Ny viden om sammenhængen mellem partikler og risiko for hjertekarsygdom
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 13-01-2014
Mange typer partikler udløser et akutfaserespons i lungerne på mus
Det er velkendt, at nanopartikler udløser længerevarende inflammation, når de kommer ned i lungerne. Danske forskere har undersøgt de helbredsmæssige effekter af en række forskellige nanopartikler i mus og fundet, at indånding af partikler også udløser et kraftigt akutfaserespons i lungerne.
Kroppens reaktion på partikler
Indånding af partikler fra luftforurening, rygning og arbejdsmiljøet giver inflammation og akutfaserespons i lungerne. Det frigiver cytokiner og akutfaseproteiner, som bliver transporteret med blodet rundt i kroppen. Akutfaseproteinerne er fx C-reaktivt protein (CRP) og serumamyloid A (SAA). Akutfaseproteiner hjælper blandt andet immunsystemet med at bekæmpe virus og bakterier og forsøger også at bekæmpe partiklerne. Blodets indhold af CRP og SAA er kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom.
Akutfaserespons i lungerne
Resultaterne viser, at
- Indånding eller lungedeponering af seks forskellige typer af partikler alle udløser både inflammation og akutfaserespons i lungerne på mus
- Der er dosis-respons sammenhæng og en klar tidssammenhæng - de største doser af partikler udløste både den mest kraftige og langvarige inflammation og det mest kraftige og langvarige akutfaserespons
- Der var en stærk korrelation mellem inflammation i lungerne målt som antallet af inflammatoriske celler i lungen (det neutrofile influx) og akutfaserespons hos musene.
En række andre videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at det neutrofile influx korrelerer med det samlede overfladeareal af de partikler, der er deponeret i lungen. Sammenholdt med resultaterne fra denne undersøgelse betyder det, at akutfaseresponset afhænger af det samlede overfladareal af de partikler, der er til stede i lungen.
Resultater giver ny viden om sammenhængen mellem udsættelse for partikler og hjertekarsygdom
”Det er velkendt at akutfaserespons øger risikoen for hjertekarsygdom. Det sker bl.a., fordi akutfaseproteiner gør det sværere for kroppen at udskille kolesterol. I stedet ophober kolesterolet sig i de såkaldte ”skumceller” i væggen i blodårerne. Akutfaseresponset fremmer derved åreforkalkning og øger dermed risikoen for hjertekarsygdomme. Vores undersøgelser viser, at indånding af partikler medfører akutfaserespons, der indirekte bestemmes af det samlede overfladeareal af de indåndede partikler. Nanopartikler har et meget større overfladeareal pr. vægtenhed end større partikler, så indåndingen af nanopartikler vil give et kraftigere akutfaserespons og dermed også øget risiko for hjertekarsygdom i forhold til indånding af samme vægtmængde af større partikler”, fortæller Anne Thoustrup Saber, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Effekten af seks forskellige typer partikler undersøgt
Forskerne undersøgte akutfaseresponset i lungerne hos mus, som fik en af følgende seks typer partikler ned i lungerne:
- Nanomaterialer
- Carbon black-partiklen Printex 90
- Titaniumdioxid-partiklen UV-Titan L181
- Flervæggede kulstofnanorør
- Enkeltvæggede kulstofnanorør
- Partikler fra dieseludstødning
- Luftbårent støv indsamlet på et biobrændselsanlæg.
Læs artiklen
Læs også
Fakta om undersøgelsen
- Resultaterne stammer fra projekterne ’Nanopartikler i farve- og lakindustrien. Eksponering og toksiske egenskaber – NANOKEM’ og ’Nanoteknologiske materialer og produkter i plastindustrien – NANOPLAST’
- Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Københavns Universitet.
- Undersøgelserne er gennemført i Dansk Center for Nanosikkerheds regí
- Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter projekterne økonomisk.
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Anne Thoustrup Saber, NFA, tlf. 3916 5212, ats@arbejdsmiljoforskning.dk og professor Ulla Vogel, NFA, tlf. 3916 5227, ubv@arbejdsmiljoforskning.dk