Støj i arbejdsmiljøet havde ingen virkning på niveauet af kortisol i spyt udenfor arbejdstiden

Hypotese om støj, stress og hjertekarsygdomme

Medarbejdere, som udsættes for støj i arbejdsmiljøet, kan have en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom.  Sådan hænger det sammen ifølge en hypotese, der går ud på, at hjertekarsygdom kan udløses af stress gennem en fysiologisk mekanisme i hjernen- kaldet HPA-aksen. Denne HPA-akse hjælper med at styre kroppens hormoner, blandt andet via kortisol, som populært kaldes et stresshormon. Udsættes man for støj, forventes kortisolniveauet derfor at stige og påvirke hjertekarsystemet.

Mulig sammenhæng mellem støj og kortisol i spyt blev undersøgt

For at se nærmere på, om hypotesen om sammenhængen mellem støj og hjertekarsygdom kunne underbygges eller ej, ville forskere fra Aarhus Universitetshospital, Dansk Ramassini Center og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, undersøge, om der var en kronisk effekt af at blive udsat for støj i arbejdsmiljøet i kortere eller længere tid. Effekten blev målt på niveauet af kortisol i spytprøver efter arbejdsdagens ophør.

501 medarbejdere fulgt i 24 timer

Forskerne fulgte 501 medarbejdere indenfor industrien, finanssektoren og servicebranchen i 24 timer på arbejdet, i fritiden og mens de sov gennem forskellige målinger:

• Alle medarbejderne registrerede hvert femte sekund, hvor meget støj de blev udsat for på arbejdet ved hjælp af personlige dosimetre, dvs. små elektroniske måleapparater, som kan bæres på kroppen.
• 332 medarbejdere skrev logbog om deres brug af høreværn. I de tilfælde trak forskerne 10 dB fra enhver støj- eller lydkilde, som blev registreret under brugen af høreværn og beregnede støjniveauet ved øret.
• Alle medarbejdere fik målt koncentrationen af kortisol i spyttet gennem tyve timer, dvs. at de tog en spytprøve, når de vågnede om morgenen efter en arbejdsdag, 30 minutter efter de var vågnet og ca. 5, 14 og 14,5 time efter, at de havde afsluttet arbejdet.

Ingen sammenhæng mellem støj i arbejdsmiljøet og kortisol i spyt udenfor arbejdstiden

Forskernes resultater viste,

• at der ikke var en statistisk signifikant sammenhæng mellem medarbejdernes udsættelse for støj i kortere eller længere tid på arbejdspladsen og niveauet af kortisol i spytprøver efter arbejdsdagens ophør,
• at der ingen signifikant sammenhæng var, når støjniveauet blev målt ved øret,
• at der intet belæg var for, at hverken tidligere udsættelse for støj eller udsættelse for støj samme dag var forbundet med et forhøjet niveau af kortisol efter arbejdsdagens ophør.

I alle beregninger var der taget højde for deltagernes alder, køn, rygevaner, alkoholforbrug, personlige indkomst, BMI, udsættelse for støj i fritiden, tidpunktet for ophør af sidste støjkilde, opvågningstidspunkt og tidspunkt for spytprøvetagning.

Faglig diskussion om hypotesens gyldighed

Undersøgelsens resultater er blevet diskuteret i BMJ Letters. En gruppe forskere fra Storbritannien fremfører, at de fandt, at risikoen for hjertekarsygdomme blev større jo mere flystøj, deltagerne i undersøgelsen var udsat for ^(1). En gruppe danske forskere, som undersøgte sammenhængen mellem støj i arbejdsmiljøet og risikoen for hjertesygdomme, har derimod ikke kunnet vise denne sammenhæng. De fandt, at udsættelse for støj havde en stærk sammenhæng med deltagernes socioøkonomiske status, alder, køn og rygevaner, som alle er risikofaktorer for hjertekarsygdomme ^(2). Forfatterne til undersøgelsen af støj i arbejdsmiljøet og spytkortisol fastholder dog, at effekter af støj på hjertekar-systemet ikke alene kan skyldes støjudsættelse. De kan dog ikke afvise, at udsættelse for støj i samspil med andre faktorer kan have en betydning for forekomsten af hjertekarsygdomme, som fx i studier af trafikstøj og forstyrret nattesøvnen.

⁽¹⁾ Hansell AL, Blangiardo M, Fortunato L, Floud S, de Hoogh K, Fecht D, Ghosh RE, Laszlo HE, Pearson C, Beale L, Beevers S, Gulliver J, Best N, Richardson S, Elliott P. Aircraft noise and cardiovascular disease near Heathrow airport in London: small area study. BMJ. 2013 Oct 8;347:f5432. doi: 10.1136/bmj.f5432

⁽²⁾ Stokholm, Z, Bonde, JP, Christensen, KL, Hansen, ÅM, Kolstad, H. (2013) Occupational noise exposure and the risk of stroke. Stroke. 44(11), 3214-3216.

Læs om projektet bag resultaterne

Projektet bag resultaterne hedder ’StøjStress – Ekstraauditive virkninger af støj og stress på arbejdspladsen’ og blev støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Læs den videnskabelige artikel bag resultaterne

Stokholm ZA, Hansen AAM, Grynderup MB, Bonde JP, Christensen KL, Frederiksen TW, Lund SP, Vestergaard JM, Kolstad HA. Recent and long-term occupational noise exposure and salivary cortisol level. Psychoneuroendocrinology (2014) 39, 21-32.

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Søren Peter Lund, NFA eller professor Åse Marie Hansen, Københavns Universitet, tilknyttet NFA.