Spring over hovedmenu

Et selvværd baseret på præstationer på jobbet hænger sammen med at give sig mindre tid til restitution

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 07-03-2012

Vidensarbejdere, som oplyser, at de har et selvværd, som er afhængigt af gode præstationer på jobbet, oplyser samtidigt, at de oftere arbejder om aftenen, i weekender og ferier for at overholde deadlines – og at de går på arbejde, selvom de føler sig syge. Det giver dem mindre tid til at restituere. Det viser resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt 392 vidensarbejdere. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Scandinavian Journal of Psychology.

Arbejdsbetinget præstationsbaseret selvværd og adfærd på jobbet 

Vidensarbejdere styrer ofte i høj grad selv deres arbejde og planlægger selv deres arbejdstid. Forskerne har en teori om, at personer, som er afhængige af præstationer på arbejdet for at opretholde et højt selvværd, har vanskeligt ved at finde en sund balance mellem ydre krav og indre behov. I dette studie ville forskerne undersøge, hvordan et selvværd, der er baseret på præstationer på jobbet, hænger sammen med indsatsen på arbejdet og helbredsadfærd blandt vidensarbejdere. 

Hvad er præstationsbaseret selvværd?

Præstationsbaseret selvværd kan defineres som …”et mønster af tæt forbundne tanker, følelser og motiver, som medfører en adfærd og stræben mod bestemte mål for at opretholde eller højne ens selvværd’.

Hvordan måles deltagernes arbejdsbetingede præstationsbaserede selvværd?

Deltagernes arbejdsbetingede præstationsbaserede selvværd blev målt ved hjælp af fire spørgsmål om, hvordan deres selvværd afhænger af at opnå positive resultater på arbejdet. 

Arbejdsbetinget, præstationsbaseret selvværd er mest tydeligt hos kvinder

Forskerne analyserede 392 vidensarbejderes (226 kvinder og 166 mænd) svar om præstationsbaseret selvværd, adfærd på jobbet (dvs. hvor og hvor meget, de arbejder) og helbred (fx motions-, ryge- og søvnvaner). Sammenhængen mellem arbejdsbetinget præstationsbaseret selvværd og adfærd på jobbet var ved flere tilfælde statistisk signifikant. Denne sammenhæng var mere tydelig blandt kvinder end mænd.

Ti faktorer hos de kvindelig vidensarbejdere

Kvindernes svar om arbejdsbetinget præstationsbaseret selvværd hang statistisk signifikant sammen med ti ud af 17 målte faktorer om adfærd på jobbet og helbred. De ti faktorer er følgende:

  1. Arbejde hos kunder.
  2. Arbejde på rejser.
  3. Tjekke e-mail hjemmefra.
  4. Arbejde om aftenen for at overholde deadlines.
  5. Droppe ferier for at overholde deadlines.
  6. Undlade at holde frokostpause for at overholde deadlines.
  7. Bruge flextid frem for at sygemelde sig.
  8. Gå på arbejde, selvom man føler sig syg.
  9. Involvere sig i færre konflikter på arbejdet.
  10. Indtage beroligende midler én til flere gange om måneden.

Tre faktorer hos de mandlige vidensarbejdere

Mændenes svar om et resultatbaseret selvværd baseret på præstationer på jobbet hang statistisk
signifikant sammen med tre ud af 17 målte faktorer om adfærd. De tre faktorer er følgende:

  1. Arbejde mindre hjemme (og mere på arbejdet).
  2. Droppe ferier for at overholde deadlines.
  3. Gå på arbejde, selvom man føler sig syg. 

Ingen sammenhæng med motions- og rygevaner

Der var ingen sammenhæng mellem et højt præstationsbaseret selvværd og motions- og rygevaner.

Mindre tid til restitution

Forskerne kan ikke konkludere, om de forskellige resultater for de to køn, er afhængige af studiets design, eller om der er tale om en egentlig forskel mellem de to køn. De kan dog sige, at personer, som selv mener, at de har ’et højt arbejdsbetinget præstationsbaseret selvværd’ ser ud til at have en arbejdsadfærd og at træffe valg, som giver dem mindre tid til restitution fra arbejdet. Det ser også ud som om, at de er mere tilbøjelige til at arbejde, når de føler sig syge.

Læs artiklen

Persson R, Albertsen K, Garde AH and Rugulies R (2011): The relationship between performance-based self-esteem and self-reported work and health behaviors among Danish knowledge workers. Scandinavian Journal of Psychology. DOI: 10.11111/j.1467-9450.2011.00906.x

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Roger Persson, NFA.