Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 14-03-2013
Udluftning mindsker sandsynligvis risikoen for inflammation i luftvejene
Når vi lufter ud, falder koncentrationen af bakterier i huset, men koncentrationen af mikrosvampe stiger – dog ikke om vinteren. Det mindsker sandsynligvis risikoen for, at vi får inflammation i luftvejene. Det fremgår af resultaterne fra et ph.d.-studie om mikroorganismer i boliger, som ph.d. Mika Frankel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø forsvarede for nylig. Studiet indgår i et større studie af indeklima og sundhed i boliger, CISBO.
Forskelle i metoder og årstid gør det vanskeligt at sammenfatte viden
Mikroorganismer er stærkt inflammogene - dvs. at de kan forårsage betændelse og betændelseslignende tilstande i kroppen. I indeklimaet er mikroorganismer mistænkt for at give hovedpine, allergi samt luftvejssygdomme som astma, bronkitis og infektioner i luftvejene. Det viser resultaterne fra flere forskellige undersøgelser. Men det er vanskeligt at konkludere noget entydigt på tværs af undersøgelserne, fordi man ikke kan sammenligne resultaterne direkte. Årsagen er primært, at
- der er anvendt forskellige metoder til at indsamle data til undersøgelserne
- der ikke er taget hensyn til, om faktorer som årstid, temperatur, luftfugtighed og luftskifte har betydning for, hvilke koncentrationer af mikroorganismer man måler i indeklimaet.
Støv og årstidsvariationer undersøgt
Formålet med Mika Frankels ph.d.-studie var blandt andet at undersøge,
- om koncentrationen af mikroorganismer i støv fra overflader i boliger hænger sammen med koncentrationen af miroorganismerne i indeluften
- hvilke af følgende faktorer der har indflydelse på, i hvor høj grad vi bliver udsat for bestemte udvalgte luftbårne mikroorganismer i indeklimaet: årstid, temperatur, luftfugtighed og luftskifte.
Støvprøver indsamlet året rundt
Data blev indsamlet i og udenfor fem danske boliger, som ikke var angrebet af svamp. Mika Frankel har sammenlignet fem forskellige metoder til at indsamle mikroorganismer fra luften og fra overflader i boligerne. Prøverne blev indsamlet gennem hele året og dækker alle fire årstider. Prøverne blev analyseret for koncentrationen af følgende mikroorganismer og mikrobielle komponenter:
- Bakterier og aktinomyceter (en speciel gruppe bakterier med svampelignende egenskaber).
- Endotoksin (giftstof fra visse bakterier).
- Dyrkbare mikrosvampe, fx Penicillium- og Aspergillus-arter.
- N-acetyl-β-D-glucosaminidase (NAGase, som er et enzym fra svampe).
Derudover blev støvets evne til at forårsage inflammation undersøgt.
Koncentrationen af mikroorganismer varierer i løbet af året
Resultaterne viser blandt andet, at koncentrationerne af mikrosvampe, bakterier og aktinomyceter samt NAGase i boliger varierer signifikant i løbet af året. Årstiden har derfor betydning for, hvor høj en koncentration af mikroorganismer, man måler, og hvilke mikroorganismer, der henholdsvis findes udendørs og i boligen. Koncentrationen af
- svampe var højest om sommeren og lavest om vinteren
- bakterier var højest om foråret og lavest om sommeren
- svampe var som regel højere udendørs end i boligen, mens det omvendte var tilfældet for bakterier og endotoksiner.
Udluftning ser ud til at mindske risiko for inflammation på grund af bakterier
Resultaterne antyder, at svampe i indeluften primært kommer udefra - bortset fra om vinteren - mens bakterier opstår fra kilder i boligen, fx beboerne og beboernes aktiviteter. Når vi lufter ud, får vi derfor mikrosvampe ind i huset og fjerner bakterier fra huset. En analyse på humane celler viste, at indeluften ikke så let forårsager inflammation, når koncentrationen af bakterier i indeluften er lav. Mikrosvampe er også inflammogene, men koncentrationen af mikrosvampe i de fem boliger var så lav både før og efter udluftning, at de ikke forårsagede inflammation.
Koncentrationer på overflader og i luften hænger sammen
Der var god sammenhæng mellem antallet af mikrosvampe i støvet på indendørs overflader og antallet af mikrosvampe i luften. Så indeholder støvet i vindueskarmen mange mikrosvampe, er der også mange mikrosvampe i luften. Mængden af støv i luften afspejler desuden koncentrationen af bakterier i indeluften .
Flere resultater fra ph.d.-studiet
Resultaterne fra Mika Frankels ph.d.-studie er offentliggjort følgende steder:
- Frankel M. Exposure to indoor microorganisms and their inflammatory potential as affected by sampling methods, season and aerosolization. PhD thesis, University of Copenhagen, 2013. Afhandlingen udlånes fra Københavns Universitets bibliotek.
-
Frankel M, Timm M, Hansen EW & Madsen AM. Comparison of sampling methods for the assessment of indoor microbial exposure. Indoor Air, 2012;22:405-414.
- Frankel, M., Beko,G., Timm, M., Gustavsen, S., Hansen, E.W. and Madsen, A.M. Seasonal variations of indoor microbial exposures and their relation to temperature, relative humidity, and air exchange rate. Appl.Environ.Microbiol., 2012;78:8289–8297.
Studiet er gennemført som del af et større studie om indeklima og sundhed i boliger (CISBO), der støttes økonomisk af Realdania.
Yderligere oplysninger
Ph.d. Mika Frankel, NFA, eller seniorforsker Anne Mette Madsen, NFA, tlf. 3916 5242, amm@arbejdsmiljoforskning.dk