Temamøde om simple og billige metoder til indsamling af prøver til måling af det kemiske arbejdsmiljø – fordele og ulemper
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 10-03-2026
NFA anvender og tester nye simple og billigere metoder til at måle eksponeringer i arbejdsmiljøet. Men hvor pålidelige er disse målinger?
På dette temamøde viser forskere fra NFA eksempler på målinger af eksponering for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet med henholdsvis billige sensorer, konventionelle instrumenter, silikonearmbånd og aftørringsprøver og gennemgår fordele og ulemper ved at bruge de billigere metoder.
Forskerne kommer også med anbefalinger til, hvornår arbejdspladser med fordel kan bruge de alternative metoder til at måle kemiske stoffer i arbejdsmiljøet og i deres systematiske arbejdsmiljøarbejde.
Program
10.30 Professor Ulla Vogel fra NFA byder velkommen
10.35 Billige sensorer til måling af partikler og støv i luften (præsentation på engelsk)
Præsentation af NFA’s erfaringer med at anvende billige partikelsensorer til at overvåge erhvervsmæssig eksponering for partikler og støv i luften i forskellige brancher, herunder i byggeri, ved genanvendelse af plast og i fremstillingsindustrien.
Seniorforsker Ana Sofia Fonseca, NFA.
10.50 Silikonearmbånd og aftørringsprøver til måling af personlig eksponering for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet (præsentation på engelsk)
Præsentation af to enkle og praktiske metoder til at måle den personlige kemiske eksponering på arbejdspladsen. Silikonearmbånd opsamler stoffer fra omgivelserne, f.eks. luften, over tid, mens aftørringsprøver anvendes til at måle forurening på hænder og overflader. Seniorforsker Stephanie Hammel, NFA.
11.05 Målinger af CO2 i indeklimaet – hvornår er det tid at lufte ud?
Luftvejsinfektioner er den væsentligste årsag til sygefravær. Smitte sker primært via udåndingsluften, og fordi CO₂ udskilles samtidig, kan CO₂-niveauet bruges som indikator for smitterisiko i indeklimaet. Seniorforsker Lars Andrup, NFA
11.15 Billige sensorer og samspil med NFA’s ’Safety Observer’ app.
NFA’s gratis app ’Safety Observer’ indeholder flere skabeloner til systematiske sikkerhedsrunderinger af det kemiske arbejdsmiljø (fx om faremærket kemi, krom-6, asbest og støv), som brugerne kan tilpasse til deres virksomheder.
Seniorforsker Pete Kines, NFA.
11.30-12.00: Spørgsmål og kommentarer
Professor Ulla Vogel og specialkonsulent Marie Svensmark Krag, begge NFA.
Tilmelding
Du kan vælge at deltage fysisk eller online, og du tilmelder dig via dette link.
Praktisk info
Temamødet bliver afholdt tirsdag den 10. marts 2026 kl. 10:30-12:00 på Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.
Det er gratis at deltage.
Har du spørgsmål vedrørende programmet, så kontakt professor Ulla Vogel, NFA på ubv@nfa.dk
Har du spørgsmål vedrørende teknikken, så kontakt kommunikationsmedarbejder Alvilde Suneson Aaboer på aaa@nfa.dk