at udfase de gamle ME-lokomotiver i 2021 og al øvrigt dieselmateriel senest i 2029, siger Johnny Jartved.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem 

  • Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Københavns Universitet
  • Göteborg Universitet
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Danske Statsbaner (DSB). 

Projektet er finansieret gennem Dansk Center for Nanosikkerhed2 som en øremærket bevilling på finansloven.

Læs mere om resultaterne

Læs de to videnskabelige artikler om resultaterne

 Yderligere oplysninger

Professor Ulla Birgitte Vogel eller postdoc Maria Helena Guerra Andersen, begge NFA. 

Find hele NFA's temanyhedsbrev om partikler i arbejdsmiljøet her.