Spring over hovedmenu
Flymotor på fly, der holder i en dansk lufthavn.

Kom til temadag om ultrafine partikler på NFA

12-11-2025

Den 12. november inviterer Sundhedsstyrelsen og NFA til temadag om ultrafine partikler. Temamødet er til dig, der arbejder med eller interesserer dig for miljø og sundhed.

Hvad kan det gøre ved helbredet at blive udsat for ultrafine partikler på arbejdspladsen? Og hvad er de bedste værktøjer til at forebygge, at man indånder dem?

Dét og meget mere får du svar på, når Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Sundhedsstyrelsen den 12. november afholder temadag om miljø og sundhed med fokus på ultrafine partikler.

Temadagen er tiltænkt forskere, administratorer og sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med miljø og sundhed. Men alle interesserede er velkomne til at deltage.

Programmet starter kl. 9.15 og slutter kl. 16.00.


Program

  • Mekanismer for langtidseffekter af ultrafine partikler v. professor Ulla Vogel, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • Mekanismer for korttidseffekter af ultrafine partikler v. professor Peter Møller, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Erfaringer med modellering af ultrafine partikler v. professor Matthias Ketzel, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
  • Korttidseffekter af ultrafine partikler, v. professor Zorana Andersen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Ultrafine partikler og risiko for hjertekar-sygdom og diabetes, v. seniorforsker Aslak Harbo Poulsen, Kræftens Bekæmpelse
  • Måling og modellering af ultrafine partikler omkring Københavns Lufthavn, v. seniorforsker Thomas Ellermann, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
  • Helbredseffekter af ultrafine partikler fra lufthavne, v. professor Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Virkemidler til begrænsning af eksponering for ultrafine partikler i lufthavne v. sektionsleder Steen Solvang Jensen, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

 

Tilmelding

Tilmeld dig via mail til FOPSSST@sst.dk

Husk at oplyse navn, arbejdssted og mail, samt om du deltager online eller fysisk på NFA.

Frist for tilmelding er den 29. oktober 2025.

Praktisk info

Temamødet afholdes den 12. november 2025 kl. 9.15-16.00.

Du kan både deltage fysisk og online.

Vælger du at deltage fysisk, foregår temadagen i auditoriet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.