

Temamøde om det biologiske arbejdsmiljø
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 05-09-2023
Hvad betyder det for medarbejdernes helbred at blive udsat for svampe og bakterier i arbejdsmiljøet? Og hvordan kan arbejdspladsen øge sikkerheden?
På dette temamøde vil forskere fra NFA og det norske arbejdsmiljøinstitut, STAMI, give et indblik i centrale resultater fra forskningsprojekter, som vedrører udsættelse for mikroorganismer (svampe og bakterier) gennem arbejdsmiljøet.
Oplæggene vil handle om arbejdsmiljøerne på rensningsanlæg, affaldsmodtage- og forbehandlingsanlæg, i renovationsbranchen samt på plejehjem.
Målgruppen er fagfolk og andre, der har interesse for det biologiske arbejdsmiljø og indeklima, men alle er velkomne!
Program for temamødet
10:30 Professor Ulla Vogel (NFA) byder velkommen.
10:35 Seniorforsker Anne Mette Madsen (NFA) vil fortælle om, hvorfor vi har fokus på mikrobiologisk eksponering i arbejdsmiljøet – helbredseffekter og risikovurdering af eksponering med eksempler fra bl.a. affaldsmodtage- og forbehandlingsanlæg samt rensningsanlæg.
10:55 Videnskabelig assistent Victor Carp Kofoed (NFA) vil fortælle om eksponering for antibiotikaresistente mikroorganismer i forskellige arbejdsmiljøer.
11:05 Seniorforsker Anne Mette Madsen (NFA) vil fortælle om medarbejdernes eksponering for mikroorganismer og endotoksin på plejehjem og faktorer, der har betydning for eksponeringsniveauet.
11:15 Post Doc Elke Eriksen (STAMI) vil fortælle om eksponering og helbred på norske affaldssorteringsanlæg, der sorterer affald automatisk vs manuelt (via Skype).
11:30 Videnskabelig assistent Mohammad Seeiar Delsuz (NFA) vil fortælle om akkumulering og transport af mikroorganismer i arbejdstøjet – med skraldemænd som eksempel.
11:40-12:00 Diskussion.
Tid, sted og tilmelding
Temamødet afholdes onsdag den 11. oktober 2023 fra kl. 10:30 til kl. 12:00. Du kan enten deltage online eller ved at mødt op i auditoriet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø. Se hvordan du tilmelder dig herunder.
Deltager på NFA
Send en mail med navn og eventuelt organisation/arbejdsplads til arrangement@nfa.dk, og du er tilmeldt. Frist for at tilmelde sig til at møde op på NFA er fredag den 6. oktober inden 12.00.
Deltager online
Brug Skype Web App
Deltag via telefon +45 7231 0150 (Dial in). Ved deltagelse via telefon - husk at slå mikrofonen fra (*6 på tastaturet).
Møde-id: 990263472
Har du ikke adgang til Skype for Business?
Du kan deltage med Pexip via internetbrowser, app eller videokonferenceudstyr, selvom du ikke har adgang til Skype for Business.
Sådan gør du:
- Internetbrowser: Gå til https://meetme.statens-it.dk/webapp/#/?conference=Skype, udfyld dit navn, klik på 'Tilslut' og indtast møde-ID
- App: Deltag med app’en Pexip Infinity Connect via [møde-ID]@meetme.statens-it.dk
- Videomødeudstyr: Invitér skype@meetme.statens-it.dk på videomødeudstyret i lokalet og indtast derefter [møde-ID]#