Nye redskaber til diagnosticering af kontakteksem finder flere allergier
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø - 21-03-2014
Læger vil lettere kunne diagnosticere kontaktallergier forårsaget af kontaktallergener, som ikke optræder på den europæiske standardserie ved systematisk at kortlægge, hvilke stoffer eksempatienter har været udsat for i arbejdsmiljøet. Det viser resultater af en undersøgelse af 228 patienter med erhvervsbetinget kontakteksem.
Ufuldstændige oplysninger
Arbejdsskadestyrelsen har de seneste tre år fået ca. 2600 anmeldelser af erhvervsbetingede hudsygdomme pr. år. Tallet har været stigende siden 2008. For at lægerne kan stille en diagnose på erhvervsbetinget kontakteksem, er det afgørende, at der findes oplysninger om forekomst af kontaktallergener og såkaldte irritanter på arbejdspladserne. Men sikkerhedsdatablade og lister over ingredienser for de produkter, der anvendes på arbejdspladserne, kan være ufuldstændige.
Dyrt for både samfundet og den enkelte
Erhvervsmæssig håndeksem rammer ofte unge under 35 år, og kvinder får det dobbelt så ofte som mænd. Håndeksem er ofte kronisk, og sygdommen kan føre til jobskifte, tab af job eller førtidspension. Udgifterne til at diagnosticere kontakteksem koster skønsmæssigt Danmark 1 mia. kr. årligt.
(Kilde: Sundhedsstyrelsen, tal fra 2000.)
Tidlig diagnose giver bedre prognose
Lægen kan symptombehandle eksem, selvom der endnu ikke er en diagnose på, om eksemet er allergisk betinget eller skyldes hudirritation. Men en korrekt diagnose af kontakteksem, hvor man finder ud af, hvilke allergener eller irritanter patienten reagerer på, og hvor de forekommer i patientens omgivelser, er en forudsætning for optimal behandling af eksemet. Jo tidligere i forløbet diagnosen bliver stillet, jo bedre prognose. Forskere har derfor undersøgt, om en systematisk kortlægning af eksponeringen i seks trin kan støtte en korrekt diagnose. De enkelte trin var følgende
- Sygehistorie
- Gennemgang af sikkerhedsdatablade og ingredienslister
- Kontakt med producent, arbejdsplads og søgning i danske produktdatabaser
- Priktests og lappetests
- Kemisk analyse af produkterne
- Besøg på arbejdspladsen.
Oplysninger fra patienterne om de produkter og værnemidler, de anvendte på arbejdet såvel som i hjemmet - herunder ingredienslister og sikkerhedsdatablade - blev analyseret. I tilfælde af ufuldstændige oplysninger indhentede forskerne yderligere information hos leverandør/sælger/arbejdsplads eller i databaser.
Resultater
Undersøgelsen omfattede 228 eksempatienter, der alle på forhånd havde fået stillet diagnosen erhvervsbetinget kontakteksem. Ved brug af den systematiske trinvise kortlægning af eksponering fik 48,2 procent af de 228 deltagere konstateret, at deres eksem skyldtes kontaktallergi og ikke hudirritation. Og diagnoserne kunne stilles hhv. for
- 50 procent af patienterne på undersøgelsens første trin (sygehistorie)
- 34,5 procent på trin to (sikkerhedsdatablade og ingredienslister)
- 15,5 procent på trin fem (kemisk analyse)
Forskerne fandt 132 forskellige allergener, der var relevante for patienternes kontakteksem. 78 procent af disse allergener indgår ikke i den europæiske standardserie. Forskerne konkluderer derfor, at den systematiske trinvise kortlægning af eksponering giver oplysninger, der gør det muligt at identificere erhvervsbetingede allergier forårsaget af allergener, der ikke er med i den europæiske standardserie hos 36 procent af patienterne. Derudover gav den systematiske kortlægning af eksponering oplysninger om forekomst af allergener fra den europæiske standardserie i patienternes arbejdsmiljø.
Forskellige faggrupper undersøgt
Eksempatienterne i undersøgelsen repræsenterede forskellige faggrupper som frisører, kokke, rengøringsassistenter, malere, plejepersonale, transport- og lagermedarbejdere, maskin- og procesoperatører samt mekanikere.
Undersøgelsen er lavet af Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital i samarbejde med forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet.
Læs den videnskabelige artikel
Friis UF, Menne T, Flyvholm M-A, Bonde JPE, Johansen JD. Occupational allergic contact dermatitis diagnosed by a systematic stepwise exposure assessment of allergens in the work environment. Contact Dermatitis 2013;69(3):153-63.
http://dx.doi.org/10.1111/cod.12102
Læs mere om forskningsprojektet
Læs mere om kontakteksem
Arbejdsbetinget eksem
Regulering af allergifremkaldende og hudirriterende stoffer på danske arbejdspladser (PDF)
Guideline for kortlægning af eksponeringer ved arbejdsbetinget eksem (PDF)
Yderligere oplysninger
