Indflydelse på egen arbejdstid er godt for søvn og helbred hos skiftearbejdere

Indflydelse på egen arbejdstid har vist positive effekter

Skiftearbejde er nødvendigt mange steder blandt andet i sundhedssektoren, hvor der skal være en bemanding dag, aften og nat. Det er derfor afgørende at få viden om, hvordan man nedbringer de potentielt negative effekter af skiftearbejdet. Medarbejdernes mulighed for at få indflydelse på egen arbejdstid er i tidligere forskning set som en vej til bl.a. en bedre balance mellem arbejde og privatliv, færre helbredsklager og mindre sygefravær. Formålet med dette studie var at undersøge, hvad det betyder for søvn og helbred at få indflydelse på egen arbejdstid ved at indføre prioriteret arbejdstid, samt hvad mekanismer kan være.

Prioriteret arbejdstid – hvad er det?

Prioriteret arbejdstid betyder, at medarbejderne løbende kan komme med ønsker til deres arbejdstider via et computerprogram. Medarbejdere har mulighed for at angive hvilke dage, de ønsker og ikke ønsker at arbejde, samt hvornår på døgnet arbejdet skal ligge.

Spørgeskemaer om søvn og helbred og oplysninger om arbejdstid

28 arbejdspladser meldte sig til enten at indføre prioriteret arbejdstid eller være referencegruppe. Medarbejdere besvarede et spørgeskema om søvn og helbred. Helbred var delt op i fysiske symptomer fx hovedpine og hjertebanken og mentalt velbefindende fx svært ved at slappe af og at være irritabel. Forskerne indhentede også oplysninger om medarbejdernes konkrete arbejdstid i fire uger før og efter interventionen. I alt besvarede 840 medarbejdere spørgeskemaet ved undersøgelsens start i 2008/09 og 791 ved follow-up tolv måneder senere.

Tre typer af intervention på 14 arbejdspladser

Virksomhederne skulle selv planlægge, gennemføre og finansiere interventionerne. Der var små forskelle i de interventioner, som blev gennemført, og derfor blev der lavet tre undergrupper af interventioner. Intervention A og B blev gennemført i sundheds- og plejesektoren på arbejdspladser med behov for døgnbemanding. Intervention C blev gennemført i et call-center med behov for dag- og aftenarbejde syv dage om ugen.

• Intervention A: Medarbejderne havde mulighed for at angive ønsker til komme- og gåtider med 15 minutters intervaller samt til vagtlængde.
• Intervention B: Medarbejderne havde mulighed for at vælge mellem et antal fastlagte vagter.
• Intervention C: Medarbejderne havde mulighed for at vælge mellem et antal fastlagte vagter, og der blev introduceret en ”buffer”, sådan, at hvis man ønskede at møde kl. 9.00 kunne man blive tildelt en vagt, der startede mellem 8.15 og 9.45.
• Referencegruppe: Denne gruppe bestod af arbejdspladser i sundheds- og plejesektoren, hvor arbejdstiden blev tilrettelagt, som den plejede.
  
  

Positive resultater af prioriteret arbejdstid

Medarbejderne i alle tre interventionsgrupper oplevede at få større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres egen arbejdstid. Og der blev ikke registreret skadelige effekter på hverken restitution eller helbred i nogen af grupperne.

• Intervention A: Sandsynligheden for at have korte (mindre end 4 timer) eller lange (9 timer eller mere) vagter blev forøget, og medarbejderne blev mere tilfredse med deres arbejdstider og havde mindre behov for restitution efter en arbejdsdag.
• Intervention B: Medarbejderne rapporterede om bedre søvn, mindre behov for restitution efter en arbejdsdag, færre fysiske symptomer og bedre mentalt velbefindende efter interventionen.
• Intervention C: Medarbejderne blev mindre tilfredse med deres arbejdstider, og overvejede i højere grad at skifte job på grund af deres arbejdstider. Der var ingen effekt på restitution eller helbred.

Resultaterne afhang hverken af køn, alder, familiemønster, grad af beskæftigelse eller tidligere arbejdstid (fx dag, aften eller nat). Så alle medarbejdere havde samme fordele af interventionen.

Konklusioner

• Prioriteret arbejdstid medførte samlet set, at medarbejderne i sundheds- og plejesektoren oplevede større indflydelse på og øget tilfredshed med deres arbejdstider. Samtidigt rapporterede de om bedre søvn, mindre behov for restitution efter en arbejdsdag, færre fysiske symptomer og bedre mentalt velbefindende.
• På call-centeret oplevede medarbejderne også at få større indflydelse. Dog blev de mindre tilfredse med deres arbejdstid, og der var ingen effekter på søvn og helbred. Det kan til dels skyldes forskelle i måden som prioriteret arbejdstid blev implementeret på i call-centeret og i sundheds- og plejesektoren.

Læs den videnskabelige artikel

Garde AH, Albertsen K, Nabe-Nielsen K, Carneiro IG, Skotte J, Hansen SM, Lund H, Hvid H, Hansen ÅM. Implementation of self-rostering (the PRIO-project): effects on working hours, recovery, and health. Scand J Work Environ Health – online first. doi:10.5271/sjweh.3306

Læs om projektet bag resultaterne

Prioriteret arbejdstid - Større indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid i job med skiftearbejde.

Yderligere oplysninger