Ledere og administrative medarbejdere i ældreplejen oplever et bedre arbejdsmiljø end SOSU-medarbejdere

Ti undersøgte områder af arbejdsmiljøet

For de fleste af de otte stillingsgrupper har der samtidigt fundet både positive og negative udviklingstendenser sted inden for de ti forskellige områder af arbejdsmiljøet, der er blevet belyst i rapporten. De ti områder er de følgende:

1. Fysisk arbejdsmiljø
2. Smerter i bevægeapparatet
3. Krav i arbejdet
4. Ressourcer i arbejdet
5. Positive tilstande i arbejdet
6. Helbred og trivsel
7. Plejekvalitet
8. Oplevelser af krænkende adfærd
9. Sygefravær
10. Forventninger om arbejdsophør
    
    

Ledere og administration oplever bedre arbejdsmiljø end andre

Overordnet set indikerer resultaterne, at der til en vis grad har fundet en polarisering sted mellem stillingsgrupperne. Det vil sige, at der specielt for ledere og administrative medarbejdere ses en række positive udviklingsmønstre, mens der for stillingsgrupper med direkte plejekontakt ses et mere negativt udviklingsmønster. Dette gælder dog ikke det fysiske arbejdsmiljø, som generelt set er blevet forbedret, hvorimod medarbejdernes oplevelse af deres helbred og velbefindende generelt set er blevet forværret.

Otte stillingsgrupper i undersøgelsen

De otte stillingsgrupper i undersøgelsen er:

1. Social- og sundhedsassistenter (SOSU-assistenter) 
2. Social- og sundhedshjælpere (SOSU-hjælpere) 
3. Sygeplejersker
4. Andet plejepersonale (hjemmehjælpere, plejehjemsassistenter, sygehjælpere, ikke-uddannede plejemedarbejdere)
5. Servicepersonale
6. Personale indenfor aktivitet og terapi
7. Administrative medarbejdere
8. Ledere
   
   

Ti områder af arbejdsmiljøet undersøgt i otte stillingsgrupper 

Overordnet set har forskerne analyseret udviklingen i otte stillingsgrupper indenfor ti udvalgte områder af arbejdsmiljøet. Resultaterne for de ti områder er:

Det fysiske arbejdsmiljø 

Det fysiske arbejdsmiljø blev kun undersøgt for de fem stillingsgrupper med direkte plejekontakt.

• Fire af de fem stillingsgrupper, dvs. ’SOSU-assistenter’, ’SOSU-hjælpere’, ’andet plejepersonale’ samt ’personale indenfor aktivitet og terapi’ oplevede forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø.
• Den femte stillingsgruppe – ’sygeplejersker’ – oplevede derimod ingen ændringer i det fysiske arbejdsmiljø mellem 2005 og 2008.
  
  

Smerter i bevægeapparatet

• Forekomsten af smerter inden for de otte stillingsgrupper har kun ændret sig lidt i perioden, men der er en stor grad af variation mellem de otte stillingsgrupper.
• Andelen af medarbejdere, som angiver at have langvarige smerter i bevægeapparatet, er højst i stillingsgruppen ’andet plejepersonale’ og lavest i stillingsgrupperne ’personale indenfor aktivitet og terapi’ og ’ledere’.
  
  

Psykosociale krav i arbejdet

Der er en stor variation mellem medarbejdernes oplevelse af psykosociale krav i arbejdet i de forskellige stillingsgrupper.

• ’Sygeplejersker’ oplever de højeste psykosociale krav i arbejdet.
• ’Administrative medarbejdere’ og ’servicepersonale’ oplever de mindste psykosociale krav i arbejdet. 

Psykosociale ressourcer i arbejdet
Der er en stor variation i oplevelsen af ressourcer i arbejdet mellem de otte stillingsgrupper.

• ’Ledere’ oplever de fleste ressourcer i arbejdet, mens ’andet plejepersonale’ og ’SOSU-hjælpere’ oplever færrest ressourcer i arbejdet.
• Der er sket en stor stigning i oplevelsen af ressourcer i arbejdet blandt lederne mellem 2006 og 2008, mens de øvrige stillingsgrupper har været relativt stabile gennem hele undersøgelsesperioden.
  
