Udviklingen i det fysiske arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 03-10-2019
Arbejdspladserne er blevet bedre til at håndtere klassiske ergonomiske arbejdsmiljøproblemer, såsom tunge løft, og det kan ses i de nye tal fra 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018'.
Det går i den rigtige retning, hvad angår tunge løft på arbejdspladserne. Det viser en sammenligning af resultaterne fra alle fire undersøgelser af danskernes arbejdsmiljø.
- Men det er stadig nødvendigt at arbejde med at nedsætte omfanget af tunge løft på arbejdspladserne, så det skal vi endelig fortsætte med for at opnå et godt fysisk arbejdsmiljø i Danmark. Derudover skal vi også til at tænke i nye løsninger, da vi ellers med sikkerhed vil få nogle andre betydelige udfordringer i arbejdsmiljøet end dem, vi allerede har, siger professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
- Det er interessante resultaterne i en situation, hvor vi er på vej til at løse nogle af de klassiske arbejdsmiljøproblemer på muskel- og skeletområdet ude på arbejdspladserne, fx hvad angår tunge løft.
Ny tendens?
Andreas Holtermann har i de seneste mange år forsket i muskel- og skeletområdet inden for arbejdsmiljøet i Danmark. Han mener, at det er meget vigtigt at tage tallene alvorligt:
Nye løsninger kan findes i forskningen
- Løsningen på denne udfordring er sandsynligvis ikke så enkel som at nedbringe de klassiske ergonomiske risikofaktorer. Det er min vurdering, at de færreste arbejdspladser umiddelbart kan klare at løse udfordringerne med de mange medarbejdere med smerter. Det kan kræve nye procedurer, værktøjer og uddannede støttefunktioner, som fx ledere eller konsulenter, som kan tage hånd om disse medarbejdere og sikre en afpasset tilrettelæggelse af arbejdet i forhold til deres fysiske formåen. Håndtering af arbejdet i forhold til smerter er nemlig ikke noget, arbejdspladserne er vant til at håndtere eller har færdigsyede løsninger på, siger Andreas Holtermann.