

Gå-hjem-møde: Ulykkesforebyggelse i en systemisk tankegang
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 23-04-2025
De nationale målsætninger for arbejdsmiljø i Danmark understreger, at det er ekstremt vigtigt at reducere antallet af arbejdsulykker og styrke sikkerhedskulturen på arbejdspladser. Det er en dagsorden, som vi på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gerne vil understøtte på de bedst tænkelige måder.
I forbindelse med opstarten af vores interventionsprojekt om forebyggelse af arbejdsulykker i transport, bygge- og anlæg og psykiatri inviterede NFA til gå-hjem-møde den 6. maj om systemiske tilgange til ulykkesforebyggelse Accimapping og Preventimapping – den tilgang som projektet anvender til forebyggelse af arbejdsulykker.
Ved gå-hjem-mødet holdt professor Paul Salmon - en internationalt førende forsker fra University of the Sunshine Coast, UniSC i Australien - oplæg om hans erfaringer med tilgangen inden for systemisk ulykkesforebyggelse i Australien.
Derudover præsenterede Jeppe Z. N. Ajslev og Sisse Grøn, begge seniorforskere på NFA, et nyt projekt, der anvender Accimapping og Preventimapping til en intervention på en række danske virksomheder, der også præsenterede deres erfaringer med ulykkesforebyggelse og motivation for at deltage i forskningsinterventionen på gå-hjem-mødet.
Hele pointen med projektet er at undersøge, om Acci- og Preventimapping kan være en dybdegående men stadig praktisk anvendelig tilgang til bedre systematisk forebyggelse af arbejdsulykker med inddragelse af alle organisatoriske (og potentielt samfundsmæssige lag).
Derfor var alle med interesse i forebyggelse af arbejdsulykker også velkomne til at deltage.
Program
12:30-13:00 Ankomst, netværk og small-talk.
13:00-13:30 Velkomst og præsentation af APIFA-projektet (seniorforsker Jeppe Z. N. Ajslev og seniorforsker Sisse Grøn, NFA).
13:30-14:15 Systemisk ulykkesforebyggelse og erfaringer med Acci- og Preventimapping fra Down Under – (Professor Paul Salmon, University of the Sunshine Coast, UniSC, Australien).
14:15-14:30 Pause - Kaffe og kage.
14:30-15:00 Virksomhedernes forebyggelse af arbejdsulykker, motivation og forhåbninger til projektet.(seniorforsker Jeppe Z. N. Ajslev og seniorforsker Sisse Grøn, NFA)
15:00-15:30 Afrunding og ’take aways’.
Praktisk info
Gå-hjem-mødet blev afholdt den 6. maj 2025 på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.