  

Positive tilstande i arbejdet

• Der kun er en lille variation i medarbejdernes oplevelse af positive tilstande i arbejdet (en kombination af dimensioner som måler ’mening i arbejdet’ og ’involvering i arbejdspladsen’) i de otte stillingsgrupper - dog med undtagelse af ’ledere’, som adskiller sig fra de øvrige grupper ved at have en markant højere oplevelse af positive tilstand på alle tre undersøgelsestidspunkter.
  
  

Helbred og velbefindende

• Der er inden for samtlige otte stillingsgrupper sket et fald i medarbejdernes oplevelse af helbred og velbefindende.
• Gennem hele perioden oplevede ’ledere’ at have det bedste helbred og velbefindende, mens ’SOSU-hjælpere’ oplevede at have det dårligste helbred og velbefindende.
  
  

Kvaliteten i plejen 

Kvaliteten i plejen blev kun undersøgt for fem stillingsgrupper med direkte plejekontakt, dvs. at ’ledere’, ’administrative medarbejdere’ og ’servicepersonale’ ikke er med

• Der er en relativ stor variation i medarbejdernes vurdering af kvaliteten i den pleje, som de yder. Desuden er forskellen imellem de fem undersøgte stillingsgrupper blevet større i løbet af undersøgelsesperioden.
• Medarbejderne i stillingsgruppen ’personale indenfor aktivitet og terapi’ angiver gennem hele perioden at have været mest tilfredse med kvaliteten af den leverede pleje, mens medarbejderne i stillingsgrupperne ’sygeplejersker’ og ’SOSU-hjælpere’ angiver at have været mindst tilfredse.
  
  

Krænkende adfærd – trusler, vold, mobning og/eller sexchikane

• Andelen af medarbejdere i de otte stillingsgrupper, som har oplevet krænkende adfærd, har varieret mellem 1 og 9-10 procent i undersøgelsesperioden.
• Gennem hele perioden er oplevelsen af krænkende adfærd størst blandt ’SOSU-assistenter’, ’andet plejepersonale’ og ’SOSU-hjælpere’ og lavest i de stillingsgrupper, som ikke har direkte plejekontakt i deres daglige arbejde.
  
  

Selvrapporteret sygefravær

• Der har været store forskelle i sygefraværet for de otte stillingsgrupper gennem hele perioden.
• Der tegner sig en klar tendens til, at både det generelle og det langvarige sygefravær er størst i de stillingsgrupper, hvor medarbejderne er i direkte plejekontakt med borgerne, mens det er lavest i stillingsgrupperne ’ledere’ og ’administrative medarbejdere’.
• Der ikke er indtruffet en nævneværdig ændring i sygefraværet i løbet af undersøgelsesperioden.
  
  

Forventninger om arbejdsophør

• Der er meget store forskelle i, hvor stor en andel af medarbejderne i de otte stillingsgrupper, som forventer at forlade deres arbejdsplads inden for fem år.
• Gennem hele perioden er den største andel, som forventer at forlade deres arbejdsplads indenfor fem år, i stillingsgruppen ’andet plejepersonale’, mens den laveste andel findes i stillingsgruppen ’SOSU-hjælpere’. 

Download SOSU-rapport nr. 22

Bern SH, Clausen T, Carneiro IG, Borg V og Aust B. Ændringer i arbejdsmiljø, helbred og trivsel for otte stillingsgrupper i ældreplejen fra 2005 til 2008. SOSU-rapport nr. 22. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2012.

To andre SOSU-rapporter om undersøgelsen 2005-2008

To andre SOSO-rapporter - ud over SOSU-rapport nr. 22 - afrapporterer resultater fra alle tre runder af spørgeskemaundersøgelsen 'Arbejde i ældreplejen', som blev gennemført mellem 2005 og 2008:

SOSU-rapport nr. 21
Clausen T, Bern SH, Carneiro IG, Sejbæk CS, Borg V og Aust B. Arbejdsmiljø, helbred og trivsel i ældreplejen i ni danske kommuner fra 2005 til 2008. SOSU-rapport nr. 21. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2012.
SOSU-rapport nr. 20 
Sejbæk CS, Clausen T, Carneiro IC, Borg V og Aust B: Ændringer i det psykosociale og  fysiske arbejdsmiljø i ældreplejen 2005-2008. SOSU-rapport nr. 20. Det Nationale  Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2010.

Læs mere om arbejdsmiljøet i ældreplejen

Find en oversigt over de tidligere SOSU-rapporter, bøger og faktaark om arbejdsmiljøet i ældreplejen og blandt nyuddannede SOSU-medarbejdere.

Yderligere oplysninger