Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 14-08-2012
Mobning på arbejdspladsen øger risikoen for depression blandt kvindelige SOSU’er
Mobning på arbejdspladsen øger risikoen for svær depression blandt kvindelige social- og sundhedshjælpere og -assistenter (SOSU’er) i ældreplejen. Omvendt øger svær depression ikke risikoen for, at kvindelige SOSU’er blev udsat for mobning. Det viser resultaterne fra et forløbsstudie blandt 5.701 kvindelige medarbejdere i den danske ældrepleje. Resultaterne er offentliggjort i ’Scandinavian Journal of Work, Environment & Health’.
Mobning og depression kan hænge sammen
Udviklingen af svær depression (Major Depression Episode, MDE) kan muligvis forårsages af at blive udsat for mobning på arbejdet. Det argumenterer Brown & Harris for i deres klassiske værk, “Social origins of depression”, hvor de skriver, at en hovedårsag til MDE er, “at det er vanskeligt at tænke gode tanker om sig selv”. Dette kan opstå i forbindelse med, at man bliver udsat for ydmygende oplevelser som fx at være offer for mobning. Formålet med dette studie blandt kvindelige SOSU’er i ældreplejen var at analysere, om udsættelse for mobning på arbejdspladsen øgede risikoen for at få en svær depression.
Definition af mobning
For at kunne måle omfanget af mobning, fik deltagerne i studiet denne definition på mobning: “Mobning finder sted, når en person gentagne gange og over en længere tid bliver udsat for ubehagelige eller negative handlinger på sit arbejde. For at kunne sige, at noget er mobning må den, der bliver mobbet føle, at det er svært at forsvare sig.”
Studie baseret på spørgeskemaer
5.701 kvindelige medarbejdere i den danske ældrepleje besvarede spørgeskemaet ’the Major Depression Inventory’ i 2004–2005 og igen i 2006–2007. Dette spørgeskema er velegnet til bl.a. at måle svær depression. Forskerne bag studiet undersøgte, om forekomsten af mobning ved undersøgelsens start forøgede risikoen for at deltagerne havde udviklet en svær depression ved den opfølgende undersøgelse. SOSU'er, som havde haft en depression i 2004/5 var ikke med i analyserne.
Resultater: Forløbsstudie fra 2004/5-2006/7
- 1,5 % af de SOSU’er, som ikke oplevede mobning ved undersøgelsens start, havde en depression ved den opfølgende undersøgelse.
- 3,4 % af de SOSU’er, som af og til oplevede mobning ved undersøgelsens start, havde en depression ved den opfølgende undersøgelse.
- 11,3 % af de SOSU’er, som hyppigt oplevede mobning ved undersøgelsens start, havde en depression ved den opfølgende undersøgelse.
- Sammenlignet med SOSU’er, som ikke blev mobbet, viste analyserne, at risikoen for depression var dobbelt så høj blandt SOSU’er, som af og til blev mobbet og otte gange højere blandt SOSU’er, som hyppigt blev mobbet. Analyserne var kontrolleret for alder, samlivsstatus, stillingsgruppe, ansættelseslængde og længde af opfølgning.
Reciprokke effekter
Forskerne analyserede også de reciprokke effekter, dvs. om en depression ved undersøgelsens start forøgede risikoen for at blive mobbet ved den opfølgende undersøgelse. Men der var ingen sammenhæng. Medarbejdere med en depression i 2004/5 havde ikke en højere risiko for at blive mobbet i 2006/7 end medarbejdere uden depression.
Satspuljeprogrammet SOSU er baggrunden for resultaterne
SOSU: Fastholdelse og rekruttering af SOcial- og SUndhedshjælpere og -assistenter.
Læs den videnskabelige artikel
Yderligere oplysninger